Samsung Galaxy Z Flip7 afsløret i eksklusiv OL-udgave
Samsung har løftet sløret for Galaxy Z Flip7 Olympic Edition, der er specialdesignet til de kommende vinterlege. Se de unikke detaljer på telefonen, som du desværre ikke kan købe i butikkerne.

Som mangeårig partner for de Olympiske Lege fortsætter Samsung traditionen med at udstyre samtlige deltagende atleter med deres nyeste teknologi.
Denne gang er turen kommet til syvende generation af deres foldbare serie, den endnu ikke bredt lancerede Galaxy Z Flip7.
Den særlige OL-udgave skiller sig ud med en eksklusiv “signaturblå” finish og en ramme i guldmetal.
Bagsiden er prydet med de olympiske ringe, og telefonen leveres med et magnetisk etui dekoreret med gyldne laurbærblade.
LÆS MERE: Samsung udvikler foldbar telefon uden fold
Men det handler om mere end bare udseende.
Telefonen bliver en aktiv del af selve legene gennem konceptet “Victory Selfie”. For første gang ved et vinter-OL vil atleterne – både individuelt og i holdsport – tage deres egne billeder direkte på podiet efter medaljeoverrækkelsen, så fans kan se sejren gennem atleternes egen linse.
Dette gjorde atleterne også til de Olympiske Lege i Paris, i sommeren 2024.
AI-hjælp i bjergene

Da atleter fra over 90 lande samles til vinter-OL, så bliver sprogbarrierer ofte en udfordring. Her træder den nye Galaxy AI til:
- On-device Interpreter: Leverer oversættelse i realtid, selv i bjergrige områder uden stabilt netværk.
- Now Brief: Giver atleterne daglige opdateringer om konkurrencetider, vejr og vigtige nyheder fra den Olympiske Landsby direkte på den udvendige skærm.
- Dual Recording: Gør det muligt at optage både reaktionen og det, man ser, på samme tid – perfekt til at dele de vilde oplevelser med familie og fans.
Tjek hurtigt: Spar penge ved at skifte A-kasse (annonce)




Samsung overlader intet til tilfældighederne. Hver af de 3.800 telefoner kommer forud installeret med et 100 GB 5G eSIM, så atleterne altid er online.
Derudover indeholder telefonens digitale tegnebog (Samsung Wallet) et digitalt adgangskort til de gratis sodavandsautomater i landsbyen.
Udover selve telefonen lancerer Samsung også initiativet “Victory Profile”. Her vil udvalgte atleter få taget professionelle portrætter med den nye Galaxy S25 Ultra for at dokumentere deres personlige rejse og passion uden for selve konkurrencearenaen.
Galaxy Z Flip7 Olympic Edition kommer ikke til salg, men er altså forbeholdt de olympiske lege og deltagerne til det.
LÆS MERE: Samsung Galaxy Z Trifold: Her er de første indtryk
Mere til historien
Vinter OL foregår i perioden, fredag den 6. februar 2026 til søndag den 22. februar 2026. Mens paralympics starter i begyndelsen af marts måned.

