Billige Android-telefoner overvåger dit privatliv

En hemmelig bagdør i billige Android-telefoner sladrer hjem til Kina.

Android sikkerhed

Android sikkerhed (Kilde: norebbo.com)

Android-telefoner i millionvis er måske inficeret med et kinesisk overvågningsprogram. Det lægges på allerede ved samlebåndet, skriver Ekstra Bladet med kilde i New York Times.

Softwaren kan angiveligt høste SMS-beskeder, kontaktpersoner og telefonopkald og sende det i hænderne på fremmede.

Det hele startede da en medarbejder hos sikkerhedsfirmaet KryptoWire købte en telefon i forbindelse med en udlandsrejse. Han noterede sig mystiske netværksaktiviteter og undersøgte sagen nærmere.

Synderen var et stykke software som Shanghai Adups Technology har bygget. Firmaet skriver på deres website, at de har 700 millioner aktive brugere i over 150 lande, og at mere end 400 mobilproducenter anvender softwaren. På kundelisten er ZTE og Huawei opført.

Sådan blev Sisses telefon ’hacket’

Huawei: Vi samarbejder ikke

Selvom Huawei er opført på referencelisten hos Shanghai Adups Technology, så er det ikke noget den store kinesiske netværks- og mobilproducent kender til.

– ”Det omtalte firma er ikke på vores liste over godkendte leverandører, og vi har aldrig haft et samarbejde, i nogen form, med dem,” udtaler Huawei til MereMobil.dk og Ekstra Bladet.

Huawei tilføjer desuden, at de tager sikkerhed og kundernes privatliv meget seriøst og alvorligt. Der arbejdes meget for at beskytte brugernes sikkerhed, lyder det.

MereMobil.dk har besøgt en af Huaweis produktionsfaciliteter i Shenzhen, Kina. Her spurgte vi Xue Yongbo, Cheif Supply Chain Officer, om Huawei giver den kinesiske regering adgang til deres produkter, hvilket blev afvist.

– ”Nej! Vi ville aldrig efterkomme sådanne anmodninger,” fortalte Xue Yongbo blandt andet.

Læs mere om besøget i Kina, hvor vi så nærmere på sikkerhedselementet i blandt andet produktet.

Adups vil “kvalitetssikre”

Ifølge Adups er det mobilproducenterne, der beder om den funktionalitet, som deres software leverer. Lily Lim, talskvinde fra Adups, siger til New York Times, at det er en fejl, at softwaren er endt på blandt andet amerikanske Android-telefoner.

Hun afviser desuden et samarbejde med den kinesiske regering. Det handler, ifølge Lily Lim, om “kvalitetssikring” af telefonerne samt at holde øje med uønskede beskeder og opkald.

Ifølge New York Times er overvågningssoftwaren endt på 120.000 billige BLU-telefoner, der sælges i USA, men produceres i Kina. BLU har fjernet softwaren. Desuden har Google bedt Adups fjerne deres software fra alle Android-telefoner med adgang til Google Play Store.

Brugerne er ligeglade med smartphone-sikkerhed

Mere til historien

Indse det. Vi overvåges HELT vildt. Rigtigt mange mobilbrugere installerer helt frivilligt apps, der potentielt også kan tappe telefonen. Måske vi bare skal acceptere denne præmis? På med sølvpapirshatten.

LYT: Podcast om sikkerhed – derfor skal du tage det seriøst

Læs også:
GUIDE: Beskyt dit Apple ID mod hackere

Over 200 virksomheder understøtter nu passkeys

KORT NYT: Ifølge tal fra 1Password understøttes passkeys nu af over 200 virksomheder.

(mere…)
Online med Anders And – god viden til børn

Danske børns digitale kompetencer er nedadgående - måske "Online med Anders And" kan rette op på det?

(mere…)
Det bliver sværere for politiet at få adgang til din iPhone

Med iOS 18 kommer en masse nyheder – også for myndighederne som politiet, der nu får sværere ved at åbne iPhones.

(mere…)
Top 3 cybertrusler: En træls type er tilbage i toppen

En klassisk sikkerhedstrussel er tilbage i top 3, viser en ny rapport.

(mere…)
Giftig Android-malware: Den usynlige bankrøver

Vær opmærksom hvis din Android-telefon beder dig om at acceptere en udskiftning af opkalds- og telefonfunktionen.

(mere…)
AI bruges i stigende grad af hackere

I Danmark oplever virksomheder i stigende grad malwareangreb, hvor kunstig intelligens spiller en større rolle.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram