Sony Xperia Z4 hedder Z3+
Rygte: Sony lancerer Xperia Z4 under navnet Xperia Z3+ i vores marked.
Sony præsenterede i sidste uge årets nye flagskibs smartphone med navnet Sony Xperia Z4.
Z4 modellen er i bund og grund blot en mindre opdatering af Z3 modellen, og det har fået rygterne til at svirre omkring navnet på den nye model. Ryger siger nemlig, at den internationale version af Z4 slet ikke kommer til at hedde Z4, men derimod Z3+. Det skriver GSMArena.
Sony har offentliggjort, at den nye smartphone lanceres på hjemmemarkedet i Japan under navnet Zperia Z4, mens den internationale model, som er den model der lanceres i resten af verden i løbet af maj måned, får navnet Z3+.
Sony Xperia Z3+ vil have det samme OmniBlance design med 6,9 mm (eller tykkere) profil som forgængeren, 5,2 tommer 1080P skærm og en 64-bit Snapdragon 810 mobilprocessor fra Qualcomm samt 3 GB RAM, 32 GB intern hukommelse, 20,7 MP kamera på bagsiden, 5 MP kamera på forsiden, Android 5.0 Lollipop og 2.930 mAh batteri.
Rygerne siger dog ikke noget om, hvorfor Sony har valgt at differentiere produktnavnene til de forskellige markeder.
Mere til historien
Det er ikke unormalt, at telefoner har forskellige modelbetegnelser på forskellige markeder, men det ses ikke så ofte med topmodellerne.