Trafikalarmen Saphe kan sladre om dine fartsynder

Politiet har fået adgang til dataloggen fra en Saphe trafikalarm.

Fartkontrol Saphe Drive One
Data fra en Saphe trafikalarm gemmes i telefonen og kan, viser en aktuel sag, hentes ud til brug i en retssag (Foto: MereMobil.dk)

I en tragisk dødsulykke har politiet fået adgang til et datasæt med 12.000 linjers dokumentation om hastighed og lokation fra en Saphe-trafikalarm. Begge biler involveret i ulykken havde en Saphe-enhed, skriver Ekstra Bladet.

Disse oplysninger har skabt en stor debat på Facebook i Saphe Danmark-gruppen. Alle er enige om, at de ansvarlige for vanvidskørslen skal straffes. Debatten handler udelukkende om, hvor store mængder data en trafikalarm som Saphe gemmer på brugernes telefoner – og hvorvidt det er rimeligt.

Saphe erkender på Facebook, at “data gemmes lokalt på telefonen” og understreger samtidig, at “der ikke er tale om data, overført til Saphe, som er udleveret til politiet”.

– “Politiet har fået fat i personens telefon og har ‘hacket’ den, så de har kunnet udlæse Saphe Link-appens interne data,” forklarer app-producenten i gruppen.

Hvordan er dine data beskyttet?

Sagen rejser spørgsmålet om, hvor meget data om f.eks. kørslen det er rimeligt for en appudbyder at logge. Herunder også om de registrerede data er krypterede på telefonen og om de sendes fra appen til udbyderens server.

Saphe Danmark oplyser til MereMobil.dk, at logfilsdata fra appen ikke er krypteret på telefonen, men at brugeren ikke selv har adgang til filen. I forbindelse med fejlfinding kan brugeren dog sende filen direkte til Saphes support via en funktion i appen.

– “Logfilen bruger vi til at hjælpe kunderne med problemer i forbindelse med brugen af appen eller fejl, som at alarmer ikke er udløst på en given strækning,” forklarer Freddy Sørensen, grundlægger og direktør hos Saphe.

Logdata gemmes på telefonen i en periode på syv dage.

I sommer trådte nye, skærpede regler for nye biler i kraft. Nye biler skal nu have en såkaldt EDR (Event Data Recorder), hvor kørslen bliver lagret. I forbindelse med ulykker kan myndighederne få udlæst disse data.

Denne “sorte boks” kendes også fra fly, hvor den kaldes en Flight Data Recorder (FDR).

Her kan du læse mere om de nye krav til biler, der sælges i EU.

GUIDE: Hvilken fartkontrol-app er bedst (september 2023)

Datalogning har tidligere været i fokus

Tidligere på året var Rejsekort og trafikalarmer, som Saphe og Drive One, i fokus da disse apps kræver, at funktionen “Tillad Altid” er aktiveret i telefonen.

Med denne funktion kan appudbyderne, i princippet, indsamle alle lokationsinformationer døgnet rundt, selvom appen ikke er åben.

I forbindelse med Rejsekort-appen så lød det fra Datatilsynet, at hvis en app indsamler mere information end det formål, som appen har, så kan det være et problem i forhold til GDPR.

LÆS MERE: Fartkontrol-apps overvåger dig konstant

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Politiet har ikke direkte fået udleveret data fra Saphe, forklarer Freddy Sørensen fra Saphe. Politiet har på egen hånd hentet appens datalog ud af telefonen.

Mange har stadig bøvl med MitID og Digital Post

Digitale tjenester som MitID og Digital Post skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Digitalt kørekort på vej til alle EU-borgere

Indenfor de kommende år skal alle EU-borgere have adgang til et digitalt kørekort, som skal gælde på tværs af EU-grænserne.

(mere…)
Gider du ikke vente i køen hos Skat?

Nu kan kan du få et pålideligt estimat på, hvad der i vente INDEN årsopgørelsen frigives.

(mere…)
Nyt stort tiltag fra E-boks

Snart kommer E-boks og Dewa med en digital tjeneste, som kan fungere i hele Europa.

(mere…)
Jeg droppede Microsoft Outlook og genvandt kontrollen over mit mailkaos

OUTLOOK VS CANARY MAIL: Et alternativ til Microsoft Outlook er Canary Mail. Denne AI-mailboks har givet mig fornyet kontrol over min indbakke.

(mere…)
Apple har frigivet ny app – Invitationer

En ny app, som hedder Invitationer, kan bruges til planlægning af begivenheder. Læs her hvad "Invitationer"-appen kan.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram