Microsoft afslører kommende lancering i kildekode
Kort nyt: Når Microsoft gå på scenen til deres store presseevent i New York den 6. oktober, så er produkterne allerede afsløret – i deres egen kildekode.
Microsoft har inviteret verdenspressen til en stor presseevent i New York den 6. oktober.
Forventningerne til eventen har været mange, men nu har tags i kildekoden på Microsofts presseside afsløret, at der kommer nye Lumia-telefoner formentlig med Windows 10, Microsoft Band og Microsoft Surface.
– Microsoft på vej med Surface Pro 4 og Windows 10-mobiler
Opmærksomme sjæle har gransket kildekoden på websiten for eventen. Helt præcist afslører denne nøgleordene: ”Windows 10 devices, Windows devices, Microsoft Band, Microsoft Surface, Lumia, Live Stream Windows announcement, Windows Phone,” skriver Wmpoweruser.com.
Dermed vil den rygtede Surface Pro 4 og Microsoft Band 2 formentlig også debutere foruden de længe ventede Lumia telefoner med Windows 10.
MereMobil.dk holder dig opdateret på eventen.
Mere til historien
Du kan se nærmere på lækkede billeder af det, som måske er de kommende Windows 10-telefoner. Billederne er lækket af Twitter-profilen @Evleaks.