3 årsager til at elbilerne sender benzin og diesel på museum

Når en ny bil med udstødningsrør anskaffes, vil det kræve en forklaring på, hvorfor en elbil ikke er valgt. Det siger en ekspert.

elbil parkering
Igen i år har elbilsalget slået rekord, og det går endnu hurtigere end klimaministeriets beregning. (Foto: MereMobil.dk)

Med snart 400.000 elbiler på de danske veje er antallet af batteridrevne køretøjer eksploderet de seneste fem år.

Da regeringen i 2020 formulerede de langsigtede ambitioner om en million elbiler på de danske veje i 2030, var det samlede antal elbiler på danske nummerplader sølle 31.900.

Dengang virkede det galimatias, men nu synes ambitionen bestemt ikke at være uopnåelig.

Men hvorfor er elbilsalget egentlig røget så heftigt i vejret?

Det spørgsmål har sitet Verdensmål.org stillet Søren Have. Han er programchef for den grønne tænketank Concito, og peger på tre ting som skubber på salget af elbiler:

1) For det første skyldes det et EU-krav til bilproducenterne, der gør, at de biler de sælger gennemsnitligt skal udlede mindre CO2.

Det kan kun ske ved at sælge flere elbiler.

2) Med regeringens mål om flere elbiler, blev der fra 2021 også ændret på afgiften for elbiler. Købes en elbil, får man altså en gedigen rabat på registreringsafgift.

3) Og så den sidste grund, som Søren Have kalder for naboeffekten:

– “Vi er nu der, hvor alle kender nogen, som har en elbil. For nogle år siden skulle man måske forklare sit valg om at købe en elbil, når man sad til middagsselskaber. Nu er det omvendt, så hvis man køber en ny bil med udstødningsrør, så skal man måske forklare, hvorfor man ikke har købt en elbil.”

Det hjælper selvfølgelig også, at en elbil på sigt er en bedre økonomisk investering end en fossilbil. Elbiler er dyrere at købe end fossilbiler, men i drift er de langt billigere.

Og har man stadig ikke råd til en ny elbil, så er brugtbilsmarkedet for elbiler også gået op, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

– “De fleste køber brugte biler. Derfor er det vigtigt, at der nu begynder at være et brugtbilmarked, så alle kan være med på at køre elektrisk,” siger Søren Have til Verdensmål.org.

▶️ SE VIDEOEN: Alt det du ikke vidste om opladning af elbiler

Men er elbiler løsningen?

Elbiler er dog ikke hele løsningen, fortæller Søren Have. Det er stadig bedre at tage offentlig transport eller cykel.

Han tilføjer, at det afhænger af, hvor mange kilometer man kører.

– “Hvis man kører meget sjældent, så fred være med, at man måske venter med at udskifte sin bil til et tidspunkt, hvor man kan købe en brugt elbil, der matcher ens behov.”

– “Det vigtigste er, at dem der kører en del kilometer skifter,” siger Søren Have og tilføjer, at jo flere kørte kilometer på et år, jo mere batter en elbil i CO2-regnskabet.

Batteristørrelsen tæller også

Kører man derimod få kilometer om året, men stadig ønsker sig en elbil, foreslår Søren Have, at man køber en elbil med et mindre batteri, end hvad man måske er fristet til.

Store biler udleder nemlig mere CO2 – og det gælder også for elbiler. Her er det CO2-aftrykket ved produktionen af elbilens batteri, som tæller.

Her er regnestykket, at jo større batteri, jo mere skal man køre for, at det kan svare sig for klimaet.

– “Fuldt elektriske biler er dog stadig klart den bedste løsning, hvis man skal køre bil,” slår Søren Have.

Han vurderer samtidig, at hvis udviklingen fortsætter i samme fart, så vil regeringens mål ikke bare være nået i 2030, men også overgået.

🔹 Her kan du se, om du kan spare penge på bilforsikringen. Svar med det samme. Ingen salgsopkald eller mails. Tjek selv her Annoncelink

Fortsat stigende salg af elbiler

Den seneste uges tid har brancheorganisationen Mobility Denmark udsendt to pressemeddelelser, som især handler om, at bilfabrikkerne har blus under kedlerne, mens bilisterne i højt tempo skifter fra fossilt drivmiddel til el.

Således blev der ifølge bilstatistik.dk i Danmark indregistreret 11.617 nye biler i februar. Det er en stigning på 3,6 procent i forhold til samme måned sidste år.

Elbilerne stod dermed for 66,5 procent af de samlede indregistreringer, og det svarer til en stigning på 22,2 procentpoint sammenlignet med februar 2024, skriver Mobility Denmark.

I hele EU blev der i februar registreret 853.670 nye biler i EU. Det er et fald på 3,4 procent i forhold til 2024.

I EU var elbilsalgets andel i februar på 131.275 elbiler, og det er en stigning på 23,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Mere til historien

Hvor lang rækkevidde kan man egentlig få, hvis man køber en elbil til under 100.000 kroner? Læs om det her

Hyundai teaser ny el-crossover – Ioniq 4

En ny Hyundai-model er måske på vej inden så længe - rygterne svirrer om, at det kan være en Ioniq 4.

(mere…)
Er varmepumpen i en elbil vigtig?

GUIDE: En varmepumpe giver ikke kun varme i kabinen. De er også længere rækkevidde at hente.

(mere…)
I dag skal du tjekke dette ☀️

Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke tjekker p-skiven i dag.

(mere…)
De første officielle billeder af Elroq RS

Skoda har verdenspremiere på deres nye Elroq RS-model i næste uge. Allerede nu er de klar med billeder af den.

(mere…)
Importør: Tesla-priserne falder

Det er risikalt at have importerede Teslaer stående, da priserne falder, lyder det fra en importør.

(mere…)
Audi fremrykker lancering af ny billigere el-SUV – Q2?

En ny og billigere SUV fra Audi ventes nu at blive lanceret i 2026 i stedet for 2027.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram