Sådan bruger du Apple Intelligence: De 4 vigtigste funktioner på din iPhone

GUIDE: Du har fået AI-funktioner på iPhone, men ved ikke helt, hvad de kan? Vi guider dig gennem de 4 vigtigste værktøjer – fra sjove Genmojis til professionel skrivehjælp.

Apple Intelligence iPhone
Med Genmoji i Apple Intelligence kan du skabe dine helt egne emojis ved blot at beskrive dem – som her, hvor en dinosaur spiser is. (Grafik: MereMobil.dk)

Med opdateringen iOS 26.1 blev Apple Intelligence gjort tilgængelig med dansk sprogunderstøttelse.

For mange er det første gang, at de stifter bekendtskab med Apples kunstige intelligens-funktioner.

Først og fremmest er det vigtigt lige at slå fast, at selvom din enhed måske kan køre iOS 26.1, så er det ikke ensbetydende med, at den vil understøtte Apple Intelligence.

Det kræver nemlig en iPhone 15 Pro / Max eller samtlige modeller nyere end den.

Desuden virker Apple Intelligence kun på Mac- og iPad-enheder, der har en M-chip ombord – med undtagelse af den nyeste iPad Mini med A17 Pro-chippen, der også er med på vognen.

Hvis din enhed understøtter Apple Intelligence, men ikke har slået det til, så kan du gøre det under Indstillinger – Apple Intelligence & Siri.

1. Lav dine egne emojis med Genmoji

Genmoji, iMage PlayGround (Grafik: MereMobil.dk)
Med Genmoji kan du generere dine egne emojis. (Grafik: MereMobil.dk)

Den første funktion, som nok mere hører til “for sjov”-kategorien, er Genmoji og Image Playground. Du finder disse i Besked-appen, når du vælger en kontakt.

Her kan du klikke på +-ikonet og vælge en af de to tilstande.

Med Genmoji kan du generere din egen emoji ved at beskrive, hvad den skal indeholde. I ovenstående tilfælde har jeg valgt en dinosaur, der spiser is – mest i mangel på kreativt indhold.

Når du har genereret en emoji, bliver den gemt i emoji-tastaturet, hvor du også kan finde tidligere genererede emojis eller stickers. Du kan bruge disse på tværs af apps, men det er kun via Beskeder, at det faktisk bliver sendt som en egentlig emoji og ikke som et billede.

Hvad angår Image Playground, er fundamentet det samme – her er det dog billeder, du får genereret, hvilket giver en helt ren oplevelse uden forstyrrelser. Det er en strategi Apple forfølger bredt, hvor de f.eks. også har meldt klart ud omkring rygterne om reklamer på Apple TV.

2. Få hjælp til at skrive og rette tekster

Apple Intelligence, Omskriv, Korrektur (Grafik: MereMobil.dk)
Hvis du ønsker at være mere produktiv med Apple Intelligence, så er der værktøjer til det. (Grafik: MereMobil.dk)

Et andet værktøj, som er mere brugbart i forhold til produktivitet, er hjælp til skrivning af tekster.

Værktøjet her fungerer de fleste steder, hvor der er tekstfelter hvor i du kan skrive. Det vil sige Beskeder, Mails, kommentarer på nettet eller noter.

Når du har skrevet en tekst, kan du markere hele teksten og klikke på det lille Apple Intelligence-logo, som ligner en slags sol/stjerne.

Herfra kan du bede Apple Intelligence om at læse korrektur, omskrive, gøre teksten mere venlig, professionel eller kortfattet.

Særligt funktionen med at gøre teksten mere professionel har jeg fundet nyttig – specielt hvis du skal skrive en mail til kundeservice eller lignende. Her bruger jeg også selv funktionen i forbindelse med en klage over en modtaget vare.

Det er dog ikke alle steder, dette virker. På Facebook og Messenger er det deaktiveret og altså ikke muligt at bruge disse værktøjer.

3. Få hurtige resumeer af mails og web

Opsummering, Apple Intelligence (Grafik: MereMobil.dk)
Opsummeringer er en smart funktion, der kan give et hurtigt overblik. (Grafik: MereMobil.dk)

En anden nyttig funktion er muligheden for at få opsummeret beskeder, mails, notifikationer eller hjemmesider.

Her vil Apple Intelligence opsummere længere beskeder på låseskærmen, så du hurtigt kan få et overblik over, hvad det drejer sig om. Det samme gør sig gældende med mails og hjemmesider.

I Safari kan du klikke på den lille puslespilsbrik nederst på skærmen og derefter “Vis læser”. Herfra er det så muligt at få oprettet et resumé, hvorved du kan få opsummeret, hvad en artikel eller lignende handler om.

Brug ChatGPT direkte i Siri

Apple Intelligence, Siri, ChatGPT (Grafik: MereMobil.dk)
Avancerede forespørgsler kan gå igennem ChatGPT, dog er det ikke på niveau med den smartere Siri, vi er blevet lovet. (Grafik: MereMobil.dk)

Du kan også bruge ChatGPT til at besvare spørgsmål, der er en smule krævende. Her virker funktionen, når du skriver til Siri.

Hvis du har slået Siri til og klikker to gange i bunden af skærmen, så popper muligheden for at skrive til Siri op. Herfra kan du så skrive dit spørgsmål.

Er det et spørgsmål, som Siri ikke kan håndtere, så får du muligheden for at bruge ChatGPT til at besvare dit spørgsmål.

Hvis du allerede har en profil hos OpenAI, kan du forbinde den med Apple Intelligence. Det gør du under Indstillinger – Apple Intelligence & Siri – ChatGPT.

LÆS MERE: AirPods Live Translation kommer til EU

Mere til historien

Der går i øjeblikket rygter om, at Apple vil bruge Gemini på et senere tidspunkt, når det handler om Siri. Det kan du læse meget mere om HER.

Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Firefox får AI-kill switch: Slip helt for AI

Er du træt af kunstig intelligens, der popper op overalt? Firefox reagerer nu på brugernes bønner og indfører en funktion, der gør det muligt at rydde helt op i browseren.

(mere…)
Apple nyheder 2026: Over 20 nye produkter på vej

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
RAM-krisen raser: Derfor rykker Apple tættere på Samsung

Mens markedet for hukommelse er presset i knæ, rykker Apple tættere på deres største rival. Læs hvorfor Samsung nu bliver hovedleverandør af RAM til iPhone.

(mere…)
Messenger er lukket: Her er din redningsplan

Kan du ikke åbne appen på computeren? Det er ikke en fejl. Stikket er trukket til Messenger på computeren, og den kommer ikke tilbage. Få overblikket her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram