Synology BeeStation er den backup, du faktisk får lavet

TIP: Synology BeeStation gør op med den dårlige samvittighed. Vi ved, at backup er vigtigt, men det er ofte for besværligt. Denne løsning automatiserer processen fra både telefon og computer, så du er sikret, hvis hackere rammer.

BeeStation sky
Glem alt om blinkende serverrum og larmende blæsere. Synology BeeStation er designet til at stå fremme i stuen, mens den lydløst sikrer dine billeder i baggrunden.

ANNONCE: COMPUTERSALG OG SYNOLOGY

Vi har lært at elske skyen. Google, Microsoft og Apple har gjort det nemt at glemme alt om backup, fordi det hele sker automatisk i baggrunden. Desværre har bekvemmeligheden en pris.

Ikke bare i månedlige kroner og øre til abonnementer, men i en total afhængighed af gigantiske firmaer. Hvad gør du, hvis internettet ryger, din konto bliver hacket, eller tjenesten lukker dig ude?

Det spørgsmål ramte mig for nylig. Jeg indså, at jeg reelt ikke ejede en eneste fysisk kopi af mine 30.000 familiebilleder. De svævede bare et sted derude.

Samtidig melder myndighederne om en ny virkelighed, vi ikke kan ignorere.

Jeg har haft mulighed for at prøve Synology BeeStation, da Computersalg og Synology har sendt mig en. Her kan du læse om mine oplevelser. Selvom produktet er sponseret, så har der ikke været en indflydelse fra Synlogy på den redaktionelle proces.

Cybertruslen er “meget høj”

Ifølge den seneste trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed er cybertruslen mod Danmark fortsat på niveauet “meget høj”. Det er “meget sandsynligt”, at cyberkriminelle vil forsøge at stjæle data og afpresse danske organisationer og borgere.

Ransomware, hvor dine filer bliver låst og krypteret af hackere, er i rekordvækst. I den virkelighed er det at have alle sine digitale æg i én kurv – skyen – en risikabel strategi.

Løsningen på min frygt (og dovenskab) blev Synology BeeStation. En lille boks, der lover at være din “private sky”. Den står fysisk hjemme hos dig selv. Jeg har prøvet den, og her er dommen.

Vil du se, hvordan den virker i praksis? I videoen her giver jeg dig den komplette gennemgang på 7 minutter. Se den også herunder.

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis min YouTube kanal

Glem alt om IT-eksamen

Hvis du hører ordet “NAS” (Network Attached Storage) og tænker på blinkende serverrum og nørdede IP-adresser, kan du godt ånde lettet op. BeeStation er lavet til folk, der bare vil have det til at virke.

Installationen tog ikke ret lang tid – måske 5 minutter: Strøm til boksen, et netværkskabel i din router og en hurtig registrering. Det var det.

Herefter overtog den lille boks rollen som mit digitale sikkerhedsnet.

Oplevelsen er stort set identisk med de tjenester, du kender. Via en app på telefonen ryger dine billeder og videoer automatisk hjem på harddisken i stuen. Du kan dele albums og sende filer præcis som før – men nu er dataene dine egne.

Den geniale “hybrid-løsning”

BeeStation kan mere end bare at gemme nye billeder fra mobilen. Den har en funktion, der for mig er hele salgsargumentet: Den kan tale sammen med dine eksisterende sky-tjenester.

Du kan forbinde den til Google Drive, iCloud, OneDrive og Dropbox. Det betyder, at du kan sætte BeeStation til automatisk at trække en kopi af alt, du har liggende i skyen, ned på din egen harddisk.

Det er her, vi taler ind i den aktuelle sikkerhedssituation. Du behøver ikke droppe bekvemmeligheden ved iCloud eller Google Fotos. Du kører bare en “hybrid-løsning”, hvor du har den daglige brug i skyen, men sikkerheden i en fysisk backup.

Du kan via Google Fotos køre en ”takeout”, der giver dig en komplet kopi af alt dit indhold. Disse eksportfiler kan Beestation læse direkte. Det er ret smart.

For første gang i årevis har jeg nu en komplet, lokal kopi af alle mine dokumenter og billeder. Det giver en ro i maven, som er svær at prissætte.

Er det pengene værd?

Prisen ligger på ca. 2.000 kroner for modellen med 4 TB lagerplads. Det svarer til 500 kroner pr. terabyte. Den fås også med 8 TB til ca. 3.700 kroner.

Prisen ligger på ca. 2.000 kroner for modellen med 4 TB lagerplads. Se den aktuelle dagspris og tilbud hos Computersalg her. Det svarer til 500 kroner pr. terabyte.

Det er en engangsudgift. Sammenligner du det med et livslangt abonnement på 2 TB plads hos Apple eller Google, er pengene hurtigt tjent hjem.

Der er dog et par “men’er”, du skal være opmærksom på:

  • Lukket system: Systemet er “låst”. Du kan ikke bare udvide pladsen senere ved at proppe en større disk i.
  • Krypteret disk: Harddisken inde i boksen kan ikke tages ud og læses af andre systemer eller andre.
Synology Beestation
Lille boks, stor sikkerhed: Synology BeeStation kræver kun strøm og netværk for at lave en automatisk kopi af hele familiens digitale liv (Foto: MereMobil.dk/ Synology)

Det perfekte sted at starte – for hele familien

BeeStation er den ideelle “startpakke” for dig, der er ved at drukne i digitale billeder og bare vil have samling på det hele ét sted. Har du enorme databehov, har Synology større og mere avancerede løsninger, men for de fleste er dette rigeligt.

En smart detalje er, at du kan dele pladsen med resten af familien. I får hver jeres private område på disken, så I deler boksen, men ikke hemmelighederne.

Sikkerheden er også tænkt lidt længere. Systemet kan lave automatiske “gendannelsespunkter”, så du hurtigt kan rulle tilbage, hvis du sletter noget ved en fejl.

Og vil du være helt helgarderet mod brand eller tyveri, kan du faktisk tage backup af selve BeeStationen til en ekstern USB-disk eller BeeProtect – der medfølger tre måneds gratis abonnement.

Konklusion: Den nemmeste vej til sikkerhed

BeeStation er ikke for tech-nørden, der vil konfigurere sin egen Linux-server. Den er til hr. og fru Danmark, der har dårlig samvittighed over den manglende backup.

Den er også til dig, der har læst nyhederne om hackerangreb og hybridkrig, og tænker: “Måske skulle jeg lige sørge for, at familiebillederne også findes offline.”

Som en ekstra bonus har Synology netop annonceret et samarbejde med Acronis, hvilket giver dig mulighed for at lave komplette backups af hele din computer direkte til BeeStation.

Hvis du leder efter en plug-and-play løsning, der giver dig kontrollen tilbage over dine digitale minder, er BeeStation det bedste bud, jeg har prøvet. Jeg sover i hvert fald bedre om natten nu.

👉 Find Synology BeeStation hos Computersalg

Overvejelserne om BeeStation

Plussiden

  • Ingen månedlige abonnementer
  • Ekstremt nem opsætning
  • Billeder fra mobilen, PC og eksterne enheder overføres automatisk til Beestation
  • Du kan dele filer eller mapper med andre
  • Alt indhold kan tilgås fra telefonen
  • Henter data hjem fra Google Drive/iCloud,OneDrive/Dropbox
  • Beestation kan tilgås via dit lokale netværk uden internetforbindelse
  • Ekstra backup kan laves via tilslutning af ekstern disk
  • Mulighed for tilkøb af cloudbackup – < 500 kr. / år.
  • Ondevice AI-genkendelse
  • Lokal datasikkerhed i en usikker tid

Dette kunne være bedre

  • Kan ikke udvides med mere plads
  • Harddisken kan ikke læses, hvis den tages ud af boksen
  • Der er kun én disk – går den i stykker risikerer du datatab
  • Beestation er en simpel men ikke perfekt for alle

Mere til historien

BeeStation er et ét-disk-system og således ikke en RAID-løsning.

Det oversete alternativ til Rejsekort-appen: Derfor bruger jeg DSB Check-ind

TIP: Mens mange kæmper med det digitale Rejsekort, har DSB længe haft en løsning, der kan det samme – og mere til. Her får du gratis kaffe og bedre overblik over billige billetter.

(mere…)
Spotify guide: Sådan flytter du dine playlister fra Apple Music

Længe ventet funktion: Nu kan du nemt importere playlister fra Apple Music, YouTube Music og Tidal direkte i Spotify. Læs her, hvordan du gør.

(mere…)
Sådan får du den gamle screenshot-visning tilbage på iPhone

GUIDE: Apple har ændret måden, din iPhone viser screenshots på. Er du træt af, at skærmbilleder nu fylder hele skærmen? Læs her hvordan du slår fuldskærms-funktionen fra og får den gamle screenshot-visning tilbage.

(mere…)
Så meget betyder vinterkulden for rækkevidden på din elbil

GUIDE: Elbilerne har kortere rækkevidde om vinteren, men hvor meget betyder kulden for den opnåede rækkevidde?

(mere…)
Cloudflare forklarer massivt internetnedbrud: “Ikke cyberangreb”

Store dele af internettet inklusive MereMobil.dk og et væld af højtprofilerede hjemmesider, oplevede i tirsdag et massivt nedbrud. Her er forklarinhgen

(mere…)
EU-mærkning af smartphones: Hvad betyder tallene? (Guide)

GUIDE: EU’s mærkat på smartphones giver dig vigtig info om holdbarhed, reparation og batteri. Vi forklarer, hvad tallene betyder, og hvordan du bruger dem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram