Doro Aurora giver tryghed til pårørende
Doro har netop lanceret Aurora, der skal fungere som et sikkerhedsnetværk for ældre brugere og deres familier.

For at gøre den digitale hverdag mere tilgængelig for seniorer lancerer Doro nu det innovative smartphone-koncept Aurora.
Dette egenudviklede sortiment fokuserer på enkelhed og tryghed.
I dagens samfund er digitale værktøjer uundværlige og mange hverdagsopgaver kræver online tilstedeværelse. Denne digitalisering er en udfordring for ældre, hvor over halvdelen af de 85-årige og ældre føler sig stærkt udfordret.
En undersøgelse viser, at en tredjedel af danskere mellem 75 og 89 år har brug for assistance til digitale offentlige tjenester. Her spiller pårørende ofte en vigtig rolle: Mere end to ud af tre i alderen 15 til 54 år har hjulpet deres forældre med digitale opgaver.
Hos Doro er det en selvfølge, at teknologien skal tilpasse sig menneskerne og ikke omvendt.
-”Hverken telefonen eller teknologien er målet i sig selv. De er redskaber, der hjælper folk med at pleje deres relationer og forenkle deres liv. Doros løbende dialog med seniorer har givet os værdifulde indsigter. Denne viden, kombineret med vores erfaring inden for teknologiudvikling, har gjort det muligt at udvikle Aurora-sortimentet. Her integreres klassiske Doro-funktioner med en ny og forenklet brugerflade, der skaber et socialt og digitalt sikkerhedsnet for hele familien”, siger Julian Read, adm. direktør hos Doro i en pressemeddelelse.

Doro har skabt et digitalt sikkerhedsnet
Bekymringer om online svindel eller forvirring over nye opdateringer og indstillinger kan gøre internettet utrygt.
Derfor har Aurora-telefoner Doro Easy Interface – en ny, enkel brugerflade med trinvise guides, der gør apps og funktioner lette at finde og forstå.
-“Med Aurora har vi fjernet al unødvendig teknologi og design. Det er i sandhed en simpel smartphone, hvor brugeren ikke risikerer at slette apps eller blive forvirret af unødvendige funktioner. Man kan sige at, Aurora-telefonen bygger bro mellem den klassiske mobiltelefon og den moderne smartphone,” siger Michael Fahlén, salgschef, Doro.
For at sikre tydelig lyd under samtaler, især for hørehæmmede, har telefonerne Doro ClearSound.
Tryghed skabes med Doro Secure-knappen, der ved aktivering sender en alarm og GPS-koordinater til pårørende.
Digital tryghed øges med Teamviewer, der tillader fjernadgang til skærmen for assistance fra udvalgte kontakter, hvilket minimerer behovet for fysisk teknisk hjælp.
Doro klar med tre nye smartphones
Doro har lanceret tre nye smartphones i den nye Aurora-serie. Disse er Doro Aurora A11, Doro Aurora A21 og Aurora A31.
Priserne er:
- Doro Aurora A11: 2.099 kroner.
- Doro Aurora A21: 2.399 kroner.
- Doro Aurora A31: 2.699 kroner.
Telefoner kan blandt andet købes hos Elgiganten, Bilka/Føtex, Power, Proshop, Netbutik.nu, Seniorland.dk, Fastnet.nu og Norlys.
Mere til historien
Doro har udviklet produkter og services i mere end 50 år og er nu altså klar med tre nye smartphones, der er en del af Doro Aurora.