Derfor skal du IKKE oplade din telefon til 100 procent

TIP: Du kan forlænge batteriets levetid betragteligt ved ikke at oplade til fuld kapacitet.

iPhone batteri opladning

En fuld opladning til 100 procent reducerer telefonens batterilevetid betydeligt.

Heldigvis findes der en løsning, som bilindustrien også benytter og anbefaler. De seneste år har vi også set den bredt implementeret i telefoner fra bl.a. Samsung, Apple, Google og OnePlus.

Når vi taler om batterilevetid, fokuseres på antallet af opladningscyklusser, et batteri kan klare, før det for alvor mister kapacitet.

Lithium-ion-batterier, der anvendes i telefoner, bærbare computere og andre genopladelige enheder, har et begrænset antal “cyklusser”.

Men det er ikke hele historien. Opladningsmetoden spiller en stor rolle. Ved at holde den maksimale opladning under 100 procent kan man øge batteriets samlede levetid betragteligt.

Dette sker når du oplader til 100 procent

Arthur Shi, batterispecialist hos iFixit, forklarer problemstillingen.

– “Lithium-ion-batterier trives ikke ved maksimal kapacitet. Tænk på en svamp og et glas vand. Svampen repræsenterer batteriets grafitanode, og vandet er lithium-ionerne. Under opladning skal lithium-ionerne indlejres i grafitten. En tør svamp absorberer let vand, men når den er mættet, skal vandtilførslen sænkes, ellers samles vandet på overfladen”.

Denne sidste del af opladningen er ikke kun langsommere, den skader også batteriet mest.

– “Forestil dig, at vandet på svampen størkner permanent. Det reducerer kontaktfladen og mængden af vand, der kan optages,” siger batterispecialisten fra iFixit.

Batterilevetiden kan forlænges markant

Ved at begrænse den maksimale opladning kan batteriets levetid forlænges.

Måles batteriets levetid i antallet af elektroner, det leverer, kan en stigning på 400 procent opnås ved at oplade korrekt.

Enkelte testresultater viser, at opladning til 80 procent i stedet for 100 procent kan firedoble den samlede energi, batteriet leverer over sin levetid.

Kompromiset er en mindre mængde energi pr. opladning. Til gengæld kan batteriet bruges fire gange længere, før det når slutningen af sin levetid.

FORSTÅ EN OPLADECYKLUS: Forestil dig, at dit telefonbatteri er en spand vand. En oplade-cyklus er, når du har brugt alt vandet i spanden, uanset om du tømmer den på én gang eller over flere gange. Fx: Du bruger halvdelen af vandet i spanden i dag (50 %). Du fylder spanden op igen i aften (100 %). I morgen bruger du den anden halvdel af vandet (50 %). Selvom du ikke tømte spanden helt på én gang, har du brugt alt vandet, og det tæller som en hel cyklus.

Indbyggede løsninger og software hjælper os

Apple, Samsung, Google, OnePlus Motorola/Lenovo og flere andre tilbyder funktioner til at begrænse opladningsniveauet.

Apples “Optimeret batteriopladning” lærer brugerens opladningsvaner og oplader til 80 procent for derefter at tilføje de sidste 20 procent, når det er nødvendigt.

Samsung har også en indstilling, der begrænser opladningen. Lenovos “Vantage Battery Charge Threshold” giver brugeren mulighed for at definere både et maksimum og et minimumsniveau for opladning, lyder det fra iFixit.

Nyere MacBooks har en indbygget funktion, der automatisk begrænser opladningen til 80 procent, når computeren er tilsluttet strøm i længere tid.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Der hersker bred uenighed om, hvorvidt hurtigopladning skader batterierne. Samsung har den holdning, at batteriet ikke skal presses for meget med lynopladning, mens OnePlus trækker den modsatte retning og ikke mener, at det betyder så meget.

Messenger er lukket: Her er din redningsplan i dag

Kan du ikke åbne Messenger-appen? Det er ikke en fejl. Stikket er trukket til Messenger på computeren. Få overblikket over situationen og se, hvordan du lynhurtigt får dine beskeder tilbage.

(mere…)
Sådan får du Messenger tilbage på din computer

TIP: Det er slut med den officielle Messenger app på computeren. Jeg har afprøvet et smart alternativ, der samler alle dine beskedtjenester ét sted.

(mere…)
Træt af Rejsekortet? Her er det oversete (og smarte) alternativ jeg bruger

TIP: Mange pendlere gider ikke været tvunget til at bruge Rejsekort som app, men du behøver faktisk ikke den officielle app. Der findes en overset løsning, som jeg bruger.

(mere…)
Stop pengespildet: Glemte abonnementer dræner kontoen – jeg er også ramt

Glemte abonnementer koster dyrt. Se hvordan du finder skjulte apps på iPhone og Android, og læs om de dyre fejl, jeg selv har begået og stadig begår.

(mere…)
iPhone screenshot: Få den gamle visning tilbage

GUIDE: Fylder skærmbilleder pludselig hele din iPhone-skærm? Se her, hvordan du slår den nye iOS 26-funktion fra og gendanner den lille miniature.

(mere…)
Synology BeeStation er den backup, du faktisk får lavet

TIP: Synology BeeStation gør op med den dårlige samvittighed. Vi ved, at backup er vigtigt, men det er ofte for besværligt. Denne løsning automatiserer processen fra både telefon og computer, så du er sikret, hvis hackere rammer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram