Mette Frederiksen i frontalangreb på tech-giganterne: Men hvad er planen? 

Børn og unge skal beskyttes bedre mod tech-giganter som Meta, TikTok og Snapchat, lød det i Statsministerens nytårstale, men hvad skal der gøres?

Mette Frederiksen holdt nytårstale om regulering af tech-giganter og sociale medier
Statsministeren varsler “krig” mod tech-giganter som Meta, TikTok og Snapchat for at sikre børns trivsel. Men hvordan? (Foto: Gjensidige/PR)

Tech-giganterne. De skal reguleres hårdere. Og ejerne af de sociale medier? De har tjent millioner og milliarder på andre menneskers bekostning. Især vores børn. Det er på tide, at de begynder at betale tilbage. Så deres enorme formuer også investeres i børn og unges trivsel. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det arbejde vil jeg sætte mig i spidsen for.

Sådan udtalte statsministeren Mette Frederiksen ved torsdagens nytårstale.

Spørgsmålet er så bare, hvad hun mener med det?

Her på MereMobil.dk beskæftiger vi os med mange ting inden for tech-verdenen, og tech-giganterne er også noget, vi ofte skriver om. Derfor er det også interessant for os at følge med i, hvordan lovgivningen kan blive inden for det område.

Der er ingen tvivl om, at sociale medier kan have en negativ indflydelse på børn og unge. Det er der formentlig ret stor enighed om. Men derfra og til en løsning er det noget sværere.

Australien viser vejen…

I Australien har de muligvis opskriften, eller i hvert fald noget af den. Her er de gået forrest med bedre beskyttelse af børn på nettet, især når det handler om, hvornår børn skal have adgang til sociale medier.

Her er løsningen strengere krav til aldersverificering. Det kan omfatte offentlige ID’er, ansigtsgenkendelse, stemmegenkendelse eller aldersestimering ved hjælp af onlineadfærd.

Ganske vist kan den kunstige intelligens, der beregner alderen, ikke være 100 procent præcis, men den vil gøre et bedre arbejde end blot at skrive sin alder, som nemt kan lyves om.

Om det er det, statsministeren også vil have indført i Danmark, er endnu uvist. I forvejen skal man huske på, at vi har Digital Services Act (DSA), der blandt andet har til formål at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold.

I forhold til den indtjening, som tech-giganterne har, er det tvivlsomt, hvordan hun vil få dem til at betale tilbage, og om der menes økonomisk eller noget helt andet.

Uret tikker…

Vi ved altså ikke særlig meget om det kommende arbejde, hun vil lægge i dette, og spørgsmålet er også, om det overhovedet kan nås.

Senest den 31. oktober 2026 skal vi afholde folketingsvalg. I og med at der ikke er fremsat noget konkret forslag endnu, bliver det tidspresset.

Når først forslaget er klar, skal det i høring og behandles flere gange. Det kan der meget hurtigt gå adskillige måneder med.

Mere til historien

Bør regeringen regulere tech-giganterne, eller burde ansvaret ligge hos forældrene? Del gerne din mening i kommentarfeltet.

Nytårshilsner 2026: Sådan sagde vi ”godt nytår”

Da champagnepropperne sprang, og 2025 blev til 2026, var det ikke telefonrøret, danskerne greb efter først. Nye tal viser, hvordan vi i dag bruger mobilen til at dele øjeblikket.

(mere…)
Verdens første totalforbud: Millioner af børn mister adgang til sociale medier

Det er slut med TikTok, Snapchat og Instagram for millioner af teenagere i Australien. Verdens hidtil strengeste forbud er trådt i kraft – og platformene risikerer gigantbøder, hvis de ikke retter ind.

(mere…)
Forbud mod sociale medier for unge under 15 år

DANMARK: Regeringen har indgået en ny aftale, der forbyder børn og unge under 15 år at bruge sociale medier, medmindre forældrene giver dispensation.

(mere…)
Threads understøtter nu gruppechats og direkte beskeder

Meta understøtter nu muligheden for gruppechats og direkte beskeder på deres Threads-platform.

(mere…)
Regeringen vil forbyde sociale medier for børn under 15 år

Regeringen ønsker at indføre en national aldersgrænse på 15 år for adgangen til "flere sociale medier", udtaler statsminister Mette Frederiksen. 

(mere…)
Instagram runder 3 milliarder månedlige brugere

Instagram fortsætter sin vækst og har nu rundet en ny milepæl med 3 milliarder månedlige brugere. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram