Pizzafeber efter Den Store Bagedyst: Pizzaovne eksploderer
Bagedysten fik øjeblikkeligt danskerne til at lede efter pizzaovne som aldrig før.

Et enkelt afsnit af DR1’s populære bageprogram, “Den Store Bagedyst”, har udløst en eksplosiv stigning i danskernes interesse for pizzaovne og relateret udstyr.
Søgninger på prissammenligningstjenesten Pricerunner tredoblede sig efter lørdagens udsendelse.
Den markante interesseforøgelse kommer oven i en generel fremgang, der har præget kategorien gennem året, viser tjenestens egne tal. Sammenlignet med sidste år har interessen for pizzaovne på tjenesten været støt voksende.
Forbrugeranalytiker hos Pricerunner, Brian Sommer, bemærker den øjeblikkelige effekt.
– “Bagedysten satte omgående gang i søgningerne efter pizzaovne og udstyr. Det demonstrerer klart, hvor hurtigt inspiration fra tv-skærmen bliver omsat til konkrete søgninger og prissammenligninger på nettet. Vi registrerede, at mange brugere allerede sammenlignede priser, mens programmet stadig blev sendt,” forklarer Brian Sommer i en pressemeddelelse.
Uundværligt udstyr følger med i kølvandet
Ud over selve ovnene så også det nødvendige udstyr en betydelig opmærksomhed. Pizzaspader, som er essentielle for at manøvrere pizzaen i den meget varme ovn, oplevede en stigning i besøgstallet på 180 procent i forhold til ugen før.
Interessen bredte sig også til kogebøger. Bogen “Perfekt Pizza” af Jon Daniel Edlund, som tidligere var finalist i Bagedysten klarede sig også godt.
Med Black Friday på vej, kan forbrugere med interesse i at anskaffe sig en pizzaovn have god grund til at følge udviklingen i priserne nøje.
Her kan du se priserne på forskellige pizzaovne.
Mere til historien
Når du jagter Black Friday tilbud, så husk at ikke alle ”tilbud” er ægte tilbud. Læs om de falske Black Friday priser her.

