Tip: Videochat på den nemme måde

Tip: Appear.in er en smart og let videokonferenceløsning – og så er den gratis.


Kender du denne situation; Du skal arrangere en ferie med tre venner, som tilfældligvis er spredt ud over hele landet? Èn sidder i Aalborg, en anden i Esbjerg, du sidder i Odense, og den sidste kammerat på et hotelværelse i Dublin.

Gider folk ikke Skype hinanden eller det med at lave langde chattråde på Facebook, hvad gør man så? Jo, i de gode gamle dage benyttede man en mødetelefon, men den slags koster penge, og der må da være en smartere løsning?

Appear.in opsætning af chatrum

Appear.in opsætning af chatrum

Ja, det er der faktisk – og en af de nemmeste løsninger på markedet hedder Appear.in.

Appear.in er en smart videochatløsning, hvor man helt uden at installere software kan oprette chatrum med op til otte deltagere. Løsningen er baseret på standarden Web Real-Time Communication (WebRTC), som er en måde hvorpå moderne browsere håndterer tale, videochat og P2P forbindelser i browseren.

Alle moderne browsere såsom Opera, Google Chrome og Firefox understøtter WebRTC fuld ud, hvilket er et krav for at kunne benytte Appear. Safari og Microsoft Internet Explorer understøtter desværre ikke fuldt ud WebRTC, og derfor kan disse to browsere ikke benyttes.

Så let som 1-2-3

Nu tænker du måske, hvad der er så specielt med Appear.in tjenesten – er det ikke blot en tjeneste som 117 andre videochat løsninger? Jo, i princippet er der ikke noget specielt ved Appear.in udover, at det er meget let at gå til, yderst effektiv og har mange avancerede muligheder for at udvide tjenesten.

Appear.in chatvindue (Foto: Appear.in)

Appear.in chatvindue (Foto: Appear.in)

Først og fremmest behøver man ikke installere noget, hvis man benytter Chrome, Opera eller Firefox. Man går direkte ind på www.appear.in og vælger et navn til ens chatrum i toppen af siden. Derefter trykker man på startknappen, og i løbet af få sekunder er ens chatrum startet. Man skal i løbet af opstarten give tilladelse til, at Appear.in må benytte ens webcamera og mikrofon.

Derefter er chatrummet klar, og man får mulighed for at kopiere et link til chatrummet. Dette link kan man så sende til andre deltagere, og invitere dem til komme ind i chatrummet.

Når en deltager trykker på linket, så sendes de direkte ind i chatrummet, og man kan begynde at videochatte med hinanden.

Man kan holde videomøder med op til otte deltagere i Appear.in og tjenesten er gratis af benytte.

Avancerede muligheder

En af de lidt mere avancerede løsninger er muligheden for tilføje et videochat rum til din egen hjemmeside. I princippet er det blot en Iframe, hvori man hurtigt og let kan få adgang til ens chatrum. Det er en særdeles genial måde, at gøre adgangen lettere videochatløsningen endnu nemmere – specielt hvis man ofte benytter løsningen.

Derudover udvikles der løbende forskellige løsninger baseret på Appear.in – en mere fyldestgørende oversigt over nye features kan interesserede læsere finde på Appear.in bloggen.

En af de seneste videreudviklinger er en iOS applikation, så man kan få adgang til tjenesten fra en iPhone. Apple understøtter ikke WebRTC standarden i iOS, og derfor er det nødvendigt at benytte en applikation. Android tilhængere får ingen applikation, da både Chrome, Firefox og Opera på Android sagtens kan benytte Appear.in i browseren, da alle tre browsere på Android platformen selvfølgelig understøtter WebRTC.

Tilhængere af Windows Phone må indtil videre kigge i vejviseren efter både applikation og muligheden for at benytte WebRTC i browseren.

Appear.in skærmdeling

Appear.in skærmdeling

Deling af skærmindhold – såsom præsentation eller dokumenter – er endnu en smart feature, som dog indtil videre kun virker med Google Chrome, og derfor ikke er helt klar til primetime.

Med deling af skærmindhold kan man f.eks. dele en præsentation med fire andre mens man holder et foredrag om præsentationen.

Mere til historien

Det er Telenor, som står bag udviklingen af Appear.in

Elbil i vintervejr: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Sneen har lagt sig over Danmark, og med temperaturer omkring 0 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Støjreducerende ANC-høretelefoner påvirke din hjerne negativt

TIP: Elsker du stilheden i dine høretelefoner? Ny viden tyder på, at aktiv støjreduktion (ANC) kan svække din hjernes evne til at filtrere støj på egen hånd.

(mere…)
10 nemme tips til flottere billeder med mobilen

GUIDE: Vil du have feriebilleder og hverdagsfotos til at 'poppe'? Du behøver ikke dyrt udstyr eller teknisk snilde. Her er fotografens mest enkle råd til dig, der bruger mobilen som kamera.

(mere…)
Slut med det blå Rejsekort: Sådan virker Basiskort

GUIDE: 2026 markerer enden for det velkendte blå Rejsekort. Vi fortæller her om det nye fysiske Basiskort: Se de vigtigste ændringer for din næste tur med bus og tog.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 FE vs S24 FE: Her er det bedste køb

DUEL-TEST: Samsung Galaxy S25 FE er faldet massivt i pris. Vi har sammenlignet S25 FE med forgængeren S24 FE for at finde det bedste køb her i starten af 2026.

(mere…)
Sådan tager du bedre billeder med din telefon – konkrete tips

GUIDE: Det bedste kamera er det, du har på dig. Jeg har samlet tips, der kan gøre dine billeder endnu bedre.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram