Beyerdynamic er klar med nye DJ-hovedtelefoner
Et nyt DJ-headset fra Beyerdynamic kommer snart på markedet.

Tyske Beyerdynamic er klar med to DJ-hovedtelefoner. Modellerne hedder DJ 300 PRO X og DJ 300 PRO X CLUB.
De nye modeller forener professionel lyd med unik fleksibilitet og et personligt touch, skriver Beyerdynamic i en pressemeddelelse.
Hovednyheden er et system, der gør det muligt for DJ’s at skifte mellem at bruge dem som on-ear eller over-ear på få sekunder, blot ved at udskifte ørepuderne.
Dette giver frihed til at bruge samme sæt hovedtelefoner både til live-optrædener (on-ear) og til koncentreret studiearbejde (over-ear).
Inde i de robuste, foldbare hovedtelefoner sikrer en kraftfuld 45 mm-driver en præcis og fyldig lydgengivelse – selv ved høj volumen.
DJ 300 PRO X har et rent, professionelt look, mens CLUB-udgaven har et mere markant, stilbevidst design.
Derudover tilbyder Beyerdynamic en online-service, hvor brugere kan tilpasse ørekopperne med personlige motiver.
Begge modeller kan købes nu til en vejledende pris på 1.599 kroner og får officiel debut på Amsterdam Dance Event (ADE) den 22. oktober 2025.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke haft mulighed for at prøve de nye hovedtelefoner. Derfor kan jeg ikke give dig min mening om, hvordan de fungerer og lyder i praksis.
LÆS MERE: Sådan er Beyerdynamic DT 990 Pro X – min oplevelse
Mere til historien
Se denne video fra Beyerdynamic hvis du vil vide mere om hovedtelefonerne.