Flere Google Nest nyheder på vej

RYGTE: Flere kommende Google Nest-produkter er angiveligt lækket og giver os et indblik i, hvad vi snart kan forvente.

Nest dørklokke
Flere kommende Nest-nyheder er angiveligt lækket, og der er en del at se frem til. (Foto: Google)

Efterhånden kan det måske være et overset produkt, for Google Nest har ikke ligefrem fået voldsom meget opmærksomhed fra Google selv.

Faktisk er deres Nest-produktlinje ikke blevet opdateret i fire år, hvilket er lang tid i tech-verdenen. Noget ser dog ud til at ændre sig. Senere i år får vi måske et nyt lanceringsevent med nye Nest-produkter. Det skriver Androidheadlines.

Hvis vi starter med deres indendørs kamera, Nest Cam Indoor, så vil det ifølge mediet være et af de produkter, som bliver opdateret. I så fald vil der være tale om tredje generation.

Det ventes at blive solgt i farverne Snow, Berry og Hazel, hvilket vil sige hvid, rød og grå.

Nyhederne her er lækket til at inkludere et 2K HDR-kamera samt en integration med Gemini indbygget.

Der vil være mulighed for at zoome digitalt op til 6 gange og også fastholde et fast fokus på bestemte områder, når du har zoomet ind.

Kameraet kan gemme tre timers forhåndsvisninger af hændelser og være i stand til at gemme en times video lokalt, hvis det mister forbindelsen. Velkendte funktioner som Activity Zones, Garage Door Alerts og Familiar Face Alerts vil stadig være der.

For udendørsvarianten vil det kun være den kablede variant, der får fornyelse. Her vil kameraet komme i Snow og Hazel som farvevarianter.

Kameraet står til at få identiske funktioner som det indendørs kamera, hvilket er 2K HDR, 6x digital zoom, 3 timers forhåndsvisninger og lagring i en time, hvis forbindelsen ryger, samt de forskellige Nest-funktioner.

LÆS MERE: Google dropper support for ældre Nest-termostater

Nyheder til Doorbell og højtaler også

For Nest Doorbell er der nyheder til den kablede variant, der lanceres i farverne Snow, Hazel og Linen, hvor Linen er en slags beige-variant.

Igen vil vi se 2K HDR, 6x digital zoom, 3 timers event-forhåndsvisninger samt en times lokal lagring.

Mere til det kamera hører med, at Google også vil lancere en Daily Summaries-funktion til både Nest Cam Indoor, Outdoor og Doorbell. Her får du et dagligt resumé af alle hændelser over dagen – dette skulle være drevet af Gemini.

Til sidst er der rygter om en ny Google Home-højttaler, der minder om Nest Mini, men fremover vil køre med Gemini frem for Google Assistant.

Den kommende højttaler vil få funktioner som Gemini Live og Learn with Gemini samt Sound Sensing. Med sidstnævnte funktion kan højttaleren lytte efter lyde, når du ikke er hjemme, såsom en røgalarm. Lyden vil være 360-graders, og den kan parres med Google TV-streamer.

LÆS MERE: Google dropper Nest Protect røgalarm

Mere til historien

Det forlyder også, at Google vil omdøbe deres Nest Aware-abonnement til Google Home Premium, og at der også vil komme en udvidet funktion kaldet Google Home Premium Advanced.

Kan en smartovn bage franskbrød som en bager?

VIDEO: Jeg har testet AEG’s franskbrødsprogram og sammenlignet med en professionel metode. Kan teknologi virkelig løfte din hjemmebagning?

(mere…)
Samsung Galaxy S26 Ultra kan få orange farve

RYGTE: Den kommende Samsung Galaxy S26 Ultra får måske inspiration fra iPhone 17 Pro-modeller.

(mere…)
Nu bliver din Google-højtaler endelig intelligent

Med lanceringen af nye smarthome-produkter og udrulningen af Gemini betyder det også et farvel til Google Assistant.

(mere…)
Samsung Bespoke AI Jet Ultra – ledningsfri støvsuger med AI | TEST

ANMELDELSE: AI er en gimmick og tømningsstationen et skrummel, men Bespoke AI Jet Ultra er en utrolig effektiv ledningsfri støvsuger.

(mere…)
Samsung Galaxy S26 får måske alligevel en plus-model

RYGTE: Måske kommer der alligevel en plus-udgave til Samsung Galaxy S26-serien.

(mere…)
Google er klar med flere smarthome nyheder

OVERBLIK: Gemini er på vej til Googles smarthome-segment, og flere nye produkter er også på vej til Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram