Har du fået smartphone-fingre?

Et af de nye og meget populære ord på de sociale medier er ”smartphonepinky” (smartphone-finger), som følge af megen brug af mobilen. Har du også en smartphone-finger?

Smartphonepinky (smartphone-fingre) fundet på Twitter

Smartphonepinky (smartphone-fingre) fundet på Twitter

Smartphonepinky, på dansk smartphone-finger, er det nye hotte ord på de sociale medier, men er der noget om det?

I 1990’erne, hvor computeren for alvor slog igennem hos den brede befolkning, så kom der en ny lidelse til, som hed ”musearm”. Denne ”lidelse” blev hurtigt en folkesygdom, hvor folk fik nedsat arbejdsevne og havde langtidssygemeldinger fra deres arbejdsplads.

– ”Musearm er en tilstand, der opstår i forbindelse med brugen af computer. Begrebet musearm omfatter alle de symptomer, der kan opstå i forbindelse med gentagne belastninger af muskler, ledbånd, sener og nerver. Begrebet dækker over mange forskellige tilstande i skulderen, armen, håndleddet og hånden, således at både symptomerne og diagnoserne kan variere. Der følger ofte nakkesmerter med tilstanden. Fællesnævneren er, at besværet skyldes langvarigt arbejde ved computer,” sådan lyder beskrivelsen af musearm på Sundhed.dk.

En sådan beskrivelse er der altså endnu ikke af en ”smartphone-finger”, men de mange brugere på nettet mener, at overdreven brug af mobilen kan ændre den menneskelige anatomi, der kort og godt gør lillefingeren er bøjet ud af facon. Prøv for sjov blandt andet at søge på Twitter under #smartphonepinky.

Det er blandt andet det japanske mobilselskab NTT DoCoMo, som har udsendt en advarsel på Twitter om, at forkert brug af mobiltelefonen kan føre til skader på lillefingeren – særligt, hvis man lader telefonen støtte på lillefingeren når man holder den.

Ekspert: Mobilen kan give belastningsskader

Internetmagasinet Femail har talt med Tim Allardyce, som er en anerkendt fysioterapeut, der mener, at man er i risikogruppen for skader, hvis man skriver mange SMS-beskeder og e-mails, da det kan føre til belastningsskader i fingerleddene. Det skriver BT.dk.

Smartphonepinky (smartphone-fingre) fundet på Twitter

Smartphonepinky (smartphone-fingre) fundet på Twitter

– ”På kort sigt kan det medføre hypermobilitet af de små led i fingrene, hvor ledbåndene bliver forstrakte. På længere sigt, over en periode på flere årtier, kan overforbrug af fingre og tommelfingre forårsage osteo-arthritis som er brusk der degenererer mellem leddene,” siger han ifølge Dailymail.

Ifølge overlæge på Klinik for håndkirugi på Gentofte Hospital, Tine Weys, så er der ikke hold i historien. Hun mener i stedet, at der er tale om patienter med ”kuskefingre”, hvilket skyldes en bindevævslidelse, som typisk rammer ring- og lillefinger. Disse er blandt andet arvelige. Det skriver MetroXpress.dk.

Sådan kan du forebygge skader

Med kun få og meget enkle råd, så kan du forhindre at du får alt for slemme fingerskader.

  • Hold din smartphone på forskellige måder
  • Undgå at have din smartphone i hånden for længe ad gangen
  • Sæt din smartphone i en holder
  • Benyt evt. stemmeassistent til at diktere beskeder når det er muligt

Der har lige siden musearmen været forskellige lidelser, som stammer fra brugen af diverse elektroniske enheder. En anden lidelse er den såkaldte tech-neck (teknologi-nakke), hvilket man kan få ved at sidde for længe bøjet over sin smartphone eller tablet.

Mere til historien

Generelt bliver flere og flere smartphoneafhængige, men der skulle altså ikke være noget om snakken med dine såkaldte smartphone-fingre og overdreven brug af mobilen. Du kan se nærmere på disse fem tips omkring smartphone-afhængighed, hvis det har din interesse.

Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
Ny teknologi oplader mobilen på under 5 minutter

Den nye ladeteknologi SuperSonic Charge fra Realme har vist, at en telefon kan lades fra 1-100 procent på 4,5 minut.

(mere…)
Atter fremgang i salget på smartphone-markedet

Efter et fald i salget de seneste tre år er der igen fremgang i salget af smartphones. Det er 5G som rykker.

(mere…)
Fritidsaktiviteter byttes ud med sociale medier

Det fylder mere for børn i 7. klasse, at være på mobilen eller computeren end at være sammen med vennerne fysisk eller dyrke sport.

(mere…)
Pas på smartphonen i solen

Smartphonen er ikke ligeså vild med solen, som du måske er. Husk pas på, så telefonen ikke overopheder.

(mere…)
Polestar klar med deres første smartphone

Elbilsproducenten Polestar har netop lanceret deres første smartphone. Læs mere om Polestar Phone her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram