Er AI-musik tomme toner? Dansk stjerne deler sin bekymring
PODCAST: AI-sange gør indtryk på kendt dansk musiker, men “jeg kan ikke mærke det,” lyder det om bølgen af kunstigt skabte hits. Hør også vores egen AI-musik.

Kunstig intelligens (AI) stormer frem og har indtaget musikverdenen.
Med få klik kan menigmand skabe overbevisende musik, hvilket rejser spørgsmålet: Hvad betyder det for de udøvende kunstnere?
I Techpodcasten med John G. og Torben H. har værterne Pernille Georgi fra den verdensberømte duo Me & My med som special guest.
Som sangerinde, musiker og sangskriver giver Pernille et indblik i en kunstners følelser omkring den nye teknologi.
I denne episode deler vi også et par historier fra vores egen hverdag.
- Turen til Cap Verde
- Torbens kamp med AirPods Pro 3
- Post fra lytterne
LYT TIL EPISODE 172
Både skræmmende og spændende
Pernille Georgi, der sammen med søsteren Susanne, er kendt for hits som “Dub I Dub” indrømmer, at hun står med et ben i hver lejr.
– “Jeg synes, det er både skræmmende og super spændende på samme tid,” siger Pernille Georgi i podcasten.
Skrækken ligger i, at det er blevet så let for “menig mand bare at lave det”5.
Men da AI “er her for at blive, mener hun, at man er nødt til at “omfavne det” og få det bedste ud af det.
Den vigtige menneskelige faktor
Selvom Pernille Georgi ser potentialet i AI som en “kæmpe legeplads”, står hun fast på, at det ikke er rigtig kunst, hvis det mangler den menneskelige sjæl.
AI er god til at generere tekster og melodier, men det mangler ægthed.
– “Jeg kan ikke mærke det. Der er ingen sjæl i det,” fastslår Georgi og sammenligner det med at mærke, når et menneske er falsk. Hun argumenterer for, at lyttere i fremtiden vil have et øget behov for ægthed, fordi AI-genereret indhold bliver så udbredt.
Frygten for stemmetyveri
I takt med at AI-musikkens kvalitet er eksploderet på kort tid, frygter Pernille Georgi dog, at teknologien vil blive udnyttet.
– “Noget jeg kan være urolig for som sangerinde, er, at der er nogen der rent faktisk kan stjæle ens stemme og ens dynamik,” siger hun.
Til trods for de etiske dilemmaer og bekymringer omkring ophavsret, anerkender sangskriveren dog, at AI kan være en stor hjælp for musikere, der sidder uden en producer eller guitarist.
Dub I Dub i AI-version
I løbet af samtalen hældte John G. teksten fra Me & Mys verdenshit “Dub I Dub” ind i et AI-program, der skabte en helt ny udgave.
Hverdagspodcast om tech
Dette er vores nye samtalepodcast om hverdagsteknologi.
På MereMobil.dk har vi givet podcasten en ny start. Vi kalder det Techpodcasten med John G og Torben Hansen.
Det er et samtaleformat, hvor du i hver episode kan lytte med, når vi dykker ned i alt fra teknologi til hverdagens finurligheder.
Har du selv oplevet teknologiske udfordringer eller har input til podcasten? Så skriv til os på 📧 [email protected] – vi vil meget gerne høre fra dig!
OM VÆRTERNE: To techhoveder, men vidt forskellige. Torben er den rolige type: Fotograf (se her), radiovært, journalist og DJ, der helst holder sig til det, han kender. Han er skeptisk over for nye gadgets. John G. derimod? Han er som et barn i en slikbutik, når der kommer nyt tech. Gammel radiovært, journalist og DJ – og altid klar til at trykke “køb nu” – Ja. så er det jo også “ham fra MereMobil.dk”. Sammen danner de et makkerpar, der både nørder, diskuterer og griner af teknologiens glæder og frustrationer. Podcasten kan lyttes på alle platforme og apps – inkl. Spotify, Apple Podcasts og YouTube.
Mere til historien
Vi udgiver en ny episode hver anden uge frem til jul.

