5 skarpe råd til dit elbilkøb i 2026
PODCAST: Overvejer du at skifte til elbil? Eksperten Jimi Rosa fra Biler.TV guider dig gennem de vigtigste overvejelser om batteritilstand, rækkevidde og økonomi, før du skriver under.

Det er januar 2026, og mens frosten bider i asfalten, står mange danskere over for det samme spørgsmål: Er det nu, den gamle benzinbil skal skiftes ud med en elbil?
Markedet er i dag mere modent end nogensinde, men det er også fyldt med tekniske faldgruber og nye garantibetingelser, man skal kende.
I den seneste episode af Techpodcasten med John G. og Torben Hansen giver bilekspert Jimi Rosa fra Biler.TV sine kontante råd til, hvordan du navigerer sikkert gennem elbil-junglen.
I denne episode Det kan du høre om
- → Elbiler i 2026: Eksperten Jimi Rosa guider dig udenom de dyre fælder
- → Batteri-test: Kan en elbil køre over 235.000 km uden at miste pusten?
- → Reparations-hacket: Hvordan en komponent til 200 kr. sparer dig for 30.000 kr.
- → Lytterpost: Hvorfor ringer svindlere fra “spoofede” danske mobilnumre?
Din indkørsel er afgørende
Det første og vigtigste råd fra eksperten handler slet ikke om selve bilen, men om din adgang til strøm.
Hvis du bor i hus og kan lade på din egen matrikel, mener Jimi Rosa, at valget er enkelt.
– “Det allervigtigste spørgsmål at stille sig selv inden man springer ud i elbiluniverset for første gang, er, hvor vil jeg lade henne til dagligt? Hvis du har muligheden for at lade din egen indkørsel… jamen så er det en no-brainer i min verden,” fortæller Jimi Rosa.
Lyt nu Techpodcasten med John G. og Torben Hansen
Få ekspertrådene direkte i ørerne på din favoritplatform:
- → Spotify
- → Apple Podcasts
- → YouTube (Video)
- → Podimo
Har du kommentarer eller inputs til podcasten, så skriv til os på [email protected] – vi vil meget gerne høre fra dig!
Batteri-angst er (oftest) i hovedet
Mange frygter stadig rækkevidden, især når temperaturen rammer minusgrader. Men ifølge Jimi Rosa er moderne elbiler så avancerede, at rækkeviddeangst primært er en psykologisk barriere.
Når du kører langt, skal du blot ændre din strategi.
– ”Man skal tænke lidt som et pinballspil. Hvis man skal rigtig langt ja skal man jo lige ramme nogle stationer… og ikke i ret lang tid ad gangen,” forklarer eksperten i podcasten.
Tjek batteriets sundhed før køb
Hvis du kigger på en brugt elbil, skal du ikke lade dig skræmme af kilometerstanden.
Jimi Rosa fremhæver eksempler på biler, der har rundet 235.000 km og stadig har 93 procent af deres batterikapacitet tilbage.
Han anbefaler dog altid at få foretaget en professionel måling af batteriets tilstand (State of Health). En såkaldt “Flash-test” tager kun tre minutter og giver et hurtigt overblik over batteriets sundhed.
Økonomien: Pas på de skjulte omkostninger
Selvom elbilen kører billigere pr. kilometer, kan de samlede omkostninger overraske.
Forsikringen er ofte dyrere på elbiler, fordi de er hurtigere og fyldt med ekstremt dyre komponenter.
En moderne forlygte eller en kofanger med indbyggede sensorer kan koste en formue at udskifte sammenlignet med ældre biler.
Dette skal du vide om rækkevidden
Du skal også være realistisk omkring rækkevidden.
– “Vær pessimistisk. Når man ser de her WLTP opgivet rækkevidder, så er det fuldstændig lige så optimistisk, som da man i gamle dage kunne se, at ens Ford Focus… kunne køre 25 km på en liter diesel, og man fandt ud af, at den kunne køre 16”.
WLTP er kun en rettesnor!
Som en tommelfingerregel bør du trække cirka 1 procent af rækkevidden fra for hver grad, temperaturen falder under 20 °C.
På motorvejen forsvinder strømmen endnu hurtigere, da springet fra 110 til 130 km/t alene koster omkring 20 % af rækkevidden. I FDMs omfattende vintertests ses endda afvigelser på helt op til 50 procent fra WLTP-tallet, når frosten bider ved motorvejshastighed.
Ekspertens 5 hurtige råd til elbil-køberen i 2026:
- Prioriter hjemmeladning: Køb kun elbil, hvis du har en fast opladeløsning eller nem adgang til strøm.
- Kræv garanti: Sørg for at få sikkerhed i dit køb – efter 2025 er 5 års garanti (op til 150.000 km) blevet en vigtig standard hos mange mærker.
- Tænk “Pinball” på langfart: Lad kun det nødvendige ved lynladerne for at komme frem; det sparer tid.
- Vær WLTP-skeptiker: Træk en god luns fra den officielle rækkevidde, især hvis du kører meget motorvej om vinteren.
- Tjek forsikringen først: Ring til dit forsikringsselskab, før du skriver under, da prisen kan være markant højere end på en benzinbil.
Kilde: Jimi Rosa, Biler.TV
FAKTA OM JIMI ROSA: Bilekspert og stifter af medieplatformen Biler.TV. Han er kendt for dybdegående tests af elbiler, rækkevidde og batterisundhed. Jimi er kåret ”Årets Bilinfluencer” i 2024 og “Årets Bilmedie” i både 2024 og 2025.
OM VÆRTERNE: To techhoveder, men vidt forskellige. Torben er den rolige type: Fotograf (se her), radiovært, journalist og DJ, der helst holder sig til det, han kender. Han er skeptisk over for nye gadgets. John G. derimod? Han er som et barn i en slikbutik, når der kommer nyt tech. Gammel radiovært, journalist og DJ – og altid klar til at trykke “køb nu” – Ja. så er det jo også “ham fra MereMobil.dk”. Sammen danner de et makkerpar, der både nørder, diskuterer og griner af teknologiens glæder og frustrationer. Podcasten kan lyttes på alle platforme og apps – inkl. Spotify, Apple Podcasts og YouTube.
Mere til historien
Hvis du er elbilsejer og har gode råd til dem, der skal købe elbil, så skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

