Slut med casting: Netflix fjerner vigtig funktion
Det virker bagvendt, men nu begrænser Netflix dine valgmuligheder. Se her, om din Chromecast eller Google TV-enhed er en af dem, der mister funktionen.

Egentlig burde udviklingen vel være omvendt – nemlig større brugervenlighed og flere valgmuligheder.
Situationen er dog det modsatte i denne artikel, og den gode grund er rigtig svær at finde.
Netflix har nemlig fjernet casting-muligheden i deres app på en del castingenheder. Det skriver GSMArena.
Det gælder enheder såsom Google TV-streamere og nogle ældre Chromecast-modeller. Udover at det er et mærkværdigt træk, er det endnu mere mærkværdigt, at du stadig kan caste til endnu ældre Chromecast-enheder.
Det virker faktisk til, at det er alle modeller med fjernbetjening, som har fået fjernet muligheden, mens de modeller, der ikke har fjernbetjening, stadig kan.
Vi ved som sagt ikke, hvad fornuften er bag beslutningen, men der kan spekuleres i, om Netflix gerne vil presse kunder til at bruge deres TV-app på Chromecast/Google TV.
LÆS MERE: TV 2 og Viaplay mister millioner – forbrugerne kan ende med regningen
På trods af det giver det stadigvæk ikke helt mening, hvorfor brugerne ikke selv må bestemme, hvordan de ser Netflix-indholdet på skærmen.
Tilbage i 2019 fjernede Netflix muligheden for AirPlay via Apple-enheder.
Dengang var grunden, at Netflix ikke kunne identificere typen af enheder via AirPlay-protokollen og dermed var nødsaget til at fjerne muligheden. Siden dengang har du altså ikke kunnet AirPlay’e indhold fra Netflix til skærmen.
Find en enhed der virker
Er du træt af, at teknikken driller, eller overvejer du at skifte din nuværende løsning ud med noget, der leverer en mere stabil oplevelse?
Markedet for streaming-enheder har rykket sig markant, og der findes mange stærke alternativer, hvis du vil sikre dig den bedste billedkvalitet og brugervenlighed i 2025.
Vi har testet markedet for dig. Få overblikket i vores store guide over Chromecast-alternativer 2025: Her er de bedste streaming-enheder lige nu.
Mere til historien
Hvis du savner den klassiske Chromecast-enhed, har vi samlet tre Chromecast-alternativer til dig. Disse kan du læse mere om i denne artikel.

