TikTok reddet i USA: Donald Trump tager æren

Efter flere års usikkerhed og trusler om forbud er det nu officielt: TikTok undgår at blive lukket i USA. 

TikTok er et kæmpehit blandt særligt børn - også dem under 13 år, hvilket giver problemer (Kilde: Pixabay.com)
TikTok er et kæmpehit blandt særligt børn – også dem under 13 år, hvilket giver problemer (Kilde: Pixabay.com)

TikTok undgår lukning i USA. En ny aftale betyder, at appens amerikanske afdeling bliver omdannet til et joint venture med overvejende amerikansk ejerskab.

Trump udskyder igen TikTok-deadline for at undgå forbud

Aftalen, som officielt lukkede fredag morgen, skaber det nye selskab TikTok USDS Joint Venture LLC. Her ejer amerikanske og globale investorer 80,1 procent, mens det kinesiske moderselskab, ByteDance, beholder en mindre ejerandel på 19,9 procent. Blandt de tunge investorer finder man navne som Oracle, Silver Lake og Dell. Det skriver MacRumors.

Både den amerikanske og den kinesiske regering har godkendt konstruktionen. Præsident Donald Trump har allerede været ude på de sociale medier for at tage æren for resultatet. Han skriver, at han er “glad for at have hjulpet med at redde TikTok” og takker samtidig den kinesiske præsident, Xi Jinping, for samarbejdet om aftalen.

Mulige købere klar til at overtage TikTok

Data og algoritmer bliver i USA

Den nye struktur ændrer fundamentalt på, hvordan TikTok fungerer bag kulisserne:

  • Amerikansk ledelse: Selskabet får en bestyrelse med amerikansk flertal, og Adam Presser (tidligere driftschef i TikTok) tiltræder som CEO.
  • Sikkerhed: Oracle fungerer som “sikkerhedspartner” og skal overvåge appens kildekode.
  • Algoritmen: TikToks berømte anbefalingsalgoritme skal genoptrænes udelukkende på amerikanske brugerdata og opbevares sikkert på Oracles servere.

Aftalen sætter punktum for en strid, der startede helt tilbage i 2020. Sidste år stadfæstede den amerikanske højesteret en lov, der krævede, at ByteDance solgte sine amerikanske aktiviteter for at undgå et forbud. Trump har siden forlænget tidsfristerne flere gange for at give plads til de forhandlinger, der nu er afsluttet.

Med over 200 millioner brugere i USA er TikTok en magtfaktor, men den nye struktur rejser spørgsmål om fremtiden. Da den amerikanske algoritme nu skal adskilles fra resten af verden, kan brugeroplevelsen i USA ende med at blive anderledes end i Danmark og resten af verden.

I Danmark er mange også glade for TikTok – særligt børn og unge – trods appen har fået en masse kritik igennem tiden.

Mere til historien

Nedlukningen af TikTok i USA blev en realitet i januar 2025, men den var MEGET kort.

TikTok lancerer eksklusiv app i USA til september

TikTok er klar med en ny version af sin app, der udelukkende vil være tilgængelig for brugere i USA fra den 5. september.

(mere…)
Trump udskyder igen TikTok-deadline for at undgå forbud

Der var egentlig deadline i morgen, men nu har Donald Trump atter givet TikTok tid til at undgå forbud.

(mere…)
Amazon har budt på TikTok

RYGTE: Amazon er hoppet med på vognen og har ifølge kilder lavet et bud på TikTok.

(mere…)
OnlyFans-stifter byder på TikTok i kapløb mod forbud

Amazon har meldt sig ind i kampen om TikTok - og nu er Only Fans-stifter også klar.

(mere…)
Trump klar til forhandling med TikTok

Donald Trump er til at tale med, når det kommer til told på kinesiske varer, hvis kineserne accepterer et TikTok-salg. 

(mere…)
Mulige købere klar til at overtage TikTok

Skal man tro Trump-administrationen, så er de i dialog med 4 mulige købere til TikTok.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram