Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?
GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.
Info: Denne guide indeholder annoncelinks
Med Black Friday lige rundt om hjørnet (29. november 2024, red.) og en nyligt lanceret PlayStation 5 Pro har vi lavet en guide til, hvilken PlayStation du bør vælge.
Efter lanceringen af den nye PlayStation 5 Pro er vi nu oppe på tre udgaver af PlayStation 5; den almindelige, Slim og Pro. Herfra er der flere varianter af disse, men det kommer jeg nærmere ind på.
Det skal nævnes, at den første version, eller almindelige PlayStation 5, er ved at blive udfaset, så det er slet ikke sikkert, at du kan finde den nogle steder.
LÆS MERE: Begrænser adgang til ny PlayStation 5
Sammenligning: Her adskiller de forskellige versioner sig
PlayStation 5 Pro | PlayStation 5 Slim | PlayStation 5 | |
---|---|---|---|
Lagerplads | 2 TB SSD | 1 TB SSD | 825 GB SSD |
Grafik | 16.7 TFLOPs | 10.28 TFLOPS | 10.28 TFLOPS |
RAM | 16 GB GDDR6 / 2 GB DDR5 | 16 GB GDDR6 | 16 GB GDDR6 |
Wi-Fi | Wi-Fi 7 | Wi-Fi 6 | Wi-Fi 6 |
Vægt (for digital) | 3,1 kg | 3,2 kg | 3,9 kg |
Mål | 388x89x216 mm | 358x97x224 mm | 390x92x260 mm |
PSSR (PlayStation Spectral Super Resolution Upscaling) | Ja | Nej | Nej |
Pris og lagerstatus | Info: Klik her | Info: Klik her | – |
PlayStation 5 Pro
Det er først for nyligt, at PlayStation 5 Pro kan købes i butikkerne, og med en pris på ca. 6.400 kroner vejledende er vi også oppe i et højere niveau.
Alligevel giver PS5 Pro nogle fordele, som er værd at overveje. Først og fremmest er grafikydelsen højere, og den kommer også med PSSR.
PSSR (PlayStation Spectral Super Resolution Upscaling) er en AI-opskalering, som kan give et forbedret billede i spil. Sammen med den bedre ydelse burde der være synlige forbedringer.
Flere spil kommer også med en ‘PS5 Pro Enhanced’-titel, der betyder, at spillet er optimeret til PS5 Pro.
Over 50 titler var klar ved udgivelsen. Det tæller blandt andet The Last of Us Part 1 og Part 2, Marvel’s Spider-Man 2 og Hogwarts Legacy.
Samtidig kommer PS5 Pro med 2 TB lagringsplads, hvilket er det dobbelte af, hvad PS5 Slim tilbyder.
PS5 Slim / PS5
PS5 Slim er egentlig en mindre opgradering af PS5, men den byder ikke på nogen nævneværdige performance-forbedringer.
Det eneste, der adskiller de to, er størrelsen, udseendet og lagringspladsen. PS5 kommer med 825 GB, mens Slim-versionen har 1 TB.
Om du skal vælge en PS5 Slim fremfor en PS5 afhænger meget af, hvad du vægter højest. Det skal dog nævnes, at den almindelige PS5 godt kan virke voldsom i størrelsen, og nok bliver svær at finde for ny.
Disk eller ej?
Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Der er nemlig to udgaver af PS5 Slim og PS5: en digital og en disk-version. For PS5 Pro findes der kun en digital udgave.
Du kan tilkøbe et diskdrev for ca. 1.000 kroner, som kan monteres på din PlayStation. Dette gælder dog kun for PS5 Pro og PS5 Slim.
Køber du en digital-version af den almindelige PS5, kan det ikke ændres bagefter.
Rådet herfra er som minimum at vælge en model, hvor du senere kan tilkøbe diskdrevet. Det er en god mulighed at have i baghånden, især hvis du køber brugte spil for at spare lidt.
LÆS MERE: Kommer der alligevel ikke 8K på PlayStation 5?
Hvad er et godt tilbud?
Vi har kigget nuværende og historiske priser for flere PS5-udgaver, så du har en idé om, hvorvidt det er et godt tilbud op til Black Friday.
Laveste pris historisk | Laveste pris indenfor 3 mdr. | Laveste pris dags dato | |
---|---|---|---|
PS5 Pro | 6.390 kr. | 6.390 kr. | 6.390 kr. |
PS5 Slim Digital | 3.111 kr. | 3.111 kr. | 3.531 kr. |
PS5 Slim Disk | 3.414 kr. | 3.455 kr. | 3.999 kr. |
Hvilken PS5 skal jeg vælge?
Vi kan ikke svare på, hvilken PlayStation 5 du absolut skal vælge, men jeg vil anbefale at overveje, hvor højt du vægter grafik og lagringsplads.
Hvis du forventer at få brug for ekstra plads til din PS5, kunne PS5 Pro være værd at overveje.
Den originale PS5 kan være lidt besværlig at finde, men måske du kan være heldig at falde over en ekstra god pris.
Rådet herfra er som minimum at gå efter en Slim. Det er klart den fedeste af de gamle, og her kan du tilkøbe et disc-drive.
Her kan du tjekke lagerstatus på Sony Disc Drive til PlayStation
Aktuelle priser på PlayStation 5 Slim
Herunder kan du se dagspriserne på PS5 Slim.
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Mere til historien
Hvis du planlægger at købe en PlayStation og får brug for et diskdrev, vil et tip være at købe det allerede i dag. Mange webshops melder udsolgt på netop diskdrev, med lang leveringstid.