Årsopgørelserne bliver mere mobilvenlige
Skattestyrelsen offentliggør årsopgørelserne den 11. marts og i år bliver det lettere, at tjekke den via mobilen.
Skattestyrelsen har lavet markante ændringer i forbindelse med, at årsopgørelserne offentliggøres.
Det er fra i år blevet mere brugervenligt at tjekke disse på mobilen. Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
-”Vi har gjort det nemmere med adgang via mobil eller tablet, så det skulle jo gerne gøre, at folk oplever, at det er nemmere at tjekke deres opgørelser,” siger Jan Møller Mikkelsen, der er fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen.
Men det er ikke det eneste. Det bliver nemlig også muligt for forældre, at få adgang til deres børn under 18 års årsopgørelser. Ligesom man vil kunne rette sin opgørelse på engelsk.
Det er desuden blevet mere brugervenligt for borgere med syns- eller fysisk handicap.
Du kan tjekke årsopgørelsen fra mandag den 11. marts 2024. Statistisk set får fire ud af fem penge tilbage, mens der er 20 procent, som skal betale restskat.
Den overskydende skat udbetales fra 12. april 2024, mens sidste frist for at rette i årsopgørelsen er den 1. maj 2024.
Du kan allerede tjekke om du skal have penge tilbage i skat – eller betale. Læs mere om dette her.
Mere til historien
Normalt laver Skattestyrelsen tests før, hvilket giver adgang allerede fra om fredagen. Mon ikke, at det også sker i år.