Norlys bestormes med dårlige anmeldelser
Norlys’ direktør har nu reageret på kundernes kritik.

Kunder, der føler sig snydt, anklager om ”skamfuld kundeservice”, høje priser og en kunde, der røg til inkasso, da IT-systemet hos Norlys ikke lod kunden betale sin regning.
Disse eksempler er under ét døgn gamle og hentet fra Trustpilot. Vreden over Norlys er på alle måder tiltagende.
Hos Jydske Vestkysten har de talt 110 et-stjernede anmeldelser på kun 12 dage. Kort fortalt er der stor set intet, som kunderne ikke er sure over.
På MereMobil.dk har vi tidligere skrevet om, at nogle kunder blev afkoblet internetadgangen på mobilen, som følge af at Norlys har overtaget Telias danske mobilforretning.
Norlys udtalte officielt, at de ikke var bekendte med nogen fejl. Kundeservice fortalte dog kunderne en helt anden historie.
Da vi bragte historien, konstaterede vi, at kundeserviceafdelingen begyndte at fortælle den samme historie som den officielle kommunikation. Altså lige indtil kunderne i telefonen insisterede på, at deres mobil ikke fungerede ordentligt, ja så kendte kundeservice alligevel til problemerne.
HØR PODCAST: Når Bluetooth knirker – derfor
Efter Jyske Vestkystens gennemgang af Trustpilot er kundedirektøren i Norlys, Kathrine Forsberg, kommet ud af busken.
Negative kundeoplevelser hos Norlys beklages dybt af direktøren. Der arbejdes på at sikre positive kundeoplevelser fremover, siger hun til avisen.
– ”Vi gør alt, hvad der står i vores magt,” forsikrede Kathrine Forsberg.
Her fra MereMobil.dk vil jeg da gerne komme med et par gode råd til Norlys. Dem får I gratis:
- Hvis/når der er problemer, så erkend dem i stedet for at tro, at I kan gemme jer. Virksomheden skal i øvrigt kommunikere de samme budskaber hele vejen igennem – og det, som der kommunikeres, skal være korrekt i forhold til det, som kunderne oplever.
- Undlad at sælge nye produkter, opgraderinger, som kunderne ikke har brug for eller lignende, før I har løst de problemer, der er.
- Tag kunderne seriøst!
Du er velkommen til at komme med flere gode råd til Norlys i kommentarfeltet herunder.
Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.
Mere til historien
Norlys har lige nu 73.077 anmeldelser på Trustpilot og en samlet score på 3,7.