Helt ny farve og ny chip – her er MacBook Air M4
Så blev MacBook Air med M4-chip en realitet.

Apple har lanceret den længe ventede MacBook Air med M4-chippen. Apples laptop-del er derfor overgået fuldt ud til M4-chippen.
Som vi så med de nye iPads i går (4. marts 2025, red.), er nyhederne ret sparsomme, og det er derfor kun chippen, der er den egentlige nyhed.
For MacBook Airs vedkommende betyder det, at der nu er to ekstra kerner på CPU’en, og at en MacBook Air endelig kan konfigureres med op til 32 GB RAM (standard er 16 GB RAM).
Ved FaceTime-kameraet er der i øvrigt også tilføjet Center Stage som mulighed med support for Desk View.
En anden nyhed er den nye himmelblå farve, som er helt ny for MacBook-serien. Det betyder også, at MacBook Air nu kan vælges i fire farver: himmelblå, sølv, stjerneskær og midnat.
Prisen for MacBook Air starter fra 9.499 kroner for 13-tommer-udgaven og 11.499 kroner for 15-tommer-udgaven.
MacBook Air kan forudbestilles allerede i dag med levering fra den 12. marts 2025.
LÆS MERE: Apples hundedyre iPad-keyboard er nu lidt billigere
Se også vores video om forgængeren MacBook Air med M3-chip.
NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.
Mere til historien
Apple opgraderede også deres iPad Air og almindelige iPad. Dette kan du læse mere om HER.