Disse smartphones letter hverdagen for de ældre
Mange ældre får en aflagt smartphone, men det kan betale sig, at købe noget, som er designet til deres behov.

Gamle telefoner, der gives videre til f.eks. forældre eller bedsteforældre, kan ofte vise sig at være unødigt komplicerede. Så selvom det er velment, kan en mere intuitiv og smart smartphone i stedet tilbyde en bedre og lettere digital hverdag for ældre brugere.
Doro er klar med et nyt koncept, som hedder Aurora.
Uanset hvilken af de nye modeller du vælger, vil du føle dig tryg med Doro Secure-knappen. Hør bedre med høj og klar lyd, og få nem support, når du har brug for det.
LÆS MERE: Doro Aurora giver tryghed til pårørende
Der er lanceret tre nye Aurora-modeller. Du kan blive klogere på modellerne herunder.
Doro Aurora A11

Aurora A11 er den billigste af de nye Aurora-telefoner. Her får du 4,5 tommer HD-skærm (IPS-skærm) med 329 PPI.
Derudover får du dual-SIM, samt 4 GB RAM og 64 GB lagerplads, der kan udvides med microSD-kort.
OVERBLIK: Her er de nyeste Doro-telefoner
Kameraet er på 13 megapixels med f/1.8 blæde og frontkameraet på 5 megapixels med f/2.2 blænde. Den er IP54-certificeret mod støv og vandsprøjt.
Du er derudover også sikret ClearSound-teknologi, der giver tydeligere samtaler selv i støjende omgivelser.
Den kommer i farverne Graphite og Bone.
A11 har en vejledende pris på 2.099 kroner.
Doro Aurora A21

Aurora A21 er en klaptelefon, som har en 4,5 tommer HD IPS-skærm med 60 Hz opdateringshastighed.
Kameraet er på 13 megapixels med f/1.8 blænde, mens frontkameraet er på 5 megapixels f/2.2 blænde.
Den kommer også med ClearSound-teknologien, samt Doro Secure-knappen og den forenklede Doro Easy-brugerflade.
TeamViewer er også præinstalleret til fjernsupport for familiemedlemmer eller andre betroede personer.
Den kommer også i farverne Graphite og Bone. Den har en vejledende pris på 2.399 kroner.
LÆS MERE: Xplora opkøber Doro
Doro Aurora A31

Aurora A31 er topmodellen af den nye Aurora-serie. Og du får også en telefon med en stor skærm og bedre kamera end de tidligere modeller.
A31 kommer nemlig med en 6,1 tommer HD+ IPS-skærm med 60 Hz opdateringshastighed. Kameraet er et dualkamera, hvor hovedsensoren har 50 megapixels opløsning og den anden sensor har 5 megapixels. Derudover optager den video i 1080p. Frontkameraet er på 5 megapixels.
Den har et batteri på 5.000 mAh. Den har 128 GB intern lagerplads.
Aurora A31 kommer ligesom de øvrige Aurora-modeller med TeamViewer præinstalleret til fjernsupport, samt ClearSound, Tryghedsknap m.m.
A31 kommer med en vejledende pris på 2.699 kroner og kommer også i farverne Graphite og Bone.
Mere til historien
Du kan desuden tilkøbe forskelligt tilbehør til de nye smartphones fra Doro f.eks. en trådløs oplade-stander, covers og headset.