Her er verdens første “smartphone til kæledyr”

Dette er ikke alene en usædvanlig nyhed, det er også den første i verden af sin art. Nemlig en smartphone til kæledyr.

Første "smartphone til kæledyr" er klar fra GlocalMe med deres PetPhone (Foto: GlocalMe)
Første “smartphone til kæledyr” er klar fra GlocalMe med deres PetPhone (Foto: GlocalMe)

Vi har tidligere hørt om GPS-trackers til kæledyr som f.eks. katte eller hunde. Men nu er virksomheden GlocalMe klar med noget endnu vildere.

GlocalMe har nemlig præsenteret en ret usædvanlig nyhed på Mobile World Congress 2025 – nemlig PetPhone, der er verdens første ”smartphone til kæledyr”.

Som tidligere nævnt er GPS-trackers og lignende ikke nye. Men PetPhone lover ægte tovejskommunikation mellem kæledyr og dets ejere. Det skriver Android Authority.

Ifølge GlocalMe er PetPhone et halsbånd til kæledyr, der kan genkende forskellige lyde fra dyret. Dette giver kæledyrsejere mulighed for at holde øje med deres kæledyrs humør og tale med dem via PawTalk og lydfunktioner.

PetPhone kan spore kæledyrets position ved hjælp af GPS, AGPS, LBS, Wi-Fi, Bluetooth og “Active Radar”.

LÆS MERE: Ny type telefon skal give tryghed til både børn og forældre

Sådan virker PetPhone

GlocalMe PetPhone markedsføres som den “første smartphone til kæledyr” og har aktivitetsovervågning og AI-aktive alarmer.

PawTrack-funktionen kan spore kæledyrets rute og finde dem med et enkelt klik. Der er også en geofence-funktion, der sender alarmer, når kæledyret forlader en sikker zone.

En indbygget lyskilde hjælper med at finde kæledyr i mørke, og en ringetone kan afspille lyde. Det skriver Gadgets 360.

PetPhone kan programmeres til at genkende gøen eller andre handlinger. Hvis din hund virker urolig, sender enheden en alarm til dig, og du kan berolige den via stemme.

Udover kommunikation tilbyder PetPhone også sundhedsovervågning og integrerer GPS, Wi-Fi og Bluetooth til præcis sporing.

LÆS MERE: HMD – featurephones og headset

Et marked i vækst

Selvom kæledyrteknologi kan virke overdrevet for nogle, er markedet i vækst. PetPhone kombinerer sundhedsovervågning, sporing og interaktion i realtid, hvilket kan være attraktivt for dedikerede kæledyrsejere.

Kæledyrsejere kan deltage i et socialt fællesskab for at dele øjeblikke og oprette profiler for deres kæledyr med information, sundhedsråd, serviceplaner og enhedsoplysninger.

De kan også indstille påmindelser for at holde styr på kæledyrets rutiner og afspille musik for at få dem til at slappe af.

Mere til historien

GlocalMe præsenterede også andre produkter på MWC, herunder en triple-SIM-løsning og CloudSIM kit, der tilbyder multi-netværksdækning til kompatible enheder.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram