Hyundai har afsløret priser på Ioniq 9

Hyundai har afsløret de danske priser på den nye Ioniq 9, som kommer i sensommeren, men kan bestilles nu.

Hyundai Ioniq 9 (Foto: Hyunai)
Hyundai Ioniq 9 (Foto: Hyunai)

Hyundais nye, store Ioniq 9 er en rummelig elbil med tre sæderækker og et lounge-interiør, der sikrer høj komfort og god plads (selv på tredje række).

Den kombinerer lang rækkevidde, avanceret teknologi og en imponerende lav vindmodstandskoefficient på kun 0,259.

LÆS MERE: Hyundai Ioniq 9 – kæmpe med lang rækkevidde

Ioniq 9 fås med seks eller syv sæder, to- eller firehjulstræk og op til 422 hk.

Med gode køreegenskaber, høj funktionalitet og en trækkapacitet på op til 2.500 kg (dette afhænger af variant) er den en alsidig bil til familier og firmabiler, oplyser Hyundai.

Ioniq 9, den længste Ioniq-model til dato, imponerer med rummelighed og komfort takket være sine mål (L: 5.060 mm, B: 1.980 mm, H: 1.790 mm, akselafstand: 3.130 mm).

Med en startpris fra 534.995 kr. bygger den på Hyundais E-GMP-platform, der sikrer et fleksibelt interiør og lynhurtig 800 volt-opladning.

Ioniq 9 fås med enten syv standardpladser eller seks sæder. Seks-sæders versionen inkluderer som standard drejbare stole på anden række, der giver en lounge-oplevelse, når bilen holder stille.

En tilvalgspakke med relaxationssæder til denne version øger komforten yderligere. Denne løsning understreger Ioniq 9’s fokus på premiumkomfort og en kabine, der minder om en rullende dagligstue.

LÆS MERE: Hyundai Inster – nu klar med 5 sæder

Ioniq 9 tilbyder fleksibel bagageplads: 338 liter med alle sæder oppe, 908 liter med tredje række nede, og op til 2.494 liter med alle bagsæder foldet ned (seks-sæders). En frunk på op til 88 liter (baghjulstræk) eller 52 liter (firehjulstræk) giver ekstra opbevaring.

Annonce

Se om DU kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Du får svaret med det samme. Ingen salgsopkald. Tjek her!

Tre udstyrsniveauer og tre drivlinjevarianter

Hyundai Ioniq 9 (Foto: Hyunai)
Hyundai Ioniq 9 (Foto: Hyunai)

Hyundai er klar med Ioniq 9 i tre forskellige udstyrsvarianter. Disse hedder: Advanced, Ultimate og Calligraphy. Særligt Calligraphy skiller sig ud, når det kommer til farver, materialer, fælge og features.

Det skal dog nævnes, at udstyrsniveauet generelt er højt i Ioniq 9.

Ioniq 9 kommer også med tre forskellige drivlinjer. Indstigningsmodellen er en baghjulstrukken (RWD) version med 218 hk og op til 620 kilometers rækkevidde. Den har en start pris fra 534.995 kroner.

Mens næste variant er en firehjulstrukken (AWD) med 303 hk og en rækkevidde på op til 606 kilometer. Her er starter prisen fra 579.995 kroner.

Den store Performance-udgave er også med firehjulstræk og har 422 hk, samt 700 Nm. Rækkevidden på denne er opgivet værende op til 600 kilometer. Prisen på Performance-modellen starter ved 684.995 kroner.

Batteriet i de tre varianter er på 110.3 kWh. 

Understøtter lynopladning

Hyundai Ioniq 9 (Foto: Hyunai)
Hyundai Ioniq 9 (Foto: Hyunai)

Ioniq 9 understøtter 800 volts lynopladning. Dette gør det muligt at lade fra 10 til 80 procent på kun 24 minutter under optimale forhold. 

Derudover får du også Hyundai AI Assistant, som er en avanceret stemmeassistent drevet af ChatGPT’s GPT-4o mini-model. Systemet gør det muligt at styre bilens centrale funktioner med stemmekommandoen “Hey Hyundai” eller via en knap på rattet. 

I deres stræben efter at opbygge en komplet serie af elbiler og lancere 23 elektriske modeller inden 2030, spiller Ioniq 9 en central rolle side om side med Ioniq 5 og Ioniq 6.

Du kan allerede nu bestille dit eksemplar af Ioniq 9 og de første eksemplarer leveres i sensommeren.

Kilde: Pressemeddelse af Hyundai

Mere til historien

Hyundai Ioniq 9 er “søster-bil” til Kia EV9, som vi tidligere har set nærmere på, hvilket du kan se i denne video.

Teslas klar med “billige” varianter af Model Y og Model 3 

Tesla har lanceret de nye skrabede-varianter, Model Y Standard og Model 3 Standard, i USA. Læs om dem her. 

(mere…)
BYD Dolphin bliver billigere og bedre

BYD er klar med mere udstyr og lavere pris på deres lille bybil Dolphin.

(mere…)
Prischok: Ny Tesla Model Y bliver billigere end Model 3

Lækkede priser fra USA afslører, at den nye Model Y Standard får en startpris, der er lavere end den mindre Model 3-sedan. 

(mere…)
Xpeng: Nu kommer Xpeng P7+ snart til Danmark

Nu er meldingen, at Xpeng P7+ snart lander på det danske marked.

(mere…)
Salget af grønne biler slår rekord

Tre ud af fire nye biler i september var eldrevne. Er Tesla tilbage på toppen?

(mere…)
Disse biler købte danskerne i september 2025 – Tesla er tilbage!

HITLISTE: Danskerne køber atter Tesla i stor stil, der nu er tilbage på førstepladsen. Se hvilke biler danskerne købte i september. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram