Samsung Galaxy Tab S10 Ultra, er toppen af Android tablets | TEST

TEST: Galaxy Tab S10 Ultra er stor og dyr. Men også et overflødighedshorn af ydelse, med en skærm man ikke kan få øjnene fra igen.  

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra box
Samsung Galaxy Tab S10 Ultra er en særdeles kompetent Android tablet (Foto: MereMobil.dk)

Jeg har over de seneste 14 dage testet Samsungs nye Galaxy Tab S10 Ultra; en Android-tablet med en kæmpe skærm på 14,6 tommer, god lyd og en meget velfungerende S Pen. Og så er den skruet sammen af lækre materialer.

Med det følger en pris på hele 12.000 kroner og et interessant valg af chipset. Her er Samsung gået med MediaTek i stedet for Qualcomm.

Læs med i min test her og se, om Galaxy Tab S10 Ultra er pengene værd.

Specifikationer: Samsung Galaxy Tab S10 Ultra

  • Skærm: 14,6” 1848×2960 pixels, Dynamic AMOLED 2X, 120 Hz
  • Mål: 326,4 x 208,6 x 5,4 mm
  • Processor: MediaTek Dimensity 9300+
  • Hukommelse: 256 GB, 512 GB eller 1 TB
  • RAM: 12 GB
  • Frontkamera: 12 MP, f/2.2, vidvinkel
  • Frontkamera 2: 12 MP, f/2.4, 120˚ ultravidvinkel
  • Bagkamera: 13 MP, f/2.0, vidvinkel
  • Bagkamera 2: 8 MP, f/2.2, ultravidvinkel
  • Batteri: 11200 mAh, kablet opladning med op til 45 watt
  • Forbindelser: 5G, NFC, Bluetooth 5.3, Wi-Fi 7, USB-C 3.2
  • Vægt: 718 gram
  • System: Android 14 med One UI 6.1

Designet giver en følelse af deja vu

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra design
Designet på Galaxy Tab S10 Ultra, går godt i tråd med Samsungs øvrige telefoner (Foto: MereMobil.dk)

Designet på den nye Galaxy Tab S10 Ultra, er ikke rigtig nyt. Det er faktisk nøjagtig det samme, som de to foregående Galaxy Tab Ultra tablets. Der er dog ingen klager herfra. For det virker og går godt i tråd med Samsungs Galaxy S telefoner.

Hele herligheden er pakket ind i flot mat grå aluminium og er kun 5,4 millimeter tyk. På trods af, hvor tynd den er, så virker den overraskende solidt konstrueret.

Den store skærm og vægten på 718 gram, gør den temmelig svær at håndtere hvis du ikke har begge hænder fri.

Anti Reflection er en game changer

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra Anti Reflektion
Anti refleksion gør en kæmpe forskel, for skærm oplevelsen (Foto: MereMobil.dk)

Jeg skammer mig ikke over at indrømme det. Jeg er lidt af en fanboy, når det kommer til Samsung skærme. Og det gælder også her.

Galaxy Tab S10 Ultra er udstyret med en 14,6 tommer stor Dynamic AMOLED 2X skærm. Det betyder god lysstyrke, imponerende farver og dynamisk opdateringshastighed op til 120 Hz.

Men det er ikke nyt. Det nye er den anti reflektive belægning på skærmen, som Samsung siger, kun reflekterer 2 procent lys.

Om det kun er 2 procent lys der reflekteres, kan jeg ikke sige. Men det gør helt sikkert en kæmpe forskel. Og det er en fornøjelse at kigge på skærmen, uanset hvilken belysning du befinder dig i. Man bliver overrasket over, hvor mange refleksioner man skal affinde sig med i hverdagen, når man skifter tilbage til en almindelig skærm.

God lyd, dårlig haptisk motor

Med et meget tyndt design, kunne man frygte at lyden også blev lidt tynd. Det er der ingen grund til.

Galaxy Tab S10 Ultra har fire højtalere, fintunet af AKG, for den fulde stereooplevelse. Og det virker. For lyden er god og fyldig.

Men så er der den haptiske motor, hvilket i sig selv er lidt underligt i en tablet. Haptikken er for så vidt ret præcis, men vibrationer bevæger sig dårligt i det store aluminiumskabinet. Og det ender som en ret støjende omgang. Her jeg virkelig ikke imponeret.

Kameraerne er brugbare, for en tablet

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra kamera
Kameraerne på Galaxy Tab S10 Ultra er brugbare. Men bliver nok ikke brugt ofte (Foto: MereMobil.dk)

Kameraer på tablets er et evigt omstridt emne. Ingen vil eller bør holde en 14,6 tommer stor tablet op for at tage et billede på gåturen. Men når du betaler så mange penge for en tablet, skal du også have anstændige kameraer.

Og det får du. Lad os starte med de vigtigste; dem på fronten. De kan nemlig bruges til videoopkald. Og til det, er kvaliteten rigeligt god. Samsungs software har endda en face-follow funktion, så ultravidvinkel kameraet kan følge dig under et opkald.

På bagsiden sidder et vidvinkel og ultravidvinkel kamera. De tager begge brugbare billeder, men er ikke i nærheden af hvad vi ser på Samsungs flagskibs telefoner.

Et fantastisk chipset fra MediaTek

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra Game
MediaTek Dimensity 9300+ leverer masser af ydelse til både spil og krævevende apps (Foto: MereMobil.dk)

Jeg blev ærlig talt lidt overrasket, da jeg så Samsung var gået med et chipset fra MediaTek. Mest fordi Samsung har et samarbejde med Qualcomm og deres telefoner kommer med let overclockede ”Made for Galaxy” Snapdragon chipsets. Desuden har Samsung deres egen chipproduktion.

Når overraskelsen har lagt sig, er der dog ikke nogen tvivl om at Dimensity 9300+ er et rigtig godt valg.

Der er fuld fart over feltet og du kommer ikke til at vente længe på noget som helst. Alt kører snorlige, uanset hvad du udsætter Galaxy Tab S10 Ultra for.

Jeg har kørt hårdt på, med blandt andet timevis af Genshin Impact og leg med AI funktionerne til fotoredigering, uden problemer eller voldsom varmeudvikling.

 Antutu3D MarkGB 1/2GB OpenCL
Tab S10 Ultra2.034.8375.3672.168/7.10711.959
OnePlus Pad 21.564.2614.431948 / 4.71814.503
iPad Pro, 20242.663.6578.6362.549 / 12.64840.697
GB = Geekbench 6

Umiddelbart er den heller specielt strømsulten. Selvom du kører den hårdt, så klarer den fint en hel dag og mere til, inden opladeren skal findes frem.

Her foregår opladningen med op til 45 watt, fra en lader der ikke medfølger. Det går ikke voldsomt hurtigt og det vil tage omkring 30 minutter at lade fra 0 til 22 procent. En fuld opladning tager omkring 2 timer og 15 minutter.

One UI er perfekt til tablets

Samsung har klædt Android pænt på, med deres egen brugerflade, One UI. Det er flot og velfungerende på deres telefoner. Og det er mindst ligeså godt på en stor tablet.

Du kan hurtigt starte splitscreen med to apps. Du kan have apps i mindre vinduer flydende rundt om på skærmen, for lettere multitasking. Og du har masser af plads til det på den store skærm. Oveni det, har du også en overflod af apps, lavet til at virke perfekt med S Pen. Ikke bare i noter. Du kan blandt andet også skrive og tegne på din kalender.

Du kan benytte Galaxy Tab S10 Ultra på to måder. Enten som almindelig Android, der mest ligner en forvokset smartphone. Du kan også aktivere DeX, hvilket fuldstændig ændrer Android, til en mere Windows lignende tilstand.

Det kan enten køres direkte på tabletten eller streames til en ekstern skærm. Helt klart en funktion, der ville give mest mening med et Samsung Book Cover keyboard til 1.349 kroner. Men det kan også bruges uden.

Til ingens overraskelse er Samsungs Galaxy AI også bagt ind i Galaxy Tab S10 Ultra softwaren.

Det er de samme funktioner vi kender fra Samsungs telefoner. Dermed er det let at få hjælp til oversættelser, opsummeringer med mere. Ligesom du let kan fjerne, flytte eller forstørre objekter på dine fotos. Det virker alt sammen fint.

De nyeste AI tiltag fra Samsung er portrætstudio, der kan lave dit foto om til blandt andet en stregtegning eller en tegneseriefigur. Du kan også vælge selv at tegne, for eksempel en bamse på dit foto. Galaxy AI vil så efter bedste evne, ændre dine streger, til en bamse på dit billede.

Vil du hellere lave din helt egen kreation, kan du med skitse til billede selv lave en tegning.

Det kan være et lille hus med skorsten, lidt blomster og en sol. Det kan AI så omsætte til et billede i forskellige stilarter. Oftest får du det ventede resultat, men det sker at den rammer helt ved siden af.

Uanset resultatet, er det en sjov oplevelse. Og med en S Pen ved hånden, er det væsentligt lettere at tegne på tabletten end på telefon.

Det er tydeligt at Samsung tager deres softwareudvikling til tablets alvorligt og de gør det rigtig godt. Og derfor er det pokkers ærgerligt, at appudviklerne ikke er ligeså entusiastiske, når det kommer til Android-tablets.

Mange lyd- og videoredigerings apps og endda spil kommer kun til iPadOS. Videoredigerings appen LumaFusion kom kun til Android, fordi Samsung indgik et partnerskab med dem og fik det til at ske.

Det er dog et område i udvikling, og flere apps bliver optimeret fra forvoksede telefonapps, til apps der kan udnytte de store tabletskærme.

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra S Pen
Samsung Galaxy Tab S10 Ultra er ret dyr, men alle pengene værd (Foto: MereMobil.dk)

Konklusion: Dyr, men dejlig

Tab S10 Ultra 2024

Ja, Galaxy Tab S10 Ultra er dyr. Men du får også den mest veludstyrede tablet på markedet. Den smukke skærm med antirefleksion får dig hurtigt til at glemme alt om at se film på dit tv. Og den lækre lyd understøtter den gode oplevelse.

Med Dimensity 9300+ chipsettet og 12 GB RAM kommer du ikke til at mangle ydelse de næste mange år. Hvilket er godt, for den formidable software på Galaxy Tab S10 Ultra opdateres hele syv år frem. Sådan, Samsung!

Og så skal vi ikke glemme den glimrende S Pen, der medfølger, samt DeX, hvis der skal arbejdes mere seriøst. Skal man pege på en mangel, er det, at Samsung Book Cover Keyboard ikke medfølger. Det er med sin pris på 1.349 kroner noget af en merudgift, men ville gøre Galaxy Tab S10 Ultra til et reelt arbejdsredskab.

Så vil du have en solid tablet, der kan det hele, er det her et godt valg.

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra lander på 6 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Samsung Galaxy Tab S10 Ultra

Herunder kan du se dagspriserne på Samsung Galaxy Tab S10 Ultra, 256 GB.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Stor og flot skærm med anti reflektion
  • Flagskibs processor- og masser af power
  • Lækkert tyndt design, men solid
  • God og høj lyd
  • S Pen medfølger
  • DeX kan køre på tablet skærmen
  • 7 års Android opdateringer

Lidt at tænke over

  • Størrelsen gør den svær at bruge på farten
  • Tastatur medfølger ikke
  • Der mangler dedikerede Android-apps
  • Ingen medfølgende lader

Mere til historien

Samsungs DeX funktion kom første gang på Samsung Galaxy S8 i 2017. Dengang skulle man forbinde til en ekstern skærm, med docking stationen Dex Station. I dag foregår det trådløst. Og kan endda køre direkte på Galaxy Tab S10 Ultras egen skærm.

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra
Det mener jeg om Xpeng G6 – jeg har også testet selv-parkering

PRØVEKØRT: Xpeng G6 kan konkurrere med Skoda Enyaq og Tesla Model Y, men ikke alt er fedt.

(mere…)
Billeder af Samsung Galaxy S25 Slim lækket

Samsung Galaxy S25 Slim er lækket på nye billeder, der viser et super-tyndt design af den ventede nye model.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Slim kan være forsinket

RYGTE: Den ventede Samsung Galaxy S25 Slim står til en udskydelse.

(mere…)
Samsung præsenterer nye soundbars

Under CES 2025 har Samsung præsenteret to soundbars med AI-teknologi ombord.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring kommer i nye størrelser

Samsung Galaxy Ring lanceres nu i to nye størrelser og i 15 nye lande. Derudover opdateres Samsung Health-appen.

(mere…)
Det kan du forvente af Samsungs super-tynde topmodel

Samsung kan i næste overraske med et hurtigt kig på en ny super-tynd topmodel. Her er, hvad du kan forvente.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram