Den nye Xpeng P7 er spottet på danske nummerplader

Xpeng siger at P7 ikke kommer i Danmark, men nu er den spottet med danske nummerplader.

Den nye Xpeng P7 er spottet på de danske veje (Foto: Henrik Bardy Olesen)
Den nye Xpeng P7 er spottet på de danske veje (Foto: Henrik Bardy Olesen)

Xpeng har endnu ikke meldt ud om den nye Xpeng P7 kommer på det danske marked. Men den tidligere Xpeng P7 kan nu kun fås som lagerbil herhjemme.

Det har selvfølgelig sat gang i rygterne.

LÆS MERE: Xpeng P7 klar i forsalg på det kinesiske marked

Nu er den nye P7 spottet på danske nummerplader, hvilket giver endnu mere håb til dem, som håber den kommer på markedet herhjemme.

Vi har slået nummerpladen op og der er tale om en Xpeng P7 AWD Performance, som er blevet indregistreret herhjemme den 22. august 2025. 

Inden længe afholdes der AutoShow Denmark i Odense, Elbilmesse i Herning og andre brancherelaterede events, så det kan også være, at den skal være ”show-off” til disse.

Dog tyder en dansk indregistrering måske på, at den vil blive lanceret herhjemme, men ikke ifølge Xpeng.

LÆS MERE: Ny Xpeng kan købes til under 300.000 kroner

Vi har på MereMobil.dk kontaktet Xpeng Danmark, som forsøger at mane håbet til jorden.

-”Det er korrekt, at vi har en P7 i Danmark lige nu, men det skyldes udelukkende, at den skal bruges til den store internationale biludstilling, IAA i München, om en uges tid. Selvom der kan være anledning til spekulationer, kan jeg med sikkerhed sige, at der desværre ikke er konkrete planer om at introducere den nye P7 på det europæiske marked. Når det er sagt, er bilen et tydeligt eksempel på vores fremtidige designsprog, og det er netop derfor, HQ har valgt at præsentere den på IAA,” lyder det fra Xpeng Danmark til MereMobil.dk.

Xpeng P7+ er ankommet til eCarExpo i København (Foto: MereMobil.dk/Xpeng Facebook)
Sådan så det ud sidste år, da Xpeng P7+ ankom til eCarExpo i København (Foto: MereMobil.dk/Xpeng Facebook)

Vi forsøger dog at holde fast i håbet for sidste år havde Xpeng modellen P7+ med til eCarExpo og den ankom altså i en lastbil.

Så var tilfældet det samme med den nye Xpeng P7, så var det ikke nødvendigt med danske nummerplader for at deltage i en tysk biludstilling?

Xpeng Danmark er dog desværre ret vedholdende på vores skeptiske spørgsmål i forhold til dansk lancering.

-“Der er nogle teknikaliteter, som gør, at vi har nemmere ved at registrere ikke-typegodkendte biler i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. Det var også derfor, at alle de første G6’ere, som sidste år skulle bruges til det internationale testdrive-event, blev indregistreret i Danmark og derefter sendt til eventet i Amsterdam,” lyder det i forklaringen fra Xpeng Danmark. 

Hvad tror du? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

I en ny tilfredshedsundersøgelse blandt elbilsejere er Xpeng for første gang placeret, som den mest anbefalede elbil

Læs også:
2025-modellen af Xpeng G6 er snart klar til salg 

Audi bryder tavsheden: Etablerer dialog men afviser fabriksfejl


Efter ugers tavshed har den danske Audi-importør nu rakt ud til arbejdsgruppen bag de vrede e-tron-ejere. Audi anerkender, at der findes biler med en alvorlig fejl, men afviser blankt, at der er tale om en konstruktionsfejl.

(mere…)
Volvo EX60 er den mest ambitiøse Volvo til dato – her er efterfølgeren til XC60

Glem alt om XC60 som du kender den. Med den nye EX60 tager Volvo deres største teknologiske spring nogensinde: 810 km rækkevidde, lynhurtig opladning og indbygget Google Gemini AI. Vi har alle detaljerne og de danske priser på den bil, der skal definere Volvos fremtid.

(mere…)
Zeekr 7X: Er luksus og op til 10 års garanti nok til at tilgive fejlene?

BILTEST: Zeekr 7X ligner en drømmebil med Mini-LED skærm og lynladning. Men tør du satse på en bil, hvor softwaren ikke altid spiller? Her er min mening om Zeekr 7X.

(mere…)
Nye kørekortregler: Elbilerne ændrer vægten

EU-reglerne for kørekort moderniseres for at imødekomme tunge batterier i elbiler. Vægtgrænsen for kategori B løftes markant.

(mere…)
Audi-ejere varsler næste skridt: Tavshed fra importøren før vigtig deadline

Cirka 1.000 danske Audi-ejere har nu organiseret sig i protest mod systematiske fejl og regninger på op til 138.000 kr. Nu venter gruppen på svar fra importøren før en vigtig deadline ved ugens udgang.

(mere…)
Skoda i 2026: Store jubilæer og historisk succes

Fra den første Octavia under VW-vingerne til den elektriske trone i 2026. Se her hvordan Skoda har transformeret sig til en global gigant.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram