Motorola Edge 70 lækket – ny tynd telefon
Motorola er klar til at udfordre markedet for ultratynde smartphones med den kommende Edge 70.

Trenden er lige nu ekstremt tynde smartphones.
Samsung har deres Edge 25 og Apple kom med iPhone Air og hvis man ikke vil ofre helt så mange penge, så findes der også Nubia Air, som lanceret til en intropris på 1.499 kroner.
LÆS TEST: Samsung Galaxy S25 Edge er virkelig fedt designet, men …
Nu vil Motorola også være med på de tynde telefoner.
De lancerer nemlig inden længe Motorola Edge 70, som er en rebranding af X70 Air, der kom på det kinesiske marked tidligere på måneden.
Edge 70 er 5,99 mm i tykkelsen. Til sammenligning er iPhone Air 5,6 mm.
Nu er billeder af Edge 70 og dens energimærkning til EU lækket. Det skriver GSMArena.
Generelt har batteriet og kameraet været et af de store kompromisser, at mobilkøberne skal være villige til at indgå, når de vælger en ultratynd telefon.
Hvordan Motorola Edge 70 klarer sig på batteriet, er endnu uvist, men batteriet skulle angiveligt være på 4.800 mAh og understøtte 68 watts trådløs opladning. Mens kameraet er på 50 megapixels.
LÆS MERE: Motorola teaser for nyt tyndt flagskib og tilbyder stor rabat
Det lækkede EU-energimærke giver et klart billede af telefonens holdbarhed og effektivitet:
- Batterilevetid: Får en A-bedømmelse med en angivet driftstid på 49 timer og 34 minutter. Batteriet holder til 1.000 opladningscyklusser, før kapaciteten falder under 80 %.
- Holdbarhed: Får en IP68-klassificering for støv- og vandtæthed samt en A-bedømmelse for faldsikkerhed.

Motorola Edge 70, ventes at blive lanceret i farver som Pantone Bronze Green og Pantone Lily Pad, den 5. november 2025. Prisen rygtes at være på omkring 700 Euro. Og så er det spændende om den er helt identisk med Motorola X70 Air eller der er nogle tilpasninger.
Mere til historien
Motorola Edge 70 er også IP68-certificeret kan man se på dens EU-label.

