LG: Lige knap 60 millioner solgte smartphones i 2015
Den sydkoreanske mobilproducent LG har offentliggjort regnskab for Q4 2015, samt offentliggjort hvor mange smartphones med deres logo, som er solgt i 2015.
LG Electronics, der i daglig tale blot er kendt som LG, har netop offentliggjort deres regnskab for Q4 2015, hvilket afslører at firmaet solgte 15,3 millioner smartphones i perioden oktober til december 2015.
Og hele året solgte den sydkoreanske producent 59,7 millioner enheder, hvilket er en tand mere end i 2014, hvor de var noteret for 59,1 millioner solgte smartphones. Det skriver GSMArena.com.
– LG G5 lanceres muligvis i februar
Dermed er det altså også andet år i træk, at LG ikke lige når over 60 millioner smartphones, men er lige tæt på.
Ud af de 15,3 millioner enheder, som LG har solgt i sidste kvartal var næsten 11 millioner af disse LTE-modeller. Og det er første gang, at LG sælger mere en 10 millioner LTE-telefoner i ét kvartal.
– LG V10 på vej – se dansk pris og tilgængelighed
Den nyeste af LG’s smartphones, LG V10, har gjort det rigtig godt på det nordamerikanske marked. MereMobil.dk tester netop nu LG V10 og du kan glæde dig til at læse den fyldestgørende anmeldelse i nær fremtid.
Mere til historien
LG har netop præsenteret to nye telefoner i den nye budgetvenlige K-serie, der også ventes at få flere modeller tilføjet på sigt.