Når Bluetooth knirker ⚙️
PODCAST: Bluetooth er en irriterede teknologi, der ofte driller. Hvorfor? Hør også om Samsung Galaxy S25 Edge.

Bluetooth er forældet teknologi. Sådan oplever jeg det i hvert fald de gange, hvor mit headset, højttalere eller infotainmentsystemet i bilen ikke vil forbinde sig til hinanden.
I denne episode fortæller jeg om Bluetooth-problematikkerne på basis af et lytterspørgsmål.
Jeg forstår godt, at det er en kilde til frustration, når lyden begynder at hakke og skrattre under samtaler. Og jeg er ikke den eneste.
En podcastlytter står over for gentagne Bluetooth-forbindelsesproblemer i sine to seneste smartphones, når de bruges i hans to forskellige biler. Ironisk nok fungerede hans ældre telefon uden problemer i de samme biler.
Forsøg på at løse problemet ved at nulstille Bluetooth og få telefonerne undersøgt har været forgæves. Yderligere tests med to forskellige trådløse headsets viser også et inkonsekvent billede, hvor det ene fungerer fejlfrit, mens det andet giver de samme lydproblemer.
LYT TIL PODCASTEN
🔈 Spotify | Apple Podcasts | Podimo | YouTube
Flere faktorer kan potentielt være årsagen.
Selvom Bluetooth er designet til at være bagudkompatibelt, kan der opstå udfordringer mellem nyere Bluetooth-standarder og ældre implementeringer i biler.
Med andre ord så findes der ikke én univeralløsning, da problemet kan være i både bilenes chipset, headsets og højttalere.
Det bedste råd er, at afprøve om ens telefon fungerer fejlfrit med et produkt, inden man køber produktet.
I denne episode besvarer jeg også et lytterspørgsmål fra Jack Bo, som relaterer sig til episoden, hvor jeg fortalte om det dilemma der opstår, når en techjournalist som mig tager imod rejser fra producenterne, og bagefter skal anmelde deres produkt. Hør episode 163 her.
Til slut fortæller jeg kort om den nye tynde Samsung Galaxy S25 Edge.
Mere til historien
Inputs til episoden og kommentarer er meget velkomne.