Hvad gør du? Din elbil er gået ned!

VIDEO: Elbilernes software er langt fra altid fejlfrie. Skal du finde dig i softwarefejl?

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis min YouTube kanal

Elbiler er computere med hjul. Det åbner for mange irritationer, men også fordele (heldigvis).

Det største problem er, om softwaren der håndterer alt ved bilen, fungerer godt nok.

For noget tid siden kørte jeg en Polestar 2, som i vanlig smartphone-stil måtte rebootes ved at aktivere en hemmelig knaprækkefølge, som jeg i øvrigt måtte finde på Reddit. Først efter genstarten blev mobilforbindelsen, der bringer bilen online, aktiveret.

VIDEO: Er Polestar 2 en rigtig bil? Jeg har prøvekørt 2024-modellen

Nu jeg i en uges tid trillet rundt i Volvo EX30, den nye mini-SUV, som blandt skal konkurrere mod Renault Megane E-tech.

Her mødte jeg et sidespejl, som spontant gik ud af justering. One Pedal Drive-funktionen, hvor du kører og bremser med én pedal, måtte også ind i mellem genaktiveres. Jeg oplevede desuden, at forbindelsen til min telefon flere gange måtte genoprettes.

Jeg har anmeldt technologi i to årtier, og er derfor vandt til softwarebøvl, så det går nok. Jeg tænker bare på den helt jævne familie, som køber en elbil. Er de klar til det?

Hvor meget er din brugte bil værd? Udfyld formularen og få 3 tilbud på brugtprisen inden for 24 timer Annoncelink

Den er i stykker!

Hvis du købte en lowtech-benzinbil, hvor sidespejlet drillede – måske virkede knappen til betjeningen periodisk dårligt – hvad er så din første tanke?

… ja rigtigt! Der er en fejl. Den er i stykker og skal laves! Du kører på værksted, der finder en løs forbindelse og du er glad igen.

Når der kommer en computer ind over, så bliver det mere bøvlet. Vi er som forbrugere villige til at finde os i ALT for meget. Og i sagen med sidespejlet må du, og værkstederne, vente på en softwareopdatering.

Eller! Værkstedet kan sikkert lave en hard reset af hele bilen, der måske løser det i en periode. Kan du se sammenhængen? Hvor tit har du ikke stået med en telefon eller computer, hvor support-løsningen er: Har du prøvet at genstarte?

Nu er det jo ikke en telefon til 5-10.000 kroner vi taler om, men en bil til over 300.000 kroner. Toleransen burde være LANGT mindre.

Kommer der en softwareopdatering?

Jeg skælder ikke kun ud på Volvo og Polestar. Det her er generelt.

Måske husker du da VW ID.3 (1st) røg i Kontant på DR. Her beskrev Kontant at VW-ejere holdt på værksteder i ugevis med alt fra farlige nødbremsninger til døre der ikke kunne åbnes og biler, som ikke kunne starte. Du kan læse svaret på udsendelsen fra VW her.

I dag kan elbilerne softwareopdateres over-the-air, som telefoner. Senest er Volvo i gang med en opdateringsrunde på netop EX30, hvor 72.000 biler er ramt.

Jeg er ikke i tvivl om, at store fejl nok skal blive fixet, men hvad med de små som f.eks. et sidespejl eller problemer med registrering af en nøgle?

Hvor længe kommer der opdateringer? Hvor hurtigt kommer de? Koster de noget? Disse spørgsmål skal du stille til bilforhandleren.

På ALT andet elektronik er der masser af eksempler på fejl, der aldrig rettes. Jeg har endda set ”slåskampe”, hvor producenterne af et tv og en soundbar beskylder hinanden for at være årsagen til en fejl. Den diskussion ses også jævnligt mellem Android-producenterne og Google.

Tilbage står spørgsmålet: Hvad gør du, når din elbil går hel eller delvis ned, funktioner driller eller bilen ikke vil starte?

Se også min video, hvor jeg fortæller om de ting, som sælgere og elbil-fans ikke fortæller dig.

🚘 Her finder du et kæmpeudvalg af pærer, olier, bilpleje og alt du har behov for til din bil. Tjek udvalget af biltilbehør og priserne her Annoncelink Bemærk! Der er dag-til-dag levering og 365 dage returret.

Mere til historien

I maj 2024 var Volvo EX30 den tredje mest solgte elbil i Danmark. Nummer ét var VW ID.4. Se top-10 listen her.

Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres mønstret i de mange e-tron-fejl

NY UDVIKLING: Mens initiativgruppen nu dokumenterer klare fejlmønstre på Audi e-tron, har FDM netop opdateret listen over de alvorlige tekniske svigt. Samtidig lander en ny Audi-direktør midt i krisen. Se de seneste opdateringer her.

(mere…)
Verdenspremiere: Ny stor Hyundai elbil med lynhurtig 800-volt teknik

Hyundai udvider nu deres elektriske offensiv med en kraftfuld nyhed. Elbilen kommer i 2026.

(mere…)
MG salg slår rekord: 300.000 biler solgt i Europa

Den kinesiske bilgigant stormer frem i både Europa og Danmark. Se de nye tal bag succesen og find ud af, hvilke modeller danskerne køber flest af.

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

(mere…)
Skoda Elroq runder 10.000 biler: Danmarks mest solgte i 2025

Skoda Elroq har netop sat en historisk rekord i Danmark. Den elektriske SUV er nu landets mest solgte bil efter 10.000 leveringer på rekordtid.

(mere…)
Undgå ladekø i ”det sorte hul”: Her er den største risiko i julen

GUIDE: Antallet af elbiler er eksploderet med 50 procent siden sidste år. Det lægger et massivt pres på lynladerne over julen. Her er tips til at styre udenom ladekøen, mens trafikken peaker.

elbil oplader clever lynoplader
Vejdirektoratet og Clever er enige: Mellem klokken 11 og 15 opstår ”det sorte hul” i juletrafikken, hvor risikoen for både kø på asfalten og ventetid ved lynladerne er størst (Foto: MereMobil.dk)

Skal du tværs over landet i julen 2025? Så er du en del af en historisk stor flok af elbilister. Med over 500.000 elbiler på de danske veje er presset på infrastrukturen større end nogensinde før.

Selvom ladeinfrastrukturen er udbygget markant, viser data fra både Vejdirektoratet og ladeoperatøren Clever, at der opstår en kritisk flaskehals midt på dagen.

”Det sorte hul” mellem kl. 11 og 15

Ifølge Vejdirektoratets juletrafik-prognose er der i dag (lillejuleaften) særlig risiko for tæt trafik og kødannelser mellem kl. 11.00 og 14.00, især i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Dette tidsrum falder næsten præcis sammen med ladeoperatørernes "sorte hul".

Clever melder nemlig om spidsbelastning på lynladerne mellem kl. 11.00 og 15.00, hvor aktiviteten forventes at ligge op mod 30 procent over normalen.

LÆS MERE: Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres de mange fejl

4 gode råd til elbilister i juletrafikken: Sådan undgår du ladekøen

  1. Søg væk fra motorvejen: Undgå de mest populære "hotspots" som Køge, Ringsted, Odense og Fredericia. Find i stedet lynladere ved supermarkeder eller byggemarkeder lidt væk fra de store knudepunkter.
  2. Husk at opvarme batteriet: En kold elbil lader langsomt. Hvis du ikke forvarmer batteriet, kan ladetiden fordobles i vinterkulden. Indtast ladestanderen i bilens navigation. Så forvarmer mange biler automatisk batteriet, så det er klar til at modtage strøm lynhurtigt, når du ankommer.
  3. Stop ved 80 procent: De sidste 20 procent (fra 80 til 100%) tager ofte lige så lang tid at lade som de første 80 procent. Kør videre, når du har nok strøm til at nå frem. Det får afviklet køen hurtigere.
  4. Udnyt ydertimerne: Kan du køre før kl. 10 eller efter kl. 17? Så er der markant bedre plads, selv på de store rejsedage.

Selvom antallet af elbiler er steget eksplosivt, er ladeinfrastrukturen fulgt ret godt med. Clever har alene det seneste år øget antallet af lynladere med 31 procent for at imødekomme det stigende behov.

LÆS MERE: Ny Clever-funktion: Nu kan du oplade elbilen ved internetnedbrud

Hold øje med 2. juledag

Når julemiddagen er overstået, vender trafikken.

Vejdirektoratet forventer fornyet pres den 26. december, når folk søger retur mod Sjælland.

Igen er det tidsrummet mellem kl. 11.00 og 14.00, du skal forsøge at styre udenom, hvis du vil have lynhurtig adgang til strømmen.

Du kan altid følge den aktuelle trafiksituation og se eventuelle hændelser på Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 19. december 2025. Teksten er den 23. december 2025 aktualiseret.

Mere til historien

Elafgiften styrtdykker efter nytår, hvilket burde være en glæde for dig med elbil. Men tjek lige din elregning en ekstra gang – flere selskaber skruer nemlig prisen op, netop som afgiften ryger ned.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram