Afrika er blevet revolutioneret af mobiltelefonen

Mange mener, at mobiltelefonen er skyld i den største forandring af Afrika siden afkoloniseringen.

Der er nu flere mobiltelefoner i Afrika end der er i Europa og to tredjedele af befolkningen i lande som Ghana, Tanzania, Uganda og Kenya har mindst en mobiltelefon. I 2002 var det under 10 procent af den voksne del af befolkningen der ejede en mobiltelefon. I dag ejer næsten 90 procent af befolkningen i Nigeria en mobiltelefon.

 – Afrika rider på mobilbølgen

Disse tal viser også, at de afrikanske lande har gennemgået en revolution de seneste år når det kommer til teknologi. Det skriver Dr.dk.

Tidligere var Afrika et kontinent, hvor meget af befolkningen hverken havde strøm, telefoner eller adgang til et banksystem. Men meget er sket siden og Afrika er nu i front både når det kommer til mobilbetaling, telefoni og applikationer.

Faktisk har flere afrikanere pludselig fået en bankkonto via deres mobiltelefon, hvor de tidligere end ikke havde drømt om at eje en bankkonto, da man skulle have en adresse eller en forretning for at få en.

I Kenya er mobiltelefonen på få år blevet både et betalingsmiddel, men også en bankkonto for millioner af kenyanere via systemet M-Pesa. I en sådan grad at mere end 25 procent af landets BNP bevæger sig via M-Pesa, som har mere end 17 millioner brugere.

Kodesprog med mobilen

Det er dyrt at ringe op til hinanden, derfor er mobiltelefonerne nu også skyld i der er blevet udviklet et lokalt kodesprog, som de kalder ”flash”.

Det går i al sin enkelthed ud på at afbryde et opkald, da dette ikke koster noget.

Eksempelvis kan to afbrudte opkald betyde ”Jeg kommer for sent til vores aftale”, mens et afbrudt opkald kan betyde ”Jeg elsker dig”. Afhængig af hvor man bor, så betyder de afbrudte opkald noget forskelligt.

Mange har taletidskort og derfor er deres egen udviklede kodesprog smart, da de så kan ringe op selvom kortet er ved at være tømt for penge.

Mere til historien

Danske Grundfos har eksempelvis installeret vandpumper i landsbyer i Kenya og har succesfuldt opkrævet betaling for vandet via M-Pesa.

Læs også:

Hvem er du mest bange for? USA, Kina eller dig selv?

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram