Børn og unge skal beskyttes bedre mod tech-giganter som Meta, TikTok og Snapchat, lød det i Statsministerens nytårstale, men hvad skal der gøres?

“Tech-giganterne. De skal reguleres hårdere. Og ejerne af de sociale medier? De har tjent millioner og milliarder på andre menneskers bekostning. Især vores børn. Det er på tide, at de begynder at betale tilbage. Så deres enorme formuer også investeres i børn og unges trivsel. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det arbejde vil jeg sætte mig i spidsen for.“

Sådan udtalte statsministeren Mette Frederiksen ved torsdagens nytårstale.

Spørgsmålet er så bare, hvad hun mener med det?

Her på MereMobil.dk beskæftiger vi os med mange ting inden for tech-verdenen, og tech-giganterne er også noget, vi ofte skriver om. Derfor er det også interessant for os at følge med i, hvordan lovgivningen kan blive inden for det område.

Der er ingen tvivl om, at sociale medier kan have en negativ indflydelse på børn og unge. Det er der formentlig ret stor enighed om. Men derfra og til en løsning er det noget sværere.

Australien viser vejen…

I Australien har de muligvis opskriften, eller i hvert fald noget af den. Her er de gået forrest med bedre beskyttelse af børn på nettet, især når det handler om, hvornår børn skal have adgang til sociale medier.

Her er løsningen strengere krav til aldersverificering. Det kan omfatte offentlige ID’er, ansigtsgenkendelse, stemmegenkendelse eller aldersestimering ved hjælp af onlineadfærd.

Ganske vist kan den kunstige intelligens, der beregner alderen, ikke være 100 procent præcis, men den vil gøre et bedre arbejde end blot at skrive sin alder, som nemt kan lyves om.

Om det er det, statsministeren også vil have indført i Danmark, er endnu uvist. I forvejen skal man huske på, at vi har Digital Services Act (DSA), der blandt andet har til formål at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold.

I forhold til den indtjening, som tech-giganterne har, er det tvivlsomt, hvordan hun vil få dem til at betale tilbage, og om der menes økonomisk eller noget helt andet.

Uret tikker…

Vi ved altså ikke særlig meget om det kommende arbejde, hun vil lægge i dette, og spørgsmålet er også, om det overhovedet kan nås.

Senest den 31. oktober 2026 skal vi afholde folketingsvalg. I og med at der ikke er fremsat noget konkret forslag endnu, bliver det tidspresset.

Når først forslaget er klar, skal det i høring og behandles flere gange. Det kan der meget hurtigt gå adskillige måneder med.

Mere til historien

Bør regeringen regulere tech-giganterne, eller burde ansvaret ligge hos forældrene? Del gerne din mening i kommentarfeltet.