Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

TEST: Dette smartwatch føles langt dyrere, end det er. Batteritiden er tilmed god, men ikke så god som Xiaomi lover.

KORT UDGAVE
Xiaomi Watch S4 er et budgetvenligt smartwatch, der føles og ser ud som et dyrere produkt. Det har en flot AMOLED-skærm, mange sundheds- og fitnessfunktioner, og en god batteritid (4-5 dage, dog ikke de lovede 15 dage). Uret har dog nogle mangler, såsom en lidt billig oplader og upræcis søvnanalyse. Læs mere herunder.

Xiaomi Watch S4
Xiaomi Watch S4 ligner og føles som et ur (Foto: MereMobil.dk)

Jeg oplever Xiaomi Watch S4 som et smartwatch i høj kvalitet. Efter et stykke tid med S4 på armen, tænker jeg slet ikke over, hvor billigt det rent faktisk her. Med andre ord: Watch S4 ser og opleves langt dyrere, end det rent faktisk er.

Watch S4 koster omkring 1.300 kroner, hvilket for mange gør dette rigtigt interessant at se nærmere på. En anden fordel er i øvrigt, at det virker med både Android-telefoner og iPhone. Jeg har i testperioden brugt det sammen med Xiaomi 15 Ultra.

LÆS TESTEN: Så fed er Xiaomi 15 Ultra

Udover et tidløst og flot design, så får du en rund lysstærk AMOLED-skærm samt omfattende trænings- og sundhedsfunktioner.

Xiaomi Watch S4 er det seneste forsøg fra det kinesiske mærke på at levere en oplevelse i høj kvalitet til en mere tilgængelig pris, og det er lykkedes ret godt.

Xiaomi giver en masse muligheder for personlig tilpasning f.eks. med et udvalg af remme og over 200 urskiver. Desværre var mit teskeksemplar i den kedelige standardfarve.

Xiaomi Watch S4
Menuen i Xiaomi HyperOS 2 (Foto: MereMobil.dk)

Føles rigtigt lækkert

Fra det øjeblik jeg første gang brugte Xiaomi Watch S4, var det tydeligt, at dette er et smartwatch, der overgår sin prisklasse.

Den 1,43-tommer AMOLED-skærm er et højdepunkt. Med en opløsning på 466 x 466 og en maksimal lysstyrke på 1.500 nits er den skarp, flot og let at læse selv i stærkt sollys. Billederne til denne test er faktisk taget i solskin.

Farverne springer i øjnene, teksten er skarp, og 60 Hz opdateringshastigheden får animationerne til at føles glatte. Selvom der på betjeningen godt kunne være gjort mere ud af det, så synes jeg, at det virker ret godt til prisen. Ellers havde jeg heller ikke brugt det så længe, som jeg faktisk har gjort.

Med den roterende krone kan du scrolle gennem menuer, og et lille taktilt prik gør, at man får en oplevelse af, at uret reagerer, som man forventer.

Hvad angår holdbarhed, så klarer Watch S4 sig godt. Den er klassificeret til 5 ATM vandtæthed, hvilket betyder, at den kan klare svømning, regn og generelle stænk, selvom den ikke er bygget til dykning.

Generelt føles uret robust, og selvom skærmen ikke har safirbeskyttelse, er den modstandsdygtig nok til at klare mindre stød og ridser fra daglig brug. I testperioden har jeg ikke oplevet at få ridser på skærmen.

Xiaomi Watch S4
Der er et stort udvalg af remme og udtryk til Watch S4. Jeg fik desværre den “kedelige” (Foto: MereMobil.dk)

Mange målinger og sundhedsrapport

Xiaomi Watch S4 indeholder mange sundheds- og fitnessfunktioner, der dækker alt fra pulsmåling og iltmætning i blodet til stresssporing og søvnanalyse.

Xiaomi har endda inkluderet et værktøj til sundhedsindsigt med ét tryk, som giver dig et øjebliksbillede af vigtige sundhedsmålinger på 60 sekunder.

Til generel daglig tracking er puls- og SpO2-målingerne tilgængelige. Jeg har ikke testudstyr til at vurdere deres præcision, men jeg har i andre tests læst, at andre har haft en oplevelse af, at disse målinger ret brugbare.

Jeg synes dog at søvnanalysen virer meget ”optimistisk”, og nogle nætter hvor jeg ved, at jeg har været vågen, der har uret ikke registreret det.

Et ekstra plus for Watch S4 er i øvrigt GPS med dobbeltfrekvens, så registrering af lokalitet er mere præcis. Igen imponerede for prisklasse.

Konklusion: Fantastisk til prisen!

Hvis du ønsker dig et budget-smartwatch, der har mange af de samme muligheder som de dyrere søstre, så er du kommet det rette sted.

Batteritiden er et enkeltstående STORT argument for at købe Watch S4. Det er intet problem at runde 4-5 dage uden opladning. Opladebrikken er dog temmelig billigt produceret. Der er ingen trådløs opladning. I stedet forbindes med to fysiske pins på opladepladen. Det giver så til gengæld effektiv og hurtig opladning.

Det skal dog siges, at Xiaomi lover ”op til 15 dage” på en opladning. Jeg ved ikke, hvordan de opnår det. Men med always-on skærm aktiveret (som man jo har et på moderne smartwatch) så er jeg altså kun en cirka en tredjedel af den lovede batteritid.

Jeg er i øvrigt overrasket over, at S4 også har falddetektering, hvor den kan ringe til en nødkontakt, hvis man er faldet og ikke bevæger sig i 60 sekunder. Det er ret vildt!

Et oplagt alternativ er OnePlus Watch 3, men her er prisen omkring 1.000 kroner højere. Det har vi faktisk også været rigtigt glade for. Læs testen af OnePlus Watch 3 her.

Det hele taget i betragtning, så kan jeg ikke andet end at efterlade Xiaomi Watch S4 med en topkarakter. Alt er ikke perfekt, men det er prisen!

Xiaomi Watch S4

Aktuelle priser på Xiaomi Watch S4

Herunder kan du se dagspriserne på Xiaomi Watch S4.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Designet er flot og kvaliteten er god
  • Reagerer hurtigt – let at betjene
  • Skarp og lysstærk skærm
  • Mange træningsprogrammer (150)
  • Adskillige sundhedsfunktioner
  • Detektering af fald
  • Svømme- og regnsikret
  • Lang batterilevetid – op til 5 dage
  • Lav pris
  • Fungerer med Android 8 og frem samt iPhone

Lidt at tænke over

  • Battertiden er ikke i nærheden af hvad Xiaomi skriver
  • Det er svært at vurdere hvor præcise at sundhedsfunktionerne er

Mere til historien

Xiaomi Watch S4 er baseret på systemet Xiaomi HyperOS 2. Uret er kompatibelt med Android-telefoner fra Android 8 og frem samt iPhone fra iOS 14 og frem.

Xiaomi Watch S4
Derfor skal du overveje den nye iPad Air | TEST

(mere…)
Skal du springe iPhone 16e over? Her er, hvad du skal vide

VIDEO: Hvorfor skal du købe iPhone 16e? Se vores iPhone 16e vs iPhone 16 video her.

(mere…)
Pengene værd? Vi har testet iPhone 16e

(mere…)
Xiaomi arbejder på 15T-serien

Det tyder på, at Xiaomi vil lancere Xiaomi 15T-serien senere på året, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Smartwatch-markedet er faldet for første gang

Markedet for smartwatches er for første gang i nedgang. Især Apple oplever en væsentlig nedgang.

(mere…)
Banebrydende smartwatch måler blodtryk direkte på armen

Et nyt smartwatch kan måle blodtryk af mange andre sundhedsparametre. Huawei Watch D2 er medicinsk godkendt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram