HTC’s VR-headset solgt i 15.000 styks på 10 minutter
HTC Vive fik en god begyndelse da salget startede, oplyser HTC på Twitter.
HTC’s bud på et Virtual Reality (VR) headset, kaldet HTC Vive, fik en god start, da salget blev åbnet, skriver The Verge.
HTC Vive er solgt i mere end 15.000 eksemplarer inden for de første 10 minutter at salget åbnede. Det har chefen for HTC’s VR-division, Shen Ye, skrevet på Twitter.
Med til historien hører, at i tusindevis af mennesker har ventet i mere end et år på at få fat på HTC Vive, og mange af disse har haft travlt med, at sikre sig et eksemplar. Derfor kan salget efterfølgende sagtens være faldet dramatisk, når toppen af interessen har lagt sig.
HTC Vive koster 899 dollars og kræver desuden man har en gaming PC i high-end kategorien. Vive henvender sig altså til en yderst nichemålgruppe.
Headsettet sendes først til køberne den 5. april 2016, var de første meldinger, men aktuelt er maj angivet som dato for afsendelse i webshoppen. Dermed kommer HTC Vive senere i hænderne på kunderne end Oculus VR, der lander den 28. marts. Dette headset koster 599 dollars, og ses som HTC’s største konkurrent på området.
– Virtual Reality lader dig træde ind i spillet
Mere til historien
I Danmark vil ordre på HTC Vive blive afsendt i maj 2016. Oven i prisen kommer 91,25 euro i fragt. Læs mere om prisen på HTC Vive.