Norlys: Ingen store fejl ved skiftet fra Telia
Ingen data på telefonen for nogle kunder, men ikke ”store problemer”.

Nogle Norlys-kunder, som vi på MereMobil.dk, var i kontakt med i sidste uge , har ikke haft data på deres telefon i cirka en uge.
Hos Norlys’ kundeservice var meldingen i sidste uge, at skiftet havde forårsaget fejl på ”alle smartphones lige efter overgangen”, men at problemerne på ”de store brands” hurtigt blev løst.
Dette kan du læse mere om her.
Fredag oplyste Norlys’ kommunikationsafdeling til MereMobil.dk, at de ikke kunne genkende, at der skulle være problemer, selvom kundeservice sagde det modsatte.
Norlys har nu (mandag morgen, red.) kigget nærmere på eventuelle problemstillinger, der kunne berøre kunderne. Den officielle tilbagemelding fra pressechef Michelle Hald er, at de ”ikke har haft generelle problemer i forbindelse med skiftet fra Telia til Norlys”.
Der kommer dog et ”men”.
– ”Vi har nogle få kunder med f.eks. Motorola-telefoner, som har oplevet udfordringer. Vi beklager meget de gener, som det har givet de berørte kunder,” fortæller pressechefen i en mail til MereMobil.dk.
Hvis der opleves problemer, så opfordrer Norlys til at tage kontakt til kundeservice eller lægge vejen forbi en Norlys-butik.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.
Mere til historien
Skriv gerne en kommentar hvis du har problemer med Norlys.