Nyt mellemklassevåben: Samsung Galaxy S25 FE har vildt høj startpris
Nu kommer Samsung Galaxy S25 FE er nedgraderet S25’er til en ALT for høj startpris.

Samsungs FE-serie, eller ‘Fan Edition’, har længe været kendt som en populær genvej til flagskibsoplevelsen uden at tømme pengepungen.
Med lanceringen af Samsung Galaxy S25 FE fortsættes denne tradition ved at pakke årets mest omtalte funktioner, især Galaxy AI, ind i en mere prisvenlig pakke.
Spørgsmålet er, om den nye model kan leve op til forgængernes succes og retfærdiggøre en startpris, der lægger sig tæt op ad aktuelle topmodeller.
AI i fokus: En mere intelligent hverdag
Kernen i Galaxy S25 FE er den nye generation af Galaxy AI, der er integreret i brugerfladen One UI 8.
Samsung lægger vægt på, at telefonen ikke blot skal være et værktøj, men en personlig assistent.
Gennem funktioner som Gemini Live bliver det muligt at føre visuelle samtaler med assistenten, hvor kameraet bruges til at stille kontekstbaserede spørgsmål – for eksempel om hvilket tøj der passer bedst til vejrudsigten, skriver Samsung i en pressemeddelelse.
Denne dybe integration af kunstig intelligens fortsætter på tværs af systemet. “Now Bar” er en ny funktion på låseskærmen, der proaktivt viser relevant information som trafikopdateringer eller kalenderaftaler.
Samtidig er den velkendte “Circle to Search” blevet forbedret, så man nu kan få tips til et spil ved blot at cirkle et element på skærmen uden at forlade spillet.
For at imødekomme de bekymringer, der følger med øget datahåndtering, introducerer Samsung også Knox Enhanced Encrypted Protection (KEEP).
Systemet skaber krypterede og app-specifikke lagermiljøer, der skal sikre, at følsomme oplysninger forbliver private og kun tilgængelige for den enkelte applikation, alt sammen behandlet lokalt på enheden.
MereTech: Vores nyeste video om Samsung
Artiklen fortsætter efter videoen
Kameraet får et løft med kunstig intelligens
På kamerafronten er det især softwaren, der trækker læsset. Selvom hardwaren er solid, er det ProVisual Engine og de AI-drevne redigeringsværktøjer, der skal gøre forskellen.
Frontkameraet er blevet opgraderet til 12 megapixels og skal levere skarpere selfies, mens Nightography-funktionen er forbedret til at reducere støj i billeder taget under dårlige lysforhold.
De kreative muligheder udvides med funktioner som “Generative Edit”, der automatisk kan identificere og foreslå fjernelse af forstyrrende elementer i baggrunden af et billede.
“Instant Slow-mo” omdanner almindelige videooptagelser til slowmotion med et enkelt tryk, og “Audio Eraser” giver brugeren kontrol over lydsiden ved at isolere og fjerne uønsket støj som vind eller tale i baggrunden.
Disse værktøjer signalerer en klar strategi, hvor avanceret billed- og videoredigering, der tidligere krævede specialiseret software, nu bliver tilgængeligt direkte på telefonen for en bredere brugergruppe.
Hardware og design: En velkendt opskrift
Galaxy S25 FE bygger videre på det velkendte design fra S-serien. Telefonen er konstrueret med en forbedret Armor Aluminum-ramme, der skal give øget holdbarhed, og den kommer i fire farver: Icyblue, Jet Black, Navy og White.
S25 FE drives af batteri på 4.900 mAh med understøttelse af 45 watt-opladning.
For at håndtere de krævende AI-processer og sikre en stabil ydeevne under pres, er telefonens dampkammer til køling blevet mere end 10 procent større sammenlignet med forgængeren, hvilket bidrager til en mere effektiv varmehåndtering.
Væsentlige specifikationer:
- Skærm: 6,7 tommer Dynamic AMOLED 2X med 120Hz
- Chipset: Exynos 2400 (4nm)
- RAM: 8 GB
- Lagerplads: 128 el. 256 GB
- Batteri: 4.900 mAh
- Opladning: 45 watt (oplader sælges separat)
- Trådløs opladning: Ja
- Kameraer: 50 MP (f/1.8, 24mm), 8 MP (f/2.4) 3x optisk zoom telefoto, 12 MP (f/2.2) 80 gr. ultravidvinkel
- Frontkamera: 12 megapixels, f/2.2, 26mm.
- Software: Android 16 med One UI 8 + Galaxy AI
- Opdateringer: 7 generationer af systemopgraderinger og 7 års sikkerhedsopdateringer
Pris og tilgængelighed: Værd at vente på?
Samsung Galaxy S25 FE lander i butikkerne til nedenstående priser.
- Galaxy S25 FE (128 GB): 5.999 kroner
- Galaxy S25 FE (256 GB): 6.489 kroner
Til sammenligning handles forgængeren, Galaxy S24 FE med 128 GB lagerplads, i dag til en dagspris omkring 3.500 kroner, ifølge Pricerunner. Den nye model lægger sig dermed i et højere prislag fra start, hvilket kan virke lidt underligt.
En ægte S25-model koster 4.700 kroner uden abonnement.
Historisk set har Samsung dog en tradition for at justere priserne relativt hurtigt efter lancering. Det er ikke ualmindeligt at se prisfald på op mod 30 procent inden for de første tre måneder, hvilket vil bringe prisen ned på et mere konkurrencedygtigt niveau.
Dertil kommer, at FE-modellerne ofte bliver en del af attraktive tilbudskampagner hos teleselskaberne i forbindelse med abonnementer. For den tålmodige køber kan der altså være penge at spare ved at vente lidt.
KILDE: Pressemeddelelse fra Samsung
Aktuelle priser på Samsung Galaxy S24 FE
Herunder kan du se dagspriserne på 128 GB Samsung Galaxy S24 FE
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Mere til historien
S25 FE kommer også med stereohøjttalere og Wi-Fi forbindelse hvor standarder op til Wi-Fi 6e er understøttet.