Ny HDMI 2.2 frigivet
HDMI Forum har frigivet en ny HDMI 2.2-standard med vild båndbredde og høje opløsninger.

Du er måske bekendt med HDMI 2.1, som efterhånden er ved at blive standard på tv og konsoller.
Med HDMI 2.1 kan du få op til 8K-opløsning ved 60 Hz eller 4K-opløsning ved 120 Hz. Det er nok til de fleste, men om nogle år kan der være brug for mere.
HDMI Forum har derfor frigivet en ny standard og opdatering, nemlig HDMI 2.2, som understøtter 4K i op til 480 Hz og 8K i op til 240 Hz – faktisk helt op til 16K i op til 60 Hz.
Det bliver næppe noget, den almene forbruger får brug for, men det er alligevel en imponerende opgradering.
Samtidig skriver Flatpanels, at den nye standard også muliggør ukomprimeret 4K i op til 240 Hz eller ukomprimeret 8K i op til 60 Hz.
Båndbredden går fra 48 Gbps til 96 Gbps, og den nye HDMI 2.2 er også bagudkompatibel med tidligere versioner.
Den øgede båndbredde kræver i øvrigt nye kabler, som får “Ultra96”-certificeringen.
Flatpanels skriver også, at producenter må mærke deres produkter med HDMI 2.2, selv hvis kun én funktion understøttes.
Producenter opfordres til at bruge mærkningen, men det betyder også, at hvis du ser en HDMI-port med 2.2 angivet, så betyder det ikke nødvendigvis, at 96 Gbps båndbredde understøttes.
LÆS MERE: Android på vej med desktop-funktion
Mere til historien
Der går nok noget tid, inden vi ser det i produkter. Ved HDMI 2.1 gik der over to år, men det kan gå hurtigere denne gang.