Touch Bar på Macbook er et lille ”Apple Watch”
Touch Bar og T1-chippen er et lille ”Apple Watch” mener en programmør og udvikler.
Den store nyhed på Macbook Pro, der blev præsenteret i sidste uge, er Touch Bar – et aflangt skærmpanel lige over taltasterne på tastaturet. Linjen kan skifte udseende og funktion, alt efter hvilket program man bruger. Det udvider så at sige mulighederne for betjening.
Ifølge TheVerge.com har en irsk programmør og udvikler, Steven Troughton-Smith, opdaget at Touch Bar i virkeligheden er et lille Apple Watch.
– ”Ud fra hvad jeg kan stykke sammen er T1-chippen i Macbook Pro en variant af den SOC (system on chip) der bliver brugt i Appel Watch,” lyder det fra Steven Troughton-Smith til The Verge.
Han mener T1-chippen i virkeligheden kører watchOS, hvilket kan hjælpe Mac-computeren med at drage fordele i forhold til Apples arbejde med det indbyggede sikkerhedslag i iOS, da det er T1 der giver adgang til Touch ID sensoren samt kameraet i computeren.
– KØBSGUIDE: Derfor skal du ikke købe Macbook Air
Touch Bar skulle køre på en 25 MB ”ramdisk” der bruges til at starte og kontrollere hardwaren. Således er der altså ikke tale om en fuld watchOS-version.
Det kan ikke lade sig gøre for flere apps på én gang, at kontrollere layoutet i Touch Bar. Derfor kan apps eksempelvis ikke lade notifikationer overtage kontrollen af Touch Bar i baggrunden.
Ifølge Troughton-Smith kan Touch Bar i teorien køre selvstændigt uden resten af computeren behøver være tændt. På sigt kunne man forestille sig, at fremtidige versioner af Touch Bar selvstændigt kunne køre funktioner fra iOS.
– Ny Macbook Pro er virkelig vild
Første kig på ny Macbook Pro
Mere til historien
Macbook Pro 13 og 15 tommer har begge en Touch Bar, men Apple har også lanceret en ny Macbook Pro 13 tommer uden Touch Bar, der er billigere end den større model.