HP klar med ny Chromebook til studerende
En ny og specialdesignet Chromebook er klar til landets skole- og uddannelsesinstitutioner. Den skal lette hverdagen for studerende og undervisere.
HP er lige på trapperne med en nyudviklet HP Chromebook 11 G4 Education Edition, der skal lette hverdagen for studerende og undervisere.
HP Chromebook adskiller sig fra en almindelig PC på flere forskellige punkter. Kort og godt er den enkel, let, brugervenlig og billigere end en PC. Når man starter en Chromebook, så går den direkte ind i en browser og man møder derfor ikke et krævende styresystem.
– Chromebook i skolerne vinder over iPads
En anden positiv ting ved en Chromebook er også, at hvis du mister din Chromebook, så behøver du ikke bekymre dig for harddisk og back-up, da alle dine data er gemt i skyen.
-“Chromebooks er meget populære til undervisningsbrug, fordi de er enkle, sikre, nemme at administrere og dertil beregnet til teknologibaseret læring,” siger Gus Schmedlen, Vice President for Worldwide Education, HP.
Ifølge HP så har den nye Chromebook en batterilevetid på op til 9,5 timer og har en Intel Celeron processor.
– Google: Vi dropper ikke Chrome OS
HP Chromebook 11 G4 EE forventes at lande på det danske marked i februar 2016, og den vil få en startpris på mellem 2.000 og 3.000 kroner.
Mere til historien
HP’s Chromebook har en vægt på 1,2 kilo og en tykkelse på 20mm – og der skulle ikke være nogen problemer med en tur ned fra skrivebordet, da den har klaret HP’s faldprøve fra 70 cm2.