Her er de nye Apple Watch-modeller

Det var ikke kun iPhone, der fik en fornyelse under dagens event – også tre nye Apple Watch-serier er klar.

Apple Watch Series 11 (Foto: Apple)
Et nyt Apple Watch Series 11 byder blandt andet på forbedret batterilevetid. (Foto: Apple)

En fornyelse til det almindelige Apple Watch og en tiltrængt fornyelse til Apple Watch SE og Apple Watch Ultra er klar.

Især batteriet har fået en fornyelse i de nye Apple Watch-modeller, men det vender jeg tilbage til.

Apple Watch Series 11

Hvis vi starter med det almindelige Apple Watch, så er vi nået til Series 11. Urkasserne fås stadig i 46 og 42 mm, med aluminium eller titanium som valgmulighed.

Det nye Apple Watch Series 11 kommer med blodtryksmåling og Apples svirp med håndleddet.

Omkring blodtryksmåling: Den kan ikke måle eksakt diastolisk og systolisk blodtryk som et klassisk blodtryksapparat, men den kan over tid registrere tegn på forhøjet blodtryk.

Det sker ved hjælp af algoritmer og analyser af blodkarrenes respons via den optiske sensor, der sidder under uret.

Det ser ud til, at den kun kan advare om forhøjet blodtryk, og den ser ud til – i skrivende stund – at være tilgængelig på Apple Watch Series 11, Series 10, Series 9, Ultra 3 og Ultra 2. Vi ved ikke, om dette er en fejl, men vi retter artiklen, hvis det er tilfældet.

Funktionen afventer iøvrigt FDA-godkendelse, men skulle være klar snart.

Vi ser også 5G-understøttelse for første gang på Apple Watch med de nye Series 11.

Batteriet er ligeledes forøget. I mange år har Apple haft 18 timers batterilevetid som pejlemærke for det almindelige Apple Watch. I år er det øget til 24 timer og 38 timer ved brug af batterisparetilstand. 15 minutters opladning skulle give 8 timers ekstra brug.

Glasset er også forbedret og er ifølge Apple op til to gange mere stødafvisende i forhold til den forrige generation i aluminium.

Aluminiumsversionen fås i farverne: pianosort, rosaguld, sølv og space grey. Versionen i titanium fås i farverne skifer, guld og naturlig.

LÆS MERE: Det koster iPhone 17-telefonerne i Danmark

Apple Watch Ultra 3

Apple Watch Ultra 3 (Foto: Apple)
Apple Watch Ultra 3 får også gavn af forbedret batterilevtid, sammen med en ny satellit funktion. (Foto: Apple)

Sidste år fik vi ikke noget nyt Apple Watch Ultra, men i stedet en ny farve til det eksisterende Ultra 2. Derfor er Ultra 3-opgraderingen også en tiltrængt opdatering i år.

Ikke overraskende får Ultra 3 de samme funktioner som det nye Series 11. Det tæller blodtryksmåling og 5G. Eksklusivt er der også satellitforbindelse på det nye Ultra 3 – dette virker dog umiddelbart ikke herhjemme.

I forhold til forgængeren, Ultra 2, er chippen opgraderet til en S10-chip frem for den tidligere S9-chip.

Skærmen går også fra LTPO2 OLED til bredvinklet LTPO3 OLED – noget vi allerede så på sidste års Series 10-model. Hvis vi bliver ved skærmen, så er den også blevet en anelse større og ligger nu på 422 x 514 pixels. Det er dog tvivlsomt, om du vil bemærke den forskel.

Ligesom forgængeren fås den i farverne naturlig og sort. Vægten er stort set identisk, men tykkelsen er til gengæld mindre og ligger nu på 12 mm mod tidligere 14,4 mm.

Batteritiden er også forøget her og kan nu klare 42 timer ifølge Apple, modsat Ultra 2, der lå på 36 timer. Sammen med det er opladningen fra 0-80 procent nu på 45 minutter mod tidligere 1 time.

LÆS MERE: iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max: Nyt design og opgraderet ydeevne

Apple Watch SE 3

Apple Watch SE 3 (Foto: Apple)
Apple Watch SE 3 har ikke været opgraderet længe, og fornyelserne er også til at få øje på. (Foto: Apple)

Apple Watch SE er nok den mest tiltrængte opgradering, i og med den sidst blev fornyet i 2022.

Nyhederne er også mere markante – eksempelvis med en altid tændt-skærm for første gang i SE-udgaven.

De nye SE 3 kan også måle efter søvnapnø for første gang og understøtter ligeledes temperaturmåling.

Chippen går fra en S8-chip til en S10-chip og får dermed funktioner som svirp med håndleddet og håndbevægelsen dobbeltryk ombord – sammen med 5G-understøttelse.

Batterilevetiden er ikke forbedret ifølge Apples betegnelse af almindeligt brug og ligger stadig på 18 timer for SE 3.

Kapaciteten er forøget til 64 GB, og højttaleren kan også afspille medier nu – uden brug af høretelefoner.

Uret fås i farverne midnat og stjerneskær, og Apple beskriver skærmen som værende 4 gange mere stødafvisende end forrige generation.

LÆS MERE: Store opdateringer fra Apple kan hentes i næste uge

Køb din nye iPhone 17 med Fri Tale fra 3

Rejs uden bekymringer med 3LikeHome – brug mobilen i 78 lande uden ekstra regninger. Saml familien med 3Family og del data på tværs af enheder. Og med 99 procent af befolkningen 5G-dækket er du altid online i topfart.

👉 Bestil din iPhone 17 i dag  – din nye iPhone venter på dig 🍏 

Hi3G linje

Pris og tilgængelig

Alle de nye Apple Watch-modeller kan forudbestilles i dag med levering fra d. 19. september.

  • Apple Watch Series 11 starter fra 3.499 kr. for 42 mm og 3.799 kr. for 46 mm. Dette er modellerne uden eSIM.
  • Apple Watch Ultra 3 starter fra 6.999 kr.
  • Apple Watch SE starter fra 1.999 kr. for 40 mm og 2.299 kr. for 44 mm. Dette er modellerne uden eSIM.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Apple har også lanceret en ny iPhone Air, som du kan læse mere om HER.

Den britiske regering VIL have en bagdør i iCloud

Den britiske regering giver ikke op og gør nu et nyt forsøg på at få implementeret en bagdør til iCloud.

(mere…)
Hvilke Apple-nyheder kan vi forvente i oktober?

OVERBLIK: Der er stadig flere produkter, som vi venter på bliver lanceret fra Apple. Disse produkter kan meget vel lande i oktober.

(mere…)
Xiaomi lancerer Watch S4 – stilfuldt og med lang batteritid 

Xiaomi er klar med et nyt smartwatch i mellemklassen. Bliv klogere på Watch S4 som får en skarp pris.

(mere…)
Så god batteritid fik jeg på Huawei Watch GT 6 Pro

Overraskende lang tid på en opladning! Hvorfor leverer Samsung og Apple ikke også dette?

(mere…)
iPhone 17 Pro Max overhaler forgængeren i opladning

Den nye iPhone 17 Pro Max overgår forgængeren, når det gælder opladning. Nu er det testet, hvad den maksimalt kan lade med.

(mere…)
iPhone Fold kan få inspiration fra Air-modellen

RYGTE: Den kommende iPhone Fold vil få et design, der minder meget om to iPhone Air-modeller.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram