Her er de 3 bedste stor-skærms smartphones – phablets

TEST: Vi har testet de tre førende phablets på markedet fra Samsung, Sony og HTC. I denne test kårer vi det bedste valg blandt de store skærme.

De såkaldte phablets, altså smartphones med skærme på mellem 5 og 6.9 tommer, er trods deres uhåndterlige størrelse, noget som sælger rigtigt godt.

Ifølge analysefirmaet IDC udgjorde phablet-salget, 21 procent af det samlede smartphone-salg på verdensplan, i tredje kvartal 2013. Det svarer til godt 54 millioner enheder.

Samsung introducerede kategorien i 2011, og har siden da solgt 43 millioner styks af Galaxy Note-produkterne. Her i Danmark går salget også godt, og flere og flere, private som professionelle, siger nu ja tak til phablets.

Rød Galaxy Note 3 kommer måske til Danmark

Der findes efterhånden flere bud på, hvordan en phablet skal se ud og fungere. Derfor har MereMobil.dk samlet tre af efterårets bedste bud indenfor denne kategori, så du ved hvad, der er godt og skidt ved de enkelte produkter.

Samsung Galaxy Note 3.

Samsung Galaxy Note 3.

Samsung Galaxy Note 3

Kongen af phablets er Samsung, der med tredje generation af Note-produktet fortsat viser vejen. Udover at Galaxy Note 3 har en skærmstørrelse på 5.7 tommer, så medfølger også S Pen, der kan benyttes, til at tegne og skrive på skærmen. Du kan skrive med håndskrift i et notat, der bagefter kan oversættes til almindelig læsbar tekst.

Test: Galaxy Note 3

Med pennen kan der også laves udklip fra eksempelvis websites, som gemmes i skrapbog-programmet. Du kan også trække tekst fra en artikel direkte over i en SMS-besked – endda med begge vinduer åbne på skærmen, på én gang.

Samsung har udvidet funktionaliteten i en storskærms-telefon på en måde, der er konkurrenterne overlegen. Derfor ender Note 3 som det bedste phablet-køb, og endda med en topkarakter.

Facts:

– Bedømmelse: 6 ud af 6 stjerner
– Skærm: 5.7 tommer (1080 x 1920 pixels)
– Processor: 2.3 GHz quad-core (Qualcomm Snapdragon 800)
– Kamera: 13 megapixels
– Vægt: 168 gram
– Hukommelse: 32 GB intern (kan udvides)
– Pris: 4.400 kroner uden abonnement (cirkapris)

Sony Xperia Z Ultra, Phablet

Sony Xperia Z Ultra

Sony Xperia Z Ultra

Sony har den største skærm i vores sammenligning. De 6.4 tommer er enormt, men gør samtidigt Z Ultra perfekt til konsumering af indhold fra tjenester som HBO Nordic og Netflix, men skærmen giver også et glimrende overblik på websites.

Med en så stor skærm, bliver kalenderen overskuelig på en helt anden måde, end det kendes fra mindre telefoner.

Der medfølger ikke en stylus som på Samsung Galaxy Note 3, men skærmen er så følsom, at der skal skrives skitser med spidsen af en blyant. Desværre er det ikke muligt, at lægge hånden på kanten af skærmen mens der skrives, hvilket gør det vanskeligt at lave læsbare noter. Heldigvis er der indbygget håndskriftsgenkendelse.

Skærmen er ikke nær så flot som på Note 3, men Sony Xperia Z Ultra er derimod mere holdbar og desuden støv- og vandtæt.

Xperia Z Ultra er en voldsom telefon, der bestemt ikke passer særligt godt i lommen. Den har mange funktioner, men du skal have et specifikt behov, for at ville gå rundt med den.

Hvis den er for stor, kan du købe Sony Smartwatch 2, så beskeder kan læses på armen, mens telefonen bliver i lommen.

Facts:

– Bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner
– Skærm: 6.4 tommer (1920 x 1080pixels)
– Processor: 2.2 GHz quad-core (Qualcomm Snapdragon 800)
– Kamera: 8 megapixels
– Vægt: 212 gram
– Hukommelse: 16 GB intern (kan udvides)
– Pris: 4.200 kroner uden abonnement (cirkapris)

HTC One Max, phablet

HTC One Max

HTC One Max

Topmodellen HTC One har fået ros for designet, og netop det, har HTC ført videre i HTC One Max. Men designet har ikke haft godt af forstørrelsen, så Max fremstår desværre mere kluntet og ikke lækker.

 – HTC One Max kommer ikke til Danmark i rød og sort

HTC One Max er med 217 gram testens tungeste phablet.

Telefonen har nyhedsoversigten HTC Blinkfeed som startskærm, hvilket er et kæmpe plus, da man både får nyhedsoverblik og genveje til favoritapps, inden for rækkevidde.

Brugere af Microsoft Exchange vil være begejstret for mailprogrammet, da dette er det absolut bedste, blandt de tre testede phablets.

På bagsiden af telefonen findes en fingeraftrykslæser, som trods dens lidt dårlige placering, fungerer fint til som identifikation af brugeren.

HTC One Max giver ikke noget ekstra i forhold til HTC One, og i kategorien af storskærms-smartphones, er One Max desværre blot en stor skærm, uden yderligere funktionalitet.

Facts:

– Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner
– Skærm: 5.9 tommer (1920 x 1080pixels)
– Processor: 1.7 GHz quad-core (Qualcomm Snapdragon 600)
– Kamera: 4 megapixels
– Vægt: 217 gram
– Hukommelse: 16 GB intern (kan udvides)
– Pris: 5.300 kroner uden abonnement (cirkapris)

MereMobil.dk - Bedst i test

MereMobil.dk giver Samsung Galaxy Note 3
udmærkelsen “Bedst i test”.

Her er det bedste phablet valg

Hver for sig er Samsung Galaxy Note 3, Sony Xperia Z Ultra og HTC One Max gode produkter, men når jeg skal vurdere funktionalitet, hardware, design og pris op mod hinanden, er der ingen tvivl om, at Samsung løber af med sejren.

Note 3 er spækket med funktioner, der netop gør det muligt, at få noget meningsfyldt ud af, at gå rundt med en ekstra størrelse i lommen. Hvis du vil være rigtig gadget-smart, kan du købe Samsungs smartwatch Galaxy Gear.

Sony Xperia Z Ultra kommer ind som nummer to, fordi den trods alt har lidt mere i posen, og ikke mindst det robuste vandtætte design, giver et ekstra plus i karakterbogen.

HTC One Max er blot Max, uden så meget andet. Så her vil jeg i stedet anbefale dig, at se nærmere på HTC One i stedet. Max er desuden alt for dyr i forhold til konkurrenter, og i forhold til, hvad man får.

Samsung Galaxy Note 3 er den ubestridte vinder.

Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
5 billige hovedtelefoner med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
7 gode råd til at vælge den bedste powerbank

GUIDE: Læs her hvordan du finder den bedste powerbank, der kan bruges til både telefoner, computere og tablets.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI er klar i ny farve

Sony er klar med Xperia 1 VI i en ny farve, som gør noget godt for æstetikken, da den kommer med en mat finish.

(mere…)
Disse Mac-computere skal du IKKE købe

KØBSGUIDE: Pas på når du køber en ældre eller brugt brugt MacBook. Der er særligt én type MacBook, som du skal gå uden om.

(mere…)
Det vigtigste om iPhone 16 og iPhone 16 Pro på 13 minutter

VIDEO: Her er overblikket du mangler! Vi har samlet de vigtigste nyheder, som er værd at kende, når du overvejer at købe iPhone 16 eller iPhone 16 Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram