App Store satte ny omsætningsrekord

Nytårsdag var App Stores hidtil travleste dag. Se hvad der blev omsat for her.

Apples App Store

Apples App Store

Nytårsdag var for mange en slappedag, men for Apples App Store var det en rigtig travl dag.  Faktisk den hidtil travleste dag i App Store.

Apple har netop oplyst i en pressemeddelelse, at App Store kom rigtigt godt fra start i 2017. Faktisk var nytårsdag, søndag den 1. januar 2017, den hidtil travleste dag nogensinde. Omsætningen blev på næsten 240 millioner dollar på denne ene dag.

 – Apple har kåret årets bedste apps

Dermed var nytårsdag mere travl end de dage, som var med til at give et rekordhøjt julesalg. I 2016 opnåede udviklerne også den højeste indtjening nogensinde. Udviklerne tjente mere end 20 milliarder dollar i 2016. Det er en stigning på mere end 40 procent i forhold til 2015.

– “2016 var et rekordår for App Store, som genererede 20 mia. dollar til udviklere, og 2017 har fået en forrygende start med 1. januar som App Stores største dag nogensinde,” sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Product Marketing. “Vi vil vil gerne takke alle vores udviklere for de mange innovative apps, de har produceret – der sammen med vores produkter – i den grad er med til at forbedre folks liv.”

 – Apple Music runder 20 millioner betalende brugere

App Store så dagens lys i 2008 og siden lanceringen har udviklere tjent mere end 60 milliarder.

De populære apps: Super Mario Run og Pokémon Go

To af de mest populære, og mest omtalte applikationer i 2016, var også på sidste års liste over de 10 mest downloadede apps på verdensplan. Pokémon Go er øverst på listen.

 – Pokémon Go nu klar til Apple Watch

Prisma, Reigns, Procreate, Lumino City, Sweat With Kayla og djay Pro fra nogle af Apples uafhængige udviklere var blandt de mest succesfulde applikationer til henholdsvis iPhone, iPad, Apple TV, Apple Watch og Mac. Der er i alt 2,2 mio. apps i App Store. Det er en stigning på over 20 procent i forhold til sidste år.

Med introduktionen af iMessage-apps og SiriKit i iOS 10 skabte udviklerne spændende nye typer app-oplevelser. iPhone- og iPad-kunderne har nu adgang til over 21.000 iMessage-apps, hvor de kan sende klistermærker og kommunikere med vennerne. Og for første gang nogensinde kan brugerne bede Siri om at bestille en vogn, foretage betalinger, ringe tilbage og meget mere.

App Store er tilgængelig i 155 lande på verdensplan. De største markeder er USA, Kina, Japan og Storbritannien, med Kina, der år efter år oplever rekordhøj stigning på utrolige 90 procent.

Mere til historien

Mobilspillet Super Mario Run fra Nintendo slog i december alle rekorder. 40 millioner downloads inden for bare fire dage blev det til. Og det var den mest downloadede app juledag og nytårsdag på verdensplan.

Mange har stadig bøvl med MitID og Digital Post

Digitale tjenester som MitID og Digital Post skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Digitalt kørekort på vej til alle EU-borgere

Indenfor de kommende år skal alle EU-borgere have adgang til et digitalt kørekort, som skal gælde på tværs af EU-grænserne.

(mere…)
Stor Apple-event på vej – her er vores forventninger

Her er hvad vi forventer af Apples store juni-event

(mere…)
AirPods Pro 2 udvider med høreapparatsfunktion til flere lande

Apple bringer nu deres avancerede høreapparats-funktioner til endnu flere lande.

(mere…)
Apple inviterer til WWDC 2025

Apple er klar med datoerne for den årlige udviklerkonference, hvor vi normalt får smugkig på kommende hard- og software.

(mere…)
Apple Music åbnes nu for DJ’s – DJ with Apple Music

Nu kan DJ’s få adgang til Apple Music direkte fra DJ-software og pulte. Initiativet hedder ”DJ med Apple Music”.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram