Skoda Octavia kommer som elbil

Den ikoniske Skoda Octavia Combi er på vej tilbage – denne gang som en rendyrket elbil. Men du skal være tålmodig.

Skoda Octavia er på vej som elbil - men du skal væbne dig med tålmodighed (Kilde: Carscoops)
Skoda Octavia er på vej som elbil – men du skal væbne dig med tålmodighed (Kilde: Carscoops)

Skoda Octavia er klar til at gøre comeback, som ren elbil. Det sker på biludstillingen i München til september. Her løfter Skoda sløret for en elektrisk konceptversion af næste generation Octavia Combi. Det skriver Carmagazine.

Dette markerer et afgørende skridt i Skodas elektriske satsning og et svar til de mange familier og firmabilsbrugere, der fortsat efterspørger en rummelig og praktisk stationcar.

LÆS MERE: Skoda Elroq er danskernes favorit

Skoda teasede allerede i 2023 med de første streger til projektet, hvor de beskrev en “rummelig” el-stationcar målrettet både private og erhvervslivet.

Dengang præsenterede de en futuristisk designskulptur med skarpe linjer, store hjul og den karakteristiske Combi-silhuet, der understreger modellens sportslige islæt. Den kommende model forventes at måle cirka 4,7 meter i længden. Det skriver Carscoops.

Den elektriske Octavia skal bygges på Volkswagens kommende SSP-platform, som også vil danne grundlag for næste generation Volkswagen Golf.

Selvom bilen snart vises frem, skal eventuelle købere væbne sig med tålmodighed. Oprindeligt var planen, at den elektriske Octavia skulle på vejene i 2026, men denne deadline er udskudt. Ifølge det britiske bilmedie Autocar forventes den elektriske Octavia nu først at rulle ud tættere på årtiets afslutning.

LÆS MERE: Skoda sælger bedre end nogensinde

Octavia fortsat i benzin og diesel

Fans af den nuværende Octavia behøver dog ikke frygte et farvel til forbrændingsmotorer. Skoda vil fortsat tilbyde den nuværende Octavia i benzin-, diesel-, mildhybrid- og plug-in hybrid-udgaver. Dette signalerer, at mærket anerkender, at ikke alle kunder er klar til et fuldt skift til ren eldrift endnu.

Med den elektriske Octavia Combi forsøger Skoda at bevare stationcarens folkelige appel i et marked domineret af SUV’er.

Modsat mange konkurrenter nægter Skoda at opgive den praktiske og mere aerodynamiske biltype, der stadig appellerer til dem, der prioriterer plads og lavere forbrug frem for store og tungere køretøjer.

Det endelige design vil blive afsløret i München til september. Her bliver vi måske også klogere på, hvornår den ventes at blive klar til de forskellige markeder.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Skoda ventes også på vej med en 7 personers elbil.

Priser på brugte elbiler falder: Her får du mest for pengene

Markedet for brugte elbiler er under voldsomt pres. Ekspert forventer, at priserne snart er halveret i forhold til for få år siden, hvilket gør det til købers marked.

(mere…)
5 skarpe råd til dit elbilkøb i 2026

PODCAST: Overvejer du at skifte til elbil? Eksperten Jimi Rosa fra Biler.TV guider dig gennem de vigtigste overvejelser om batteritilstand, rækkevidde og økonomi, før du skriver under.

(mere…)
Xpeng priser: Se de aktuelle priser på Xpeng G6 og G9

OPDATERET: Er du i tvivl om prisen på Xpeng G6 eller G9? Vi har samlet de officielle listepriser for både 2024- og 2025-modellerne, så du kan se, hvilken elbil der passer til dit budget.

(mere…)
Volvo EX60 får Gemini: Verdens første Google-AI-bil

Der er under en uge til verdenspremieren på den længe ventede Volvo EX60. Volvo har nu afsløret, at Google Gemini er ”ombord”. 

(mere…)
Zeekr 7GT: Danske priser på den nye Grand Tourer

Zeekr har offentliggjort priserne på den nye Gran Tourer, Zeekr 7GT, og de er ret konkurrencedygtige

(mere…)
Skoda Peaq: Her er navnet på ny elektrisk SUV med 7 sæder

Skoda har netop løftet sløret for navnet på deres kommende el-topmodel. Den store 7-personers SUV får navnet Peaq og lander i 2026.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram