Apple betaler alligevel kunstnerne i prøveperioden
Apple Music giver nu betaling for brug af musikken i den tre måneders prøveperiode.
Kort efter Apple Music, og priserne, var præsenteret kom det frem, at Apple ikke betalte rettighedsindehaverne for brug af musikken, i den tre måneders gratis prøveperiode.
Onsdag meget tidlig morgen (dansk tid) kom vice president Eddy Cue fra Apple, via Twitter, med en kovending. Apple Music vil betale artisterne for streaming, også i prøveperioden, forlød det fra Apple chefen.
Apple har modtaget kritik fra blandt andet sangerinden Taylor Swift, som i et blogindlæg lægger vægt på vigtigheden af, at understøtte nye artister og bands økonomisk for brug af musikken. En kunstner som udsender sin første single, bliver ikke betalt for succesen, lyder det blandt andet fra Taylor Swift.
– De danske priser på Apple Music
I musikbranchen går tingene stærkt, og en kunstner kan således stå uden indtægter, fra en potentiel succesfuld streamingtjeneste, selvom sangen har været spillet tusindvis af gange på tjenesten.
Taylor Swift har tidligere trukket alt sin musik tilbage fra Spotify, og har nedlagt forbud mod Apple for brug af hendes album ”1989”, der har solgt 4,9 millioner styks af alene denne udgivelse.
Flere medier har udlagt sagen som om, at Taylor Swift har presset Apple til en ændret politik på området. Eddy Cue har i et andet tweet skrevet: ”vi hører dig @taylorswift13”. Helt generelt lader Apples sig aldrig presse til noget som helst, men kører helt deres egen linje. Så mon ikke der er tale om en tilfældighed?
– Det skal du vide om Apple Music
Mere til historien
Taylor Swift har solgt over 40 millioner albums, og har 130 millioner singledownloads. Hun er således blandt de fem artister i verden med det største salg af digital musik.