Disse smartphones er ikke kinesiske

GUIDE: Hvis du gerne vil kende til udvalget af smartphones uden for Kina, så har vi samlet en liste over smartphones, som ikke er kinesiske.

Xiaomi Mi 10T
Vi har set på hvilke muligheder du har, hvis din telefon ikke skal komme fra Kina (Foto: MereMobil.dk)

Inden vi går alt for langt ind i artiklen, skal det understreges, at artiklen fokuserer på, hvor de forskellige brands er lokaliseret, og ikke hvor deres telefoner bliver samlet.

Flere af dem bliver nemlig produceret i Kina, mens selve brandet kommer fra et andet land.

Artiklen er i alfabetisk rækkefølge og ser nærmere på de store brands, der ikke er kinesiske.

Apple (USA)

Et af de nok mest velkendte mærker er Apple. De holder til USA – nærmere bestemt Cupertino i Californien.

De fleste, hvis ikke alle, kender deres iPhone-produkter, og i øjeblikket er iPhone 16-serien den nyeste.

Faktisk har Apple for nylig lanceret en iPhone 16e, som er en efterfølger til deres tidligere SE-serie.

LÆS MERE: Pengene værd? Vi har testet iPhone 16e

Asus (Taiwan)

Selvom de ikke er de største spillere på markedet for smartphones, så er det helt klart værd at nævne dem.

Brandet kommer fra Taiwan og har to serier af smartphones, Asus Zenfone og Asus ROG Phone.

ROG Phone-serien fokuserer på gaming-segmentet og er særligt velegnet til dem, som gamer en del på deres smartphone.

FairPhone (Holland)

FairPhone skiller sig lidt ud fra mængden. Her er det ikke vilde specifikationer, der er nøglepunktet, men nærmere bæredygtighed.

Firmaet har nemlig et stort fokus på, at det skal være nemt at reparere sin mobil, og forsøger at mindske årsagerne til, at mange skifter telefon jævnligt.

Deres seneste smartphone, FairPhone 5, scorer også 10/10 hos iFixIt i forhold til, hvor nem den er at reparere.

Doro (Sverige)

Det svenske Doro-firma er nok mest udbredt blandt ældre. Firmaet har nemlig fokus på at gøre det nemmere at bruge en smartphone uden for mange forvirrende funktioner.

Ikonerne er store, og navigationen er ret enkel. Samtidig er priserne på Doro-telefoner i den lave ende af, hvad vi ser i dag.

LÆS MERE: Fra hospitaler til butikker: Doro er mere end senior-mobiler

Google (USA)

Det er først i de senere år, at vi har fokuseret på Google og deres Pixel-telefoner. Det skyldes, at de i en årrække ikke kom til Danmark og kun kunne købes via parallelimport.

I dag er Google Pixel at finde herhjemme, og de seneste år har Google også haft fokus på foldbare telefoner, som ligeledes kan købes her i Danmark.

Leder du efter det mest rene styresystem, så er det nok Google, du skal se efter.

Nokia / HMD Global (Finland)

Nokia er også en spiller på markedet. Faktisk ejes Nokia i dag af det finske firma HMD Global.

Det er ikke så meget, vi får skrevet om Nokia her på MereMobil.dk, og det er heller ikke til at overse, at de ikke er så stor en spiller på markedet som tidligere.

Hvis man er til klassiske telefoner, så sælges der stadig modeller med fysisk tastatur under Nokia-navnet. Smartphones bliver til gengæld markedsført under HMD-mærket i dag.

Samsung (Sydkorea)

Vi kommer ikke uden om Samsung i denne artikel, da de også er en af de helt store spillere på markedet.

Det sydkoreanske firma er ikke kun kendt for smartphones, men har en hel del produktkategorier bag sit brand.

På smartphone-området er de kendt for deres Galaxy-serier – både de mere budgetvenlige og high-end-modellerne.

Samtidig har Samsung haft fokus på foldbare telefoner i nogle år nu og sælger både flip- og fold-udgaver.

Sony (Japan)

Sony er også en spiller på markedet, nok ikke en af de største, hvilket egentlig er en skam, da Sony laver ret gode kameraer.

Det største problem for Sony de senere år må nok ligge i, at de har lagt deres fokus lidt forkert og er faldet bagud blandt konkurrenterne. De er dog stadig aktuelle og skal også nævnes i denne artikel.

LÆS MERE: Sony bliver ved med at skyde forbi

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Ser man på geografien, så er Europa ikke så godt med. Selvom vi har tre brands placeret her i Europa, så er de ikke særlig store spillere i forhold til de amerikanske og asiatiske mærker.

Din gratis plads i Gmail forsvinder ned i papirkurven

TIP: Mangler du gratis lagerplads i Gamil, så skal du tjekke dette.

(mere…)
Her er 4 billige alternativer til Chromecast

GUIDE: Hvilke alternativer til Chromecast findes? Her er 4 bud på en billig "Chromecast".

(mere…)
Sammenlign iPad: Hvilken iPad skal jeg vælge? (2025-guide)

GUIDE: Hvilken iPad skal jeg købe? Hvilken iPad er bedst? Læs vores store iPad 2025 guide.

(mere…)
Den bedste PlayStation 5 til konfirmanden

GUIDE: Hvilken PlayStation 5 skal du give til konfirmanden? Slim eller Pro? Og hvad med disc?

(mere…)
Brugt elbil: Så langt når du for under 100.000 kroner

GUIDE: Hvor lang rækkevidde kan man egentlig få, hvis man køber en elbil til under 100.000 kroner?

(mere…)
Virker din Chromecast stadig ikke? Sådan gør du!

TIP: Har du nulstillet din Chromecast, så kan dette trick måske være et fix til at genoplive enheden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram