OneDrive skærer kraftigt ned på lagerpladsen
Microsoft sætter tommelskruerne på. Hold dig under 5 GB eller vi sletter dit indhold i OneDrive, hvis ikke du betaler.
Brugere af Microsofts cloudtjeneste OneDrive, uden at være betalende kunde, går nye tider i møde. Pladsen på gratisudgaven reduceres fra 15 til 5 GB. Det sker den 27. juli 2016, oplyser Microsoft i en mail til kunderne.
Tidligere har filmrullen, hvor hvor billeder automatisk har kunne uploades fra smartphonen, som backup, indeholdt 15 GB. Såfremt du har været en del af filmrulle-bonusprogrammet, forsvinder dette også.
Kunderne må dermed nøjes med 5 GB gratis plads, hvis ikke de ønsker at betale, eller opgradere til lagerløsningen med 50 GB, der aktuelt koster 14 kroner om måneden. Alternativt kan man købe en Office 365-løsning med 1 TB plads til enten sig selv, eller hele familien.
OneDrive dobbelt så dyrt som iCloud
Google har aktuelt stadig 15 GB i deres gratisudgave af Google Drev. Dropbox tilbyder 2 GB gratis mens Apples iCloud har 5 GB i gratisudgaven.
På iCloud koster 50 GB i øvrigt 7 kroner om måneden. Det er den pladsmængde Microsoft, på OneDrive, tager 14 kroner for.
Også lagerpladsen på Office 365 Home-, Personal- eller University-abonnementerne ændres. Hidtil har der været ubegrænset lagerplads. Dette bliver fremover reduceret til 1 TB. Den ubegrænsede OneDrive-plads blev indført i oktober 2014.
Microsoft sletter dit indhold
Hvis du har mere indhold på OneDrive end de 5 GB, skal du huske, at lave en sikkerhedskopi af indholdet. Opgraderer du ikke bliver din OneDrive skrivebeskyttet efter 90 dage. Du vil stadig kunne se og hente filerne, men kun i 9 måneder.
Efter 9 måneder bliver kontoen låst, og du kan ikke få adgang til indholdet, med mindre du køber mere plads. Når yderligere 6 måneder er gået, uden du foretager dig noget, kan dit indhold blive slettet.
Du kan læse mere om Microsoft OneDrive og de nye tider i dette officielle dokument.
– TIP: Sådan gendanner du slettede iCloud filer og kontakter
Mere til historien
Hvis du har fået bonusplads i en periode. F.eks. som følge af et telefonkøb, beholder du denne plads, indtil kampagnen udløber. Samsung er en af de producenter, der har samarbejdet med Microsoft, om kampagner på plads i OneDrive.
Læs også:
– Guide: Sådan rydder du op på iCloud