Apples 2025-lancering – det forventer vi

Der er under en uge til, at vi får ny software at se fra Apple. Derfor har vi samlet rygter og forventninger til dig.

Apple har sendt invitationerne ud til WWDC2025 (Foto: Apple)
Apple har sendt invitationerne ud til WWDC2025 (Foto: Apple)

Med under en uge til Apples næste udviklerevent, WWDC, er det på tide med en opsamling af alle rygterne om, hvad vi kan forvente af eventet.

Hvis du ikke allerede ved det, så lad mig slå fast, at eventet ikke er et hardware-event, men derimod et software-event, hvor vi får de næste store softwareopdateringer at se.

Det er også lige efter eventet, at de første beta-versioner bliver frigivet til udviklere, som herefter har en tre måneders tid, inden den endelige version bliver frigivet omkring september.

Selvom WWDC er tilegnet softwarenyheder, betyder det ikke, at vi ikke kan få ny hardware at se – den del vender vi dog tilbage til.

LÆS MERE: Apple på vej med stor navneændring

iOS 26 / iPadOS 26

Hvis du undrer dig over, at vi skriver iOS 26, så er dette faktisk det første rygte. Nemlig at Apple vil omdøbe iOS-versionen til iOS 26 for at skabe bedre forståelse og overskuelighed.

Tallet 26 vil stå for årstallet. Selvom vi er i 2025, vil størstedelen af den tid, hvor iOS 26 er aktuel, være i 2026. Vi har i artiklen valgt at bruge rygtet og antager derfor, at der vil ske et navneskifte.

Hvis vi tager fat på selve designet for iOS 26, så skulle det være den største designopdatering siden iOS 7. Det betyder, at ikoner, menuer, apps og vinduer står til at få et løft.

Eftersigende skulle det være inspireret af visionOS til Apple Vision Pro, som har et anderledes og mere afrundet design.

Det er tvivlsomt, hvor meget Apple vil fokusere på AI. Umiddelbart har Apple lært af sidste års fejl med at præsentere nyheder, som de ikke når at få klar. Derfor vil vi nok opleve en mere nedtonet udgave.

Der er dog en nyhed med AI-relation, som er værd at nævne – nemlig at Apple muligvis vil bruge AI til at forbedre batteritiden. Her skulle idéen være, at enheden ved hjælp af AI kan genkende brugsmønstre og finjustere indstillinger for mest mulig batteribesparelse.

LÆS MERE: Vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPads er nu klar

macOS 26

Som du måske ved, døber Apple deres macOS-software efter naturområder i Californien, og i år ventes det ikke at blive en undtagelse. Rygterne peger på, at det i år vil blive Tahoe, der er en sø mellem Californien og Nevada.

Ligesom med iOS 26 ventes macOS 26 også at få et designløft, som skal bringe iOS og macOS tættere på hinanden.

Vi ved ikke så meget om andre nyheder, da software ikke bliver lækket så ofte – og når det gør, er det ikke macOS, der er mest fokus på.

LÆS MERE: iOS 18.5 er ude nu

watchOS 26 / tvOS 26

For både watchOS 26 og tvOS 26 står den igen på designændringer – det forventer vi i hvert fald – samt selvfølgelig andre nyheder.

Vi skal nok forvente at se flest nyheder på watchOS-delen, da tvOS plejer at få færre nyheder ved de store softwareopdateringer.

Hardwarenyheder?

Selvom WWDC ikke er et hardware-event, har det ikke afholdt Apple fra at introducere hardware i ny og næ. Eksempelvis blev Apple Vision Pro introduceret ved WWDC 2023.

Rygterne peger ikke på noget stort, men for nylig kunne vi skrive om AirTag 2, som angiveligt skulle være lige rundt om hjørnet. Det kan være, at vi får nyt om det til WWDC.

Samtidig er det længe siden, at Apples Mac Pro er blevet opgraderet. Faktisk kører den stadig med M2-generationen, på trods af at vi er nået til M4. Derfor kunne det også være en mulighed.

LÆS MERE: Rygterne svirrer… Får vi AirTag 2 inden for en måned?

Mere til historien

Årets udviklerevent begynder d. 9. juni klokken 19 dansk tid.

Apple teaser for de næste store nyheder

Apple afholder stor keynote i næste uge, hvor det ventes, at vi får et smugkig på fremtiden. Apple teaser for "sleek peek".

(mere…)
Polestar klar til Apples CarPlay Ultra – men uden tidsplan

Polestar vil fortsat gerne samarbejde med Apple.

(mere…)
Apple på vej med stor navneændring

Skal man tro Bloomberg, så vil Apple inden længe ændre navngivningen af deres styresystemer. 

(mere…)
AirPods Pro 3 – Her er hvad vi ved

AirPods Pro 3 er stadig på tegnebrættet for 2025 – her er, hvad vi ved om de kommende in-ears fra Apple.

(mere…)
iPhone 16 solgte bedst

Apples iPhone 16 var den mest solgte globalt i første kvartal af 2025.

(mere…)
Apple åbner ny type iPhone-mobilbetaling i Danmark

Apple er klar med betalingsløsningen Tap to Pay i Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram