Her er nyhederne i iOS 17.2 til din iPhone
Den længe ventede iOS 17.2 er nu frigivet. Vi har samlet nyhederne til dig, så du hurtigt kan finde det spændende ændringer.
Med julen og årskiftet lige om hjørnet, så er Apple ude med den sidste opdatering for i år. I hvert fald af når vi taler om de store opdateringer.
Her er tale om iOS 17.2 som har været undervejs i noget tid, og hvor vi har haft mulighed for at teste nogle af funktionerne løbende.
Derfor er vi også klar med en lille gennemgang af iOS 17.2, så du allerede nu kan finde de nye funktioner.
Apples Dagbog
En af de store og ventede funktioner er en Dagbog, lavet af Apple selv. Den kommer med iOS 17.2 og er en app for sig selv, hvor du kan skrive minder, skrive om din dag samt meget andet.
LÆS OGSÅ: Her er en stribe “hemmelige” funktioner til iPhone 15
Du kender måske allerede Day One, og den er ikke en direkte konkurrent til Apples. Der er sparet med funktioner, og den er meget simpel. Fordelen er dog at appen er gratis, og der ikke er noget som man skal betale for.
Apple Dagbog (Journal) er kun tilgængelig med iOS 17.2 og skal derfor ikke hentes fra App Store.
Flere widgets til Vejr og Ur
Hvis du er tilhænger af Widgets, så er dette lige noget for dig.
Der er kommet lidt flere Widgets til, fra Apples egne apps. Heriblandt kan man nu vælge en vejr-widget, med mulighed for at se nedbør, vind og luftfugtighed. Du kan også få et vejr-widget, der giver dig den daglige vejrudsigt for din lokalitet.
Ur-appen har også fået lidt flere nye Widgets, som man også kan benytte.
Optag ‘Spatial Video’
Det er ingen nyhed, at Apple har vist deres Vision Pro headset frem, og at priserne er en hel diskussion for sig selv.
Selvom at headsettet ikke kommer til Danmark lige nu, og der formentlig går en rum tid, så er der en lille nyhed alligevel.
LÆS OGSÅ: Apple Vision Pro: Så mange enheder bliver klar
Du kan nemlig nu optage Spatial Video, hvis du har en iPhone 15 Pro eller iPhone 15 Pro Max. For at starte en optagelse i Spatial Video, så skal du forbi Indstillinger – Kamera- Formater – Rumlig video til Apple vision Pro.
Herfra kan du se et lille Vision Pro logo, når den kan optage i det. Selve optagelsen er i 1080p med 30 fps. Nogle brugere er lykkedes med at konvertere denne video til deres Meta Quest headset.
Gem sange til favoritter
En nyhed for Apple Music er, at du kan gemme sange til favoritter. Dette blev faktisk allerede introduceret med iOS 17.1, men nu bliver gemte sange også gemt på en playliste.
Udover dette vil Apple Music også finde lignende sange til forslag, når du gemmer en bestemt sang til favoritter.
Undlad at gemme lyttehistorik
Hvis der er flere som bruger din iPhone, og du måske ikke ønsker at deres lyttevaner skal påvirke din historik og forslag fra Apple Music, så er der lidt her.
LÆS OGSÅ: Her er det mest streamede på Apple Music i 2023
Igennem Fokus filter kan du nemlig bruge en slags “inkognito”-tilstand. Det gør, at når denne Fokus-tilstand er slået til, så vil Apple Music ignorere de lyttede sange, og de kommer ikke på din historik.
iMessage Contact Key Verification
Med det øgede fokus på sikkerhed så er iMessage Contact Key Verification et ekstra lag for sikkerhed. På dansk hedder funktionen Bekræftelse i iMessage
Inden du måske synes det bliver avanceret, så skal det også bemærkes at dette ikke er målrettede almindelige brugere.
Funktionen er mest tiltænkt personer, der har med fortrolige oplysninger at gøre, og som kan blive udsat for diverse cyber-angreb.
Oprindeligt blev det introduceret sidste år, men er altså først endelig klar med iOS 17.2.
LÆS OGSÅ: De seneste rygter om kommende iPhone
For at benytte funktionen, så kræver det at begge parter bruger iOS 17.2.
Hvis begge parter bruger funktionen, så vil systemet advare, hvis en ny enhed pludselig bruger iMessage. Det kan være at en udefrakommende har fået adgang til modpartens Apple ID, og forsøger at køre samtalen videre.
Sagt på en anden måde: Hvis du skriver med en kollega på iMessage, og en anden har logget sig ind på din kollegas iMessage, så vil du få en advarsel om det.
Der er flere elementer i funktionen, hvilket du kan læse mere om hos Apple.
Reager med en sticker
Stickers har været her længe på iMessage, men nu kan du endelig reagere direkte med en sticker.
Du kender det måske fra Messenger og med emoji’s, eller fra iMessage med nogle standardudsagn. Her kan du nu gøre brug af en sticker du selv har lavet.
For at gøre dette skal du holde beskeden nede, og reagere med en af dine personlige stickers.
Flere muligheder med Memoji
Med Memoji kan du personliggøre din egen Memoji endnu mere. Brystkasse, talje, skuldre og arme er alt sammen noget du har flere muligheder over.
Regnbue farvet tekst
Da iOS 17 blev lanceret var det også med en del nyheder til kontakter, hvor man kan gøre dem mere personlige.
En lille detalje er nu, at du kan lave dine kontakte navne regnbuefarve, i forbindelse med opkald.
NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.
Mere til historien
En nyhed vi ellers havde ventet, var muligheden for at dele en playliste i Apple Music. Her kunne inviterede brugere ændre i den og selv tilføje flere sange. Grundet nogle sikkerhedsproblemer er den dog ikke med og kommer først i 2024, forlyder det.